I denne artikel giver vi en status over den viden om kommaregler og kommapraksis som Dansk Sprognævn har indsamlet siden 2015, hvor det blev besluttet at undersøge området nærmere. Vi giver også et indblik i baggrunden for Sprognævnets nyeste kommatiltag: det gratis kommakursus på hjemmesiden danskkomma.dk.
Siden 2004 har der kun eksisteret et sæt kommaregler med en enkelt valgfrihed, nemlig muligheden for at undlade at sætte det såkaldte startkomma, dvs. det komma som sættes hvor en ledsætning begynder.
Regelsættet består af seks kommaregler, hvoraf den ene altså er valgfri:
1. Sæt komma ved opremsninger (§ 46 i Retskrivningsordbogen, 4. udgave 2012)
Jeg kan lide te, kaffe og kakao.
2. Sæt komma ved selvstændige sætningsdele (indskud, tiltale mv.) (§ 47)
Vi skal spise, farfar!
3. Sæt komma mellem helsætninger (§ 48)
Jeg kan lide te, og farfar kan lide kaffe.
4. Sæt komma når en ledsætning slutter (§ 49)
Når vi har spist, skal vi have kaffe.
5. Sæt komma når en ledsætning begynder (startkomma) (§ 50) (valgfri – Sprognævnet anbefaler at man ikke bruger denne regel)
Vi skal have kaffe (,) når vi har spist.
6. Sæt komma for at undgå misforståelser (§ 51)
Køb noget te, og lidt fløde til kaffen.
Selvom valgfriheden således begrænser sig til en enkelt paragraf, tror mange stadig at der er tale om to helt forskellige systemer. Sprognævnet hører ofte om usikkerhed i brugen af kommaet, og denne usikkerhed gælder både dem der udelader startkomma, og dem der ikke gør det.
Foranlediget af en debat i pressen i slutningen af 2014 og begyndelsen af 2015 gennemgik Sprognævnets repræsentantskabsmedlemmer den herskende kommapraksis i de organisationer og institutioner de repræsenterer. Det viste sig at man afhængigt af institutionernes eller organisationernes art i forskellig grad gjorde brug af muligheden for at udelade startkommaet. Til- eller fravalg af startkomma ser ud til at afhænge af forskellige faktorer, fx kan der være pædagogiske hensyn, hensynet til den måde tekster produceres på i organisationen, og hensynet til den stil den enkelte tekstforfatter ønsker at bruge.
Det blev derfor besluttet at belyse området nærmere, fx gennem
1. undersøgelser af hvordan kommaet sættes i tekster som produceres i undervisningen, i offentlige institutioner eller i medierne
2. undersøgelser af hvordan der undervises i uddannelsessystemet
3. undersøgelser af hvilke kommaspørgsmål der stilles i Sprognævnets spørgetelefon
4. undersøgelser af om mere grammatikundervisning kan gøre eleverne bedre til at sætte komma
5. undersøgelser af hvad kommaerne betyder for læsning og forståelse af tekster
6. undersøgelser af hvilke bevidste eller ubevidste holdninger sprogbrugerne har til kommafejl
7. undersøgelser af kommaets betydning i forbindelse med stillingsansøgninger
8. undersøgelser af kommaregler og holdninger til kommaet i andre lande.
Hidtil er følgende områder blevet undersøgt:
1. erfaringer med diverse kommasystemer i vores nabolande (jf. pkt. 8)
2. spørgsmål om komma som Sprognævnet får gennem spørgetelefonen (jf. pkt. 3)
3. en gruppe sprogbrugeres bevidste og ubevidste holdning til forskellige former for kommatering (jf. pkt. 6)
4. hvilken betydning grammatisk viden har for lærbarheden af kommareglerne (jf. pkt. 4).
ERFARINGER MED FORSKELLIGE KOMMASYSTEMER I VORES NABOLANDE
Der har altid været en livlig debat om de danske kommaregler, især siden 1996 hvor kommareglerne blev justeret efter at de i perioden 1918-1996 havde bestået af to parallelle systemer: traditionelt grammatisk komma og pausekomma. I vores nabolande trækker man gerne på smilebåndet over de ellers så kølige danskeres passionerede forhold til kommatering. Sverige, hvis kommasystem i begyndelsen af 1900-tallet var meget lig det danske kommasystem med startkomma, har i løbet af det forrige århundrede ladet kommareglerne udvikle sig på baggrund af sprogbrugernes kommabrug (Ekerot 1991: 31). På den måde er kommareglerne i Sverige i dag kommet tæt på den engelske og norske kommapraksis, og resultatet er at der i de tre lande i dag bruges kommasystemer som minder om det Sprognævnet anbefaler, nemlig kommatering uden brug af startkomma.
Vælger man kommatering med startkomma, lægger man sig på den anden side op ad det tyske kommasystem. I et svar på en rundspørge som Katrine Støiholm foretog i forsommeren 2016, beskrev bl.a. Lucia Leidenfrost-Burth, som forsker i tegnsætning hos Rat für deutsche Rechtschreibung (det officielle retskrivningsudvalg for tysk), at de tyske sprogbrugere hyppigt henvender sig vedrørende kommatering, ikke mindst fordi der i 1996 og 2006 er blevet justeret på kommareglerne i forbindelse med den tyske retskrivningsreform. Hun forklarer bl.a. at de kommafejl der begås i Tyskland, ofte er glemte slutkommaer, hvorimod man mindre hyppigt glemmer kommaet foran den underordnende konjunktion som bruges som et leksikalsk signal. (Korrespondance mellem Sprognævnet og Lucia Leidenfrost-Burth 19. maj 2016).
På tysk glemmes startkommaet altså ikke så ofte som slutkommaet, formentlig fordi de tyske sprogbrugere – ligesom mange danske – bruger konjunktionen som signal om at der skal sættes et startkomma, og glemmer at se på meningen med sætningen som helhed som fx i nedenstående:
Jeg havde helt glemt at hun kom(,) på grund af den ødelagte vaskemaskine.
Her afgør slutkommaets placering hvor begrundelsen hører til. Skyldes forglemmelsen talerens forvirring over sin ødelagte maskine, så skal der sættes et slutkomma fordi adverbialet hører til oversætningen. Kommer gæsten fordi hans vaskemaskine er ødelagt, evt. for at få vasket sit tøj, skal der ikke være slutkomma fordi adverbialet hører til ledsætningen.
Jeg havde helt glemt at hun kom, og var derfor gået over til naboen.
I ovenstående sætning derimod er der ikke tvivl om at der skal sættes et slutkomma.
Undersøgelsen af kommapraksis og kommaregler i andre lande viser en klar tendens til at man i de lande som vi ofte sammenligner os med, dvs. England, Norge og Sverige, har fået et mere pragmatisk forhold til komma og kommafejl, og at man i disse lande i tidens løb har udviklet et mere forenklet kommasystem der minder om det Sprognævnet anbefaler, mens man i Tyskland ligesom i Danmark oplever en større usikkerhed og mere debat om regelsættet.
Selvom den danske kommatering med startkomma ligner den tyske kommatering, kan man ikke uden videre gå ud fra at danskerne også laver de samme typer fejl som tyskerne. I kommaprøven i Folkeskolens afgangsprøve 2016 forholdt det sig nærmere modsat. Her klarede eleverne de sætninger hvor der skal sættes slutkomma, signifikant bedre end de sætninger hvor der skal sættes startkomma. Eleverne klarede komma mellem helsætninger omtrent lige så godt som slutkommaet med rigtighedsprocenter mellem 70 og 80, hvilket er meget højt sammenlignet med startkommaerne.
SPØRGSMÅL OM KOMMA SOM SPROGNÆVNET FÅR GENNEM SPØRGETELEFONEN
I perioden januar-marts 2015 registrerede Sprognævnets medarbejdere en del af de spørgsmål som vedrører komma, der blev stillet gennem spørgetelefonen (116 spørgsmål i alt). En kategorisering af disse spørgsmål viste at en stor del drejede sig om komma før ledsætninger, og at der blandt disse var spørgsmål som vedrørte kommatering både med og uden startkomma. Derudover drejede en mindre del af spørgsmålene sig om selvstændige sætningsdele såsom komma eller ej efter tunge foranstillede led som ikke er sætninger, fx:
For at opnå en medalje skal du sende din løsning til os.
Spørgsmål om slutkomma var ikke helt lige så hyppige ved spørgetelefonen her i Danmark som det så ud til at være i Tyskland. Om det skyldes at de bliver overset, eller om de ikke vurderes svære at sætte, kan ikke fastslås ud fra denne stikprøveundersøgelse. Mange spørger til de mere udfordrende kommaplaceringer som startkomma foran en ledsætning der indledes med en præposition eller et adverbial som hører nøje sammen med den efterfølgende ledsætning, fx:
Skæbnen har arbejdet hårdt(,) for at vi skulle møde hinanden.
Dilemmaet består i dette tilfælde i om man skal sætte komma før eller efter for. Den slags dilemmaer slipper man for hvis man følger Sprognævnets anbefaling og undlader at sætte startkommaet. Mange sprogbrugere søger hjælp til at sætte deres kommaer korrekt, især når det gælder komma før og efter ledsætninger. Dette kunne tyde på at mere viden om grammatik og ledsætninger kunne hjælpe sprogbrugerne til at blive sikrere i deres kommatering.
EN GRUPPE SPROGBRUGERES BEVIDSTE OG UBEVIDSTE HOLDNING TIL FORSKELLIGE FORMER FOR KOMMATERING
I 2014 foretog Sara Kohl i sit speciale på danskstudiet på Københavns Universitet en undersøgelse af en gruppe sprogbrugeres bevidste og ubevidste holdninger til kommafejl (Kohl 2014). Undersøgelsen bestod af to dele: I et spørgeskema skulle testdeltagerne tage stilling til hvordan de vurderer folk som laver kommafejl. I den anden del af undersøgelsen skulle de samme testdeltagere vurdere skribenten bag en gymnasiestil. Stilen blev præsenteret i tre varianter: en hvor teksten var kommateret med startkomma, en hvor teksten var kommateret uden startkomma, og en tekst som indeholdt tilfældige kommafejl. Det viste sig at testdeltagerne ikke vurderede skribenter af tekster med korrekt satte kommaer som sikrere skribenter. Selv om testdeltagerne bevidst gav udtryk for at de syntes at det var vigtigt at følge kommareglerne, tillagde de det ubevidst ikke nogen større betydning om kommaerne var sat korrekt eller ej.
HVILKEN BETYDNING HAR GRAMMATISK VIDEN FOR LÆRBARHEDEN AF KOMMAREGLERNE?
I efteråret 2016 foretog Katrine Støiholm i sit speciale på lingvistik på Københavns Universitet en undersøgelse af det anbefalede kommas lærbarhed (Støiholm 2016). Undersøgelsen blev foretaget på et lærerseminarium i København hvor 35 lærerstuderende deltog i forsøget. Alle studerende blev udsat for en ”førtest” hvor deres evne til at sætte kommaer blev opgjort i korrekt satte kommaer overfor forkert satte og udeladte kommaer. Derefter deltog halvdelen af de studerende i et intensivt undervisningsforløb i kommagrammatik bestående af syntaktisk analyse og undervisning i helsætninger og ledsætninger, herunder ledsætningstyper. De resterende studerende (kontrolgruppen) fik ingen ekstraordinær undervisning. Slutteligt fik alle studerende en ”eftertest” der igen vurderede deres kommateringsevner.
Resultatet viste at de studerende som havde modtaget ekstraordinær undervisning, lavede færre kommafejl end kontrolgruppen. Det var imidlertid vanskeligt at konstatere om det skyldtes den særlige undervisning, eller at de studerende blot var blevet mere opmærksomme på at de skulle sætte færre kommaer. Undersøgelsen kunne derfor ikke med sikkerhed fastslå at kommatering uden startkomma er lettere at lære end kommatering med startkomma.
Nævnet har i løbet af 2016 afholdt en række kommakurser for offentlige institutioner. Normalt bedriver nævnet ikke kursusvirksomhed i større omfang. I stedet henviser vi til de mange dygtige sprog- og kommunikationsvirksomheder der kan løse denne opgave. Men af og til påtager vi os opgaven for at få en større viden om hvilke problemer der trænger sig på, og hvad der virker. Det var tilfældet med kommakurserne. Her viste det sig at en forholdsvis kort, systematisk introduktion til grammatisk analyse, især når det gælder ledsætninger, har en meget positiv effekt.
KONKLUSION
Ovenstående observationer og undersøgelser viser at kommatering er en kompleks størrelse, både hvad angår folks holdninger til kommaet, og hvilke fejltyper sprogbrugere laver. Resultaterne er ikke entydige, og der er ikke noget der peger på at der er grund til at ændre kommareglerne på baggrund af de undersøgelser der er lavet hidtil.
Nævnet har fortsat kommaet under observation, og det vil indgå i flere undersøgelser. Alle resultater vil i sidste ende blive forelagt bestyrelsen og repræsentantskabet. Men indtil da behøver man jo ikke ligge på den lade side. Noget tyder på at formidling af de gældende regler og mere fokus på grammatik har en god effekt, uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej. Derfor har nævnet i samarbejde med firmaet Edutasia udviklet et gratis kommakursus på nettet som indeholder den nødvendige kommagrammatik.
KOMMAKURSUS PÅ NETTET
Formålet med det gratis kommakursus, som man finder på hjemmesiden danskkomma.dk, er at give alle sprogbrugere en kort introduktion til den grammatik der kræves for at analysere en sætning, og samtidig give en indføring i kommareglerne. Kommakurset kan bruges som et supplement til den undervisning man har modtaget igennem sin skolegang. En genopfriskning for dem som ikke har siddet på skolebænken længe, for dem som skal op til en adgangsgivende prøve og gerne vil kunne de gældende regler, for dem som gerne vil prøve kræfter med det anbefalede komma uden startkomma, og for dem som bare godt kan lide grammatiske øvelser. Kurset kan også bruges som et arbejdsredskab når man skriver. Med udgangspunkt i at nogle måske har lært de latinske betegnelser og andre de danske, og at forskellige termer kan betegne det samme, har vi bl.a. udfærdiget en begrebsliste og en terminologitest som skal støtte sprogbrugerne kurset igennem.
Udgangspunktet for kurset var den baggrundsviden vi har fået gennem de ovennævnte undersøgelser. Derudover trak vi på den erfaring vi har fra de kommakurser vi har holdt. De spørgsmål vi har fået fra sprogbrugere i spørgetelefonen, var ligeledes et godt pejlemærke for hvilke kommadilemmaer der er svære.
Gennemgangen af ledsætninger udgør en stor del af kurset. For at sætte et startkomma skal man kunne genkende en ledsætning. Også når man skal sætte et slutkomma, skal man vide hvad en ledsætning er, og for at sætte et komma før og efter en indskudt sætning skal man ligeledes kunne afgrænse ledsætningen. Uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, kommer man ikke uden om kendskab til ledsætninger og grammatik.
Med kurset træner man desuden de kommaregler hvor der ikke er generel valgfrihed, fx opremsningskomma, komma ved selvstændige sætningsdele og ved helsætninger. I tilgift får man en masse tips og tricks til hvordan man bliver bedre til at sætte komma.
Vi kan se at danskkomma.dk er blevet særdeles godt modtaget. Siden hjemmesiden blev lanceret i slutningen af januar og frem til den 18.5.2017, har 24.545 kommainteresserede klikket sig ind på kurset.
"Husk at vi setter komma for at det skal bli lettere Å LESE, IKKE FOR AT DET SKAL BLI VANSKELIGERE Å SKRIVE.”
Indledningen til de norske kommaregler på Språkrådets hjemmeside.
Anvendte kilder og referencer:
Ekerot, L. 1991. Satskommatering och tydlighetskommatering. Ett bidrag till den svenska kommateringens 1900-talshistoria. I: Studier i svenska språkhistoria 2. Red. af Malmgren & Ralph. Acta Universitas Gothoburgensis. Göteborg. S. 31-56.
Kohl, S. 2014. Kommer det an på komma? Speciale, dansk, INSS, KU
Støiholm, K. 2016. Kommaterminologi og kommagrammatik – en effektundersøgelse af det af Dansk Sprognævn anbefalede kommas lærbarhed. Speciale, lingvistik, INSS, KU.