Andre eksempler er de sygdomsbetegnelser hvori navnet på den læge der først beskrev sygdommen, indgår, fx Parkinsons syge og Downs syndrom, der i dag er mere almindelige end rystelammelse og mongolisme. I andre tilfælde har der vist aldrig været en dansk term; Alzheimers sygdom har mig bekendt aldrig haft et andet navn (andet end demens), og den mere ukendte sygdom Ushers syndrom har vist heller ikke. I takt med at lægevidenskaben bliver bedre og bedre til at diagnosticere sjældne sygdomme – og vi via nettet bliver bedre og bedre til at finde frem til disse sygdomme – kan man forestille sig at flere af de mere specialiserede sygdomsbetegnelser vinder indpas i almensproget. Og dermed bør vi også forholde os til hvordan sådanne sygdomsbetegnelser skal skrives.
Hvorfor har sprogbrugen ændret sig?
Der er flere årsager til at sprogbrugen har ændret sig. Dels sker der ofte en form for afdramatisering af (især alvorlige) sygdomme ved at de mere lægelige betegnelser bruges (jf. Jarvad 1995: 47 f.). Fx er kræft et ord der for mange er forbundet med uhelbredelig sygdom og død, mens der er en vis klinisk distance i det latinske cancer. Dels kan der være tale om at den oprindelige betegnelse af forskellige grunde kan virke stødende. Lægen Down dannede ordet mongolisme fordi de personer der lider af sygdommen, har skrå øjne som de folk der kommer fra Mongoliet. Det opfattes af mange som stødende, ikke mindst dem der har sygdommen tæt inde på livet. At man i min barndom i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne også brugte mongol som en nedsættende betegnelse, har været med til at skabe et naturligt behov for at finde en anden betegnelse.
Problemer i retskrivningen
Indførelsen af de mere lægefaglige termer i almensproget har medført nogle retskrivningsmæssige problemer, ikke mindst med hensyn til de betegnelser der indeholder et personnavn eller oprindeligt stammer fra et personnavn. Disse betegnelser afkortes nemlig ofte således at Alzheimers sygdom bliver til alzheimer eller Alzheimers, og Parkinsons syge bliver til parkinson eller Parkinsons. Spørgsmålet er så om begge former kan bruges, og om de skal skrives med stort eller lille begyndelsesbogstav. Svaret er at begge former er korrekte, men at stavemåden afhænger af hvilken form man bruger. Afkortningen Alzheimers med –s skal skrives med stort begyndelsesbogstav fordi der her er tale om en afkortning af Alzheimers sygdom, hvor Alzheimer jo tydeligvis er et proprium. Afkortningen alzheimer uden s skal derimod skrives med lille begyndelsesbogstav fordi der her ikke længere er tale om et proprium, men om en afledning til propriet Alzheimer. Det er ikke nogen helt nem skelnen, men det kan måske hjælpe hvis man tænker på at alzheimer (i modsætning til Alzheimers) kan bøjes ligesom andre sygdomsbetegnelser som i eksemplet her fra Politiken 29. september 2008: ”Alzheimeren æder sig ind på hans åndsevner, depressionen lurer i kulissen, og hans vredesudbrud er hyppige”. I øvrigt viser en søgning i Infomeda 28. juni 2018 (alle år, alle aviser) at formerne alzheimer og parkinson er noget mere udbredt end formerne Alzheimers og Parkinsons med hhv. ca. 12.000 og 10.000 forekomster til alzheimer og parkinson mod ca. 9000 og 3000 til formerne Alzheimers og Parkinsons.
Sammensætninger med alzheimer– (fx alzheimerpatient) skal altid skrives med lille begyndelsesbogstav (jf. Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012) fordi der heller ikke her er tale om et proprium, men om en afledning.
De nævnte regler gælder i princippet også for fx Downs syndrom (der altså også kan hedde Downs og down) og Ushers syndrom (der tilsvarende kan hedde Ushers og usher). For begge sygdommes vedkommende gælder det dog at det bedste formentlig er at bruge den fulde form, altså Downs syndrom og Ushers syndrom, fordi der stadigvæk er tale om sygdomsbetegnelser som ikke er velkendte for alle. Det gælder ikke mindst for Ushers syndrom, hvor formen usher (”han har usher/Ushers”) lyder underlig hvis ikke man kender sygdommen Ushers, hvad de færreste nok gør. Det betyder at den afledte form uden –s først og fremmest kan bruges ved de mere velkendte sygdomme som alzheimer og parkinson.
Litteratur
Pia Jarvad (1995): Nye ord – hvorfor og hvordan? København: Gyldendal.
… at et dørslag ikke har noget med en dør at gøre, men hedder sådan fordi det er lånt fra nedertysk dörslag eller dorchslach? Førsteleddet er ordet dorch, der betyder ‘igennem’. Det er det der på moderne tysk hedder durch, og det er også det ord der gemmer sig bag det gamle danske ord durk, altså ‘direkte igennem eller ind i nogen el. noget’, fx “bolden gik durk i nettet”.
Andetleddet slach betyder ’slag’. Den oprindelige betydning af dørslag er altså ‘et redskab hvorigennem man slår noget’. Og det giver jo meget god mening.