På daglig basis
?
Hvad betyder på daglig basis? Jeg ser det mere og mere og gætter på at det er et oversættelseslån fra engelsk, men jeg synes det fungerer dårligt på dansk. Jeg synes nemlig godt man kan være i tvivl om om det betyder ’til daglig’ eller ’dagligt’.
!
Vi har også lagt mærke til at på daglig basis er et hyppigt brugt udtryk for tiden, og ja, det er givetvis lånt fra engelsk on a daily basis. I de fleste af de eksempler vi har fundet, ser det ud til at betyde 'dagligt', men vi kan ikke udelukke at det også somme tider betyder ’til daglig’.
Betydningen dagligt
Daglig betyder ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) 'som finder sted, er til stede eller gøres (næsten) hver dag'.
I dette eksempel synes vi det må betyde 'dagligt:
"Den positive tilkendegivelse er blot en af mange, som Petra Nagel får på daglig basis, efter hun i løbet af de seneste måneder er tonet frem på skærmen i programmet "Petra elsker sig selv" på DR3." (JydskeVestkysten 17. juni 2017).
I følgende eksempel bruges på daglig basis muligvis for at markere en ekstraordinær situation:
"Han håndterer på daglig basis henvendelser fra spillere og agenter, der gerne vil til FC Helsingør". (Dagbladet Roskilde 6. juni 2017).
Grundbetydningen er stadig 'dagligt', men fordi FC Helsingør er rykket op i superligaen, er det ekstraordinært med de mange henvendelser.
Betydningen i det daglige
I en stikprøve i de første 50 resultater i en søgning på infomedia (perioden 6.-18. juni 2017) var der efter vores vurdering kun ét eksempel hvor man ikke ville kunne erstatte udtrykket med 'daglig(t)':
"Det fortæller medarbejder ved plejecentrets aktivitetscenter, Pernille Michelsen, som oplever, at venneforeningen bidrager med mange af de ting, personalet gerne vil, men ikke har ressourcer til på daglig basis." (Fyens.dk 9. juni 2017).
Her ville man nok tidligere have sagt i det daglige.
Til daglig betyder ifølge Den Danske Ordbog 'på almindelige dage i modsætning til ved særlige lejligheder, fx helligdage og festdage'. Vi har ikke umiddelbart fundet resultater hvor denne betydning er afspejlet i på daglig basis.
IEM
Sct., Skt. eller Sankt?
?
Hvordan skriver man Sankt Mogens Gade korrekt? Jeg har diskuteret med en redaktør som med henvisning til Danmarks Adresseregister kun vil acceptere Sct. Mogens Gade.
!
Det fremgår af § 6, stk. 2, i adressebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 436 af 2. maj 2014 om vejnavne og adresser) at ”[v]ejnavnet fastsættes i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning i retskrivning af vejnavne” – fra 2001. Adressemyndigheden, dvs. kommunalbestyrelsen, kan med andre ord frit vælge vejens eller gadens navn, men ikke den måde navnet staves på.
I Sprognævnets vejledning står hovedreglen på s. 6:
Vejnavne som udtales uforkortet, skrives som hovedregel helt ud, fx Søndre Boulevard, Gammel Kongevej, Vilhelm Thomsens Plads, Christian Svendsens Gade.
Visse vejnavne som udtales uforkortet, skrives dog traditionelt med standardiserede forkortelser. Sådanne forkortelser kan bl.a. stå for adjektiver (tillægsord) eller for personnavne, fx Sdr. Boulevard, Gl. Kongevej, Vilh. Thomsens Plads, Chr. Svendsens Gade. De standardiserede forkortelser for adjektiver er:
Gl. for Gammel og Gamle
Ll. for Lille
Ndr. for Nordre
Nr. for Nørre
Sdr. for Sønder og Søndre
Skt. for Sankt
St. for Store
V. for Vester og Vestre
Ø. for Øster og Østre
I indledningen tages der dog forbehold for etablerede vejnavne:
Der tages dog hensyn til traditionen, fx staves Sverrigsgade i København ikke efter moderne dansk retskrivning, og Clematisvej skrives ofte med C, ikke med K.
I nye vejnavne kan man med andre ord kun skrive Sankt Mogens Gade eller Skt. Mogens Gade, men ikke Sct. Mogens Gade. Men adressemyndigheden er ikke forpligtet til at ændre etablerede vejnavnes stavemåde, og derfor må Sct. Mogens Gade også regnes for korrekt. Det er dog ikke rimeligt at forlange at man i en artikel ikke må skrive vejnavnet i overensstemmelse med den i øvrigt gældende retskrivning.
Der er links til både adressebekendtgørelsen og Sprognævnets vejledning på https://danmarksadresser.dk/vejnavne-regler-vejledning.
OR
Prinsgemal
?
Prins Henrik har ladet sig kalde prinsgemal. Det synes jeg er mærkeligt, for det er en sammensætning af to ord der betegner mænd, altså en mand der er gift med en prins. Prins Henrik vil hellere være kongegemal, men det betegner også en mand der er gift med en mand, dvs. en konges gemal. Det rigtige ord må være majestætsgemal – da majestæt jo både kan betegne en mand og en kvinde. Er der noget galt med min opfattelse siden ingen sprogekspert har reageret i diskussionen?
!
Ordet prinsgemal går langt tilbage. Det står bl.a. i Ordbog over det danske Sprog (http://ordnet. dk/ods/ordbog?query=prinsgemal), som er en historisk ordbog, så det er altså ikke et ord der er opstået i forbindelse med prins Henriks ønsker.
Ordet kongegemal er sjældent og er ikke med i de ordbøger vi har til rådighed, men det nævnes dog på Wikipedia som en sjældnere betegnelse for en ’ægtemand til regerende dronning”. Ordet prinsgemal har betydningen ’en regerende dronnings mand’ og skal forstås som en prins der også er (dronningens) gemal. Din analyse af ordet prinsgemal (og kongegemal) kunne have været rigtig, svarende til fx ordet præsidentfrue, men er det altså ikke i dette tilfælde. Man kan i reglen ikke analysere sig frem til sammensætningers betydning – man skal kende ordene og inddrage sin viden om verden. Førsteleddet kan nemlig have meget forskellige relationer til andetleddet. Sammenlign fx præsidentfrue (en præsidents kone) med enkefrue (en frue der er enke) og hustruvold (vold mod hustru) med politivold (vold begået af politiet).
AÅJ