Selvom betegnelsen forligskvinde ikke optræder i forligsmandsloven, har vi kendt den siden Danmarks første kvindelige forligsmand blev udpeget i 1979.
1970’erne var et årti hvor man blev mere bevidst om kønsroller og kvindekamp end man havde været tidligere. I takt med at der i perioden kom fokus på at kvinder har lige så meget ret til at bestride magtfulde stillinger som mænd, blev man mere opmærksom på at der ikke var nogen grund til at forskellige funktionsbetegnelser og stillingsbetegnelser skulle hedde noget med -mand, hvis det nu faktisk var en kvinde der bestred posten.
I 1979 blev Danmarks første kvindelige forligsmand, Mette Koefoed Bjørnsen, udpeget, og samtidig blev ordet forligskvinde registreret første gang. Et af de citater på ordet der findes i Nye ord i dansk 1955 til i dag, handler da også netop om Mette Koefoed Bjørnsen og lyder ”den tidligere forligskvinde Mette Koefoed Bjørnsen” (dsn.dk/noid).
Når man i dag læser om Mette Koefoed Bjørnsen og hendes virke, kan det undre at man typisk ser hende omtalt som forligsmand og ikke forligskvinde når ordet forligskvinde nu hænger så tæt sammen med hendes udnævnelse. Men det skyldes at man i forligsmandsloven ikke bruger betegnelsen forligskvinde men derimod udelukkende forligsmand, uanset om der er tale om en mand eller en kvinde. Tilsyneladende overvejede man en overgang at afskaffe termen forligsmand for i stedet at bruge forligsmægler, der jo er kønsneutralt, men det er altså endnu ikke sket (Information 23.3.2013). Og Mette Koefoed Bjørnsen selv? Hun gik efter sigende ikke særlig højt op i om hun blev omtalt som forligsmand eller forligskvinde.
I dag bruges forligskvinde ganske ofte generelt om en ’kvindelig mægler der har til opgave at få stridende parter til at enes og nå et forlig’, som der står i Den Danske Ordbog. Ordet har kunnet slås op i Retskrivningsordbogen siden 1986, og selvom Mette Koefoed Bjørnsen måske ikke i juridisk forstand var forligskvinde, er der nok ikke nogen tvivl om at hun har været med til at bane vejen for at forestillingen om en kvindelig forligsmand har vundet indpas i dansk – og dermed også for at ordet forligskvinde i dag findes i mange ordbøger.
Referencer
Forligskvinden er en forligsmand. Information 23.3.2013.
… at når flere udråb, ordrer osv. indholdsmæssigt er tæt forbundet, sættes der ét fælles udråbstegn?
Ti stille, og bestil noget mere!
God weekend og på gensyn!
Du kan læse mere om brugen af udråbstegn i Retskrivningsordbogen § 54.