Om afledningerne -agtig og -ish

En af Dansk Sprognævns hovedopgaver er at følge det danske sprogs udvikling, herunder også påvirkningen fra fremmede sprog. Det sker gennem projekter som Moderne Importord i Dansk, hvor vi bl.a. har dokumenteret at det (ikke overraskende) først og fremmest er det engelske sprog der påvirker os, primært i form af indlån af engelske substantiver.

Vi indlåner dog også fra andre ordklasser, fx adjektiver og verber, og i nyere tid har også en engelsk afledning fundet vej ind i dansk, nemlig –ish. Det interessante er at –ish i mange tilfælde optræder som en pendant til den tyske afledning –agtig, der betyder nogenlunde det samme, og som er et gammelt indlån i dansk. I artiklen her bringer jeg de foreløbige resultater af en større undersøgelse om forholdet mellem de to afledninger.

-agtig

Afledningen –agtig har vi indlånt fra nedertysk –(h)achtich, svarende til det tyske suffiks –haftig,  som vi har i ord som mandhaftig og standhaftig. Ordbog over det danske Sprog (på ordnet.dk) oplyser at –agtig svarer til og ofte fortrænger hjemlige afledninger som –laden (jf. vredladen, vredagtig), –lig (jf. gullig, gulagtig) og –vorn (jf. vrøvlevorn, vrøvlagtig).  I flere af de nævnte eksempler kan man dog diskutere om sammensætningen med –agtig er særlig etableret, hvilket er illustreret i nedenstående tabel:

Som det ses, er vredladen og gullig meget mere frekvente end vredagtig og gulagtig, og fedladen er helt enerådende. Det betyder at suffikserne –laden, –lig og (især) –vorn er etableret i visse faste (ældre) afledninger (jf. også ord som knarvorn, vakkelvorn), mens –agtig tilsyneladende er (næsten) helt enerådende i afledninger med nyere indlån, fx rockagtig og computeragtig.

I en artikel fra 2009 dokumenterer sprogforskeren Rita Therkelsen at –agtig også kan modificere flere enheder, og at agtig kan bruges som selvstændigt adjektiv med betydningen ’slags’ (Therkelsen 2009). Begge dele fremgår også af Nye Ord i dansk 1955 til i dag, hvor der om endelsen –agtig står ”øget og udvidet brug, bl.a. kombineret med en sætning i gruppeafledninger”, fx jeg .. følte mig så Palle alene i verden agtig (Berlingske Tidende 31.7.1995).  Om ordet agtig står der at det betyder ’slags’, jf. eksempler som ”sådan en agtig form for sketches”. I samme ordbog dateres afledningen –agtig til 1995 og det selvstændige ord agtig til 1998. Også andre sprogforskere har i nyere tid beskæftiget sig med især –agtig, heriblandt Frans Gregersen og Tanya Karoli Christensen, som har undersøgt brugen af –agtig i talesproget. De fastslår at –agtig som afledning til hele sætninger ikke blot er noget som de unge bruger, men at det også findes hos ældre generationer, og at der dermed formentlig er tale om en egentlig sprogforandring (2013: 189).

-ish

I den senere tid har jeg lagt mærke til at den engelske afledning –ish, der betyder nogenlunde det samme som –agtig, tilsyneladende er på vej frem i dansk. I Gyldendals Dansk-Engelsk ordbog (på ordbogen.com) kan man således under opslagsordet agtig se at det oversættes med –ish, fx i sætningen ”She gives a birdish little laugh/Hun giver et lille fugleagtigt grin fra sig”. Det ældste eksempel på –ish brugt i en dansk avis som jeg har kunnet finde, stammer fra Berlingske Tidende 19.11.1993. Det er et interview med den engelske musiker Cliff Richard der adspurgt om hvad ham mener om forskellige nyere rockbands, spørger om et af dem er sådan lidt heavy’ish? Selvom man må formode at heavy’ish er et direkte citat (altså at Cliff Richard har sagt heavy’ish), er citatet dog stadig interessant fordi man ikke har oversat –ish med –agtig (altså heavyagtig).

Heavy er som –ish et engelsk indlån, og man kunne godt tro at –ish primært hæftes på engelske låneord. Det er der da også en del eksempler på i Infomedia, fx gentlemanish, men søgningen viste også at –ish kan hæftes på låneord fra andre sprog. Det gælder fx følgende citat om instruktøren Niels Arden Oplevs film Dead Man Down, der beskrives som en lige dele skæv romance og noir’ish thriller (b.dk 5.6.2013). Og i et andet eksempel er det det tyske adjektiv grün der bruges med endelsen –ish: Overskriften i år er Grün-ish, der forholder sig til bæredygtighed, urban gardening og simple living (Nordjyske Stiftstidende 18.8.2013), en i øvrigt interessant kombination af dansk, tysk og engelsk.

Søgningen i Infomedia viste også at der er mange eksempler på at –ish hæftes på danske ord og sætninger, fuldstændig som –agtig. Ofte handler det om klokkeslæt, hvor –ish angiver at der er tale om en cirka-angivelse som i eksemplet her: Begge steder har åbent tirsdag-søndag kl. 8-22-23’ish (b.dk. 27.10. 2013). Og et andet eksempel lyder: Tilsyneladende tror PR-folk, at verden venter, indtil deres kilde er klar til at komme med en udtalelse. Men venner, hvis en deadline er klokken 16, er det ikke klokken 16-ish, at udtalelsen skal komme (Kommunikationsforum.dk 10.9.2013). Tilsyneladende kan endelsen –ish bruges i stort set alle sammenhænge: Det var super hyggeligt og vel sådan lidt krydstogt-ish. Vi var i hvert fald om bord på en båd (Berlingske 16.11.2013) og Jeg har endnu ikke udfoldet min kreativitet her, så det bliver ofte til de samme ensformige hverdagsstatusser af mit humør, hvad jeg laver, hvad jeg spiser, og hvordan vejret er ish (Eurowoman.dk 8.4. 2015).

Gregersen og Christensen baserer deres undersøgelse af –agtig på talesproget, og de konkluderer bl.a. at –agtig ofte bruges ”om kreative nydannelser der skabes i taleøjeblikket og som derfor er underlagt samme tidspres som talesprog i det hele taget er” (2013: 190). Det sidstnævnte eksempel, der er fra en artikel om at skrive snapchats (der er en slags sms’er i form af korte beskeder og billeder som forsvinder efter få sekunder), peger på at –ish kan bruges på samme måde som –agtig, dvs. som en kreativ nyskabelse, og spørgsmålet er om det er tilfældigt at citatet netop stammer fra en artikel om snapchat – eller med andre ord om –ish er en afledning der især bruges i forbindelse med de nye mediers mere uformelle skriftsprog.

–ish og –agtig i aviser og twitter

For at klarlægge om der er forskel på brugen af –ish og –agtig i de sociale medier i forhold til avistekster har jeg anvendt Sprognævnets søgeværktøj Korp, der bl.a. indeholder data fra landsdækkende aviser og det sociale medie twitter. Jeg har indtil videre udelukkende undersøgt brugen af –ish og –agtig (men endnu ikke agtigt og agtige). Der er i alt 169 eksempler på brugen af –agtig og 32 eksempler på brugen af –ish, og resultatet af undersøgelsen fremgår af nedenstående tabel:

Det fremgår af tabellen at afledningen –agtig først og fremmest findes i avistekster, mens –ish først og fremmest bruges i twittertekster. Derudover viser undersøgelsen også at –ish  i knap halvdelen af tilfældene (nemlig 44 %) bruges som afledning til gruppesammensætninger, fx ”klar til foredrag i Studentervæksthus Århus-ish” og ”jeg kan tage af sted i morgen-ish”. En del af disse gruppesammensætninger omhandler tidspunkter, fx ”midten af første halvleg-ish” og ”som i 600 kr. pr. styk-ish”. Afledningen –agtig bruges først og fremmest i gruppesammensætninger (i 40 % af tilfældene), fx ”venter på Godot-agtig” og ”en ad gangen og undskyld-agtig” og i afledninger til substantiver (i 41 % af tilfældene), fx i geleagtig og bogholderagtig. Det tyder på at –ish og –agtig på den ene side kan bruges på samme måde, nemlig som et middel til at danne kreative sammensætninger på dansk, men at de på den anden side dels afviger mht. genre, hvor –ish primært tilhører twitter, mens –agtig primært bruges i aviserne. De kommende studier i brugen af de to afledninger vil forhåbentlig kunne vise mere om deres brug og udbredelse, også i talesproget.

Litteratur

Gregersen, Frans og Tanya Karoli Christensen (2013): Helt vildt Henrik Jørgensen-agtig og andre nydannelser af samme slags -agtig-hed. I: S. Borchmann, I. Schoonderbeek Hansen, T. Thode Hougaard., O. Togeby & P. Widell (red.), Gode ord er bedre end guld: Festskrift til Henrik Jørgensen, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, s. 183-198.

Therkelsen, Rita (2009): Om agtig. I: K. Farø, A. Holsting, N-E Larsen, J-E Mogensen & T. Vinther (red.), Sprogvidenskab i glimt. University of Southern Denmark Studies in Linguistics vol. 18, Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 57-62.