Hilsner i e-mails — forkortede og ikke-forkortede sluthilsner

Hvornår bruger man venlig hilsen i en e-mail, og hvornår bruger man vh.? Stiller man dette spørgsmål til en stor gruppe mennesker, får man forskellige svar. I denne artikel, som er den tredje i en serie om hilsner i e-mails, gør vi rede for sådanne svar. De to tidligere artikler kan læses i Nyt fra Sprognævnet 2020/1 og i Nyt fra Sprognævnet 2020/2.

Det er ikke altid helt nemt at finde ud af hvordan man skal afslutte en e-mail. Skal man vælge venlig hilsen, med venlig hilsen eller måske kærlig hilsen? Nemmere bliver det ikke af at man også kan vælge mellem om sluthilsnen skal være forkortet eller skrevet helt ud. I en spørgeskemaundersøgelse spurgte vi om brugen af og holdningerne til tre par: med venlig hilsen/mvh., venlig hilsen/vh. og kærlig hilsen/kh. Se mere om undersøgelsen i faktaboksen.

Af svarene fremgik det tydeligt at sluthilsner der er skrevet helt ud, bruges mere end de tilsvarende forkortelser. Det kan man se i figur 1, som viser de samlede resultater for brugen af ikke-forkortede hilsner i sammenligning med forkortede.  Da vi så nærmere på svarene, kunne vi også se at brugen af forkortelser hænger nært sammen med hvilket specifikt hilsepar der er tale om, hvilken relation man har til den man skriver til (privat eller ikke-privat), og hvor gammel man er.

Søjlerne viser hvor mange i hver aldersgruppe der har svaret at de bruger hhv. ikke-forkortede (blå søjler) og forkortede (røde søjler) hilsner.

I aldersgruppen 20-29 er der således over 30 % der svarer at de bruger hilsnerne med venlig hilsen, venlig hilsen og kærlig hilsen (og dermed knap 70 % der ikke gør), og over 20 % der svarer at de bruger hilsnerne mvh., vh. og kh. (og dermed knap 80 % der ikke gør). Der er ikke tale om at man enten bruger forkortede hilsner eller ikke-forkortede hilsner. De enkelte respondenter kan sagtens have svaret ja til begge dele.

Indbyrdes forskelle i de tre hilsepar

Generelt svarer vores respondenter altså at de bruger forkortelser sjældnere end de fuldt udskrevne hilseformer. Men man finder også indbyrdes forskelle blandt de tre hilsepar med venlig hilsen/mvh., venlig hilsen/vh. og kærlig hilsen/kh., og her spiller alder en rolle.

Dette kan man se i figur 2.

Ved alle tre par bruges forkortelsen mindre end den fuldt udskrevne mulighed, men der er også forskelle fra par til par. Mens den fuldt udskrevne hilsen med venlig hilsen bliver brugt nogenlunde ens i alle aldersgrupper, bliver den tilsvarende forkortelse mvh. brugt oftere jo yngre man er.

Omvendt ser man at søjlen for vh. er nogenlunde lige udbredt i aldersgrupperne (med et enkelt udsving ved aldersgruppen 50-59 år), og at den fuldt udskrevne hilsen venlig hilsen bruges mere jo ældre man er.

For parret kærlig hilsen/kh. er forholdene mere komplicerede. Jo ældre man er, jo oftere bruger man de to hilsemåder. Men mens brugen af kærlig hilsen generelt bruges hyppigere jo ældre man er, forholder det sig anderledes for den forkortede hilsen kh. Denne bruges mest af folk i aldersgruppen 40-49 år; både hos folk der er ældre og yngre end 40-49 år, bruges den sjældnere.

Overordnede tendenser og nuanceringer

Respondenterne besvarede spørgsmålene om de enkelte hilsemåder ved afkrydsning. Samtidig var der givet mulighed for at skrive kommentarer ved de enkelte spørgsmål. Den mulighed benyttede mange sig af, og kommentarerne giver et godt indblik i de nuancer der ellers kan forsvinde når man beskriver generelle tendenser. For eksempel støttes den overordnede tendens til sparsom brug af forkortelser af en kommentar som denne:

Jeg anser det for uhøfligt med forkortelser i hilsner.

Men ikke alle er imod forkortelser:

Det er en kort, høflig hilsen efter en lang upersonlig mail. [om mvh.]

Vh. er en nem, neutral og høflig måde at slutte en mail af på, som passer ind i mange sammenhænge.

Dette er vigtigt at få med i en nuanceret beskrivelse af hvordan man bruger forkortede og ikke-forkortede sluthilsner.

Hvem man skriver til

Der er også forskelle i brugen af forkortelser alt efter om man skriver til nogen man har en privat relation til eller ej, og igen har dette til dels med alder at gøre.

Dette fremgår af figur 3, hvor man kan se at brugen af forkortelser ved ikke-private relationer er nogenlunde jævnt fordelt på alle aldersgrupper, mens brugen af forkortelser ved private relationer er mere ujævnt fordelt. Især synes respondenter under 30 at være modvillige til at bruge forkortelser ved private relationer.

Det ville dog være forhastet at advare mod forkortelser i private relationer. Det opdager man når man dykker ned i nogle af de kommentarer vores respondenter har skrevet til de enkelte hilseformer. Især kan forkortelsen kh. bruges ved nære relationer:

Denne hilsen bruger jeg, når jeg er (relativt) nær ven med modtageren – til nære slægtninge og venner. [om kh.]

Jeg har et lidt for tæt forhold til både kolleger, chef og undervisere; men det er kun efter at have knyttet et nært personligt bånd, jeg kan finde på at skrive Kh.

Kun til de nære, og hvis det skal være lidt hurtigt. [om kh.]

At blive hilst med kh. kan altså være en særlig ære, et signal om at man hører til blandt mailskriverens nære og kære.

Hyppighed

Nogle skriver at ikke kun kh., men forkortede former i det hele taget kan bruges jo mere man skriver sammen:

Hvis der er tale om længere mailkorrespondancer med høj svarfrekvens og korte meddelelser, kan jeg finde på at skifte til en af de kortere former, fx 'mvh.'.

Genkommende kunder og kolleger kommer hurtigt på kh. Som regel på deres initiativ.

Her er der altså ikke tale om at forkortelsen signalerer en særlig intim relation, men at man i relationen har megen kontakt med hinanden, og at dette tillader at man slækker på eventuelle normer om at skrive alting helt ud.

Alder

Af figurerne kan vi se at alder spiller en rolle i brugen af forkortelser. Især skiller aldersgruppen under 30 sig ud ved at afvise brugen af forkortelser som kh. og vh. Figurerne i sig selv giver dog ikke noget fingerpeg om hvorfor man kan iagttage en sådan tendens.

I de selvstændige kommentarer fra respondenterne gemmer der sig dog måske et svar. En del af respondenterne skriver nemlig kommentarer om at de forkortede hilsemåder forbeholdes andre teknologiske kommunikationsformer, fx sms:

Vh. bruger jeg kun i korte beskeder fx SMS eller beskeder på Messenger. [om vh.]

Ikke i en e-mail, men jeg kunne godt finde på det i en SMS. [om kh.]

Måske bliver forkortelser nu til dags især associeret med de skriftsproglige situationer der lægger op til at man ikke taster for meget, fx sms og chatprogrammet Messenger. Afledt heraf kan man forestille sig at de skriftsproglige situationer der ikke tydeligt lægger op til bogstavknaphed, fx e-mail, derfor associeres med at det er høfligt og betænksomt at skrive sluthilsner helt ud. I flere af kommentarerne ytres der faktisk noget sådant:

Jeg bruger aldrig forkortelser i min hilsen – jeg synes det virker upersonligt, eller man får lidt det indtryk at man ikke har brugt tid på sin e-mail. [ved mvh.]

Aldrig ... hvor doven kan man være? [om kh.]

Dette kunne muligvis bidrage til at belyse hvorfor alderen gør en forskel mht. hvordan forkortelser bruges og opfattes.

Det er især respondenter under 30 der er vokset op med en skelnen mellem forskellige forventninger til hvordan man udtrykker sig i de kortfattede tjenester i sammenligning med de mere traditionelle som fx e-mail.

Anbefalinger

Vores undersøgelse viser at forkortelser generelt bruges mindre end hilsner der er skrevet helt ud. Dette skal dog ikke forstås sådan at forkortelser ikke også bruges, især i ikke-private sammenhænge. Dog er der ikke fuldstændig enighed om hvad forkortelser i e-mails signalerer.

Det fremgår først og fremmest af de mange kommentarer respondenterne frivilligt har bidraget med. Nogle skriver at de anser forkortelser for at være nyttige, høflige og passende; andre skriver at de anser forkortelser for at være respektløse, uhøflige og upassende. Ingen giver udtryk for at det er uhøfligt at skrive sluthilsner helt ud.

På denne baggrund vil vi give disse afsluttende anbefalinger:

Til dig der skriver en e-mail: Det er sikrest at skrive sluthilsnen helt ud, især i de tidlige faser af en korrespondance.

Til dig der modtager en e-mail: Bliv ikke automatisk vred over en forkortet sluthilsen. Afsender har sandsynligvis anset den for passende i situationen.