Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/September 2018/Kært bær har mange navne

Kært bær har mange navne

Det har været et godt kirsebærår i år. Og når man sidder og spiser friskplukkede kirsebær sammen, kan man opdage at der er forskellige opfattelser af hvad frugten egentlig hedder. I nogle familier har man altid ment at de søde kirsebær hedder kirsebær eller sødkirsebær, mens andre (fx min familie) altid har ment at de hedder moreller.

I diskussionsforummet på hjemmesiden havenyt.dk udtrykker en bruger i 2004 forvirringen således: ”Hvad er forskellen mellem kirsebær og moreltræer? Jeg troede man kaldte dem til syltning for morel, og dem til direkte fortæring for kirsebær? Gammeldags folk kalder kirsebærtræerne for morel…? Synes forvirringen er total efterhånden! Kunne godt tænke mig en rigtig forklaring…? Har nogen mon den?”

Hvis man tyr til ordbøger og leksika for at få sagen afklaret, kan man blive endnu mere forvirret.

Forskellige ordbøger over almensproget nævner at det latinske navn for de søde spisekirsebær er Prunus avium. Og surkirsebærenes latinske navn er Prunus cerasus. Dette bekræftes i opslagsværket Anbefalede plantenavne fra 2003, som slet ikke har navnet morel med.

Alligevel kan man fornemme at ordbøgerne tager højde for at man i forskellige generationer eller egne af landet har brugt betegnelserne kirsebær og moreller om forskellige ting.

I Den Danske Ordbog står der om kirsebær at det er en ’glat, mørkerød eller rødgul stenfrugt fra kirsebærtræet, med en lang stilk’ og ikke noget om om de er søde eller sure. Ved morel står der i samme ordbog at det betyder ’rødgult kirsebær med sød smag’, mens det også anføres at det botanisk set er ’kirsebær med syrlig smag, fx skyggemorel’.

I Ordbog over det Danske Sprog står der også at kirsebær er frugter af kirsebærtræer, og at ”De for Frugternes Skyld . . dyrkede Kirsebær deles i søde Kirsebær og sure Kirsebær.”

Om morel står der at det bruges om forskellige slags kirsebær ’især de store, lyse, klare surkirsebær […] også om de smaa, mørke syltekirsebær […]; undertiden om sødkirsebær’. Her får ordbogen altså taget alle betydningsvarianterne med.

Politikens Nudansk Ordbog har kirsebær og morel stående som synonymer.

Den Danske Netordbog betegner morel, skyggemorel, surkirsebær, sødkirsebær som synonymer, men anfører denne bemærkning: ”Sødkirsebær kaldes også moreller og er forædlede fuglekirsebær. Alle kommer fra arten fuglekirsebær med det videnskabelige navn Prunus avium. Skyggemoreller og surkirsebær er det samme, men kommer fra arten surkirsebær med det videnskabelige navn Prunus cerasus”.

En anden deltager i debatten på havenyt skriver:

Politikens havebog giver en lidt anden forklaring:

“Kirsebær kalder man to frugtarter der afviger en del fra hinanden. På Øerne er det almindeligt, at ordet kirsebær kun forbindes med surkirsebær, hvorimod sødkirsebær stort set kun kendes under betegnelsen moreller. Det kan være lidt forvirrende ikke mindst da den i haven mest plantede sort Skyggemorel, hverken er et sødkirsebær eller en morel, men et surkirsebær!” (Politikens Havebog, 5. udgave, 1994, s. 111).

En af brugerne på forummet havenyt.dk skriver denne bemærkning til havebogens beskrivelse: “Jeg selv kalder alle de mørkerøde søde sorter for kirsebær – de sure for surkirsebær og de gule for moreller.”

Billede af kirsebær

Sammenfattende kan man se at folk tager udgangspunkt i forskellige kriterier for hvad de kalder bærret, bl.a. farven, smagen, hvad man bruger bærrene til, og endelig hvor man kommer fra i landet. Men ingen af kriterierne er entydige.

Den lidt usædvanlige konklusion er altså at der er stor uenighed blandt sprogbrugerne om hvad ordene kirsebær og morel betegner i dansk; en uenighed der også afspejler sig i ordbøger og fagbøger. Og alligevel nydes kirsebær og/eller moreller af de fleste uden de helt store sproglige problemer.