Spørg os

for nuværende eller for nærværende?

?

Er udtrykket for nærværende ved at blive erstattet med for nuværende? Jeg hører i hvert fald for nuværende alle vegne. Og hvordan er for nuværende opstået?

!

Det er rigtigt at for nuværende er blevet meget hyppigt, og det er rigtigt at det er yngre end for nærværende.

I Ordbog over det danske Sprog (under opslagsordet nærværende) finder man eksempler på for nærværende så langt tilbage som 1700-tallet. Hvor gammelt udtrykket for nuværende er, kan være svært at afgøre med sikkerhed, men det findes ikke i Ordbog over det danske Sprog, som dækker perioden 1700-1950. Af Dansk Sprognævns arkiver fremgår det at vi er blevet spurgt om det fra engang i 1970’erne, og det peger på at det har været forholdsvis nyt dengang.

Hvordan udtrykket er opstået, kan man få et fingerpeg om ved at se på ældre eksempler og betydninger. Selve ordet nærværende kan bruges i sammenhænge hvor det lægger sig til et substantiv. Søgninger på nettet giver eksempler som nærværende bilag, nærværende forordning og nærværende punkt. Her betyder nærværende bare ’som i situationen er nær; som er til stede her og nu’. Ifølge Ordbog over det danske Sprog kan for nærværende anses som en forkortelse af for nærværende tid, og det antydes altså at der forud for udtrykket for nærværende har været en længere form der i højere grad har været opbygget som de andre eksempler hvor ordet nærværende har lagt sig til et substantiv.

I moderne tid er de to ord for nærværende (uden det ekstra ord tid) tilsammen blevet til et fast udtryk der fungerer som et tidsadverbial, og det kan sagtens være sket med udgangspunkt i den nævnte betydningsnuance ’som er til stede her og nu’, men undervejs har for nærværende mistet noget af sin gennemskuelighed. Især kan det være vanskeligt at gennemskue hvordan ordet nærværende har med noget tidsligt at gøre. Denne vanskelighed kan man blandt andet se bekræftet i et brev til Dansk Sprognævn fra 1962, hvor en sproginteresseret beder om hjælp til for nærværendeor ”udtrykket står mig kun nogenlunde klart”.

Hvis der har været tvivl om hvordan udtrykket for nærværende skal forstås, og hvis man har haft en svag formodning om at det indeholder noget tidsligt, er det ikke mærkeligt at man kan have udskiftet nærværende med det næsten enslydende ord nuværende, et ord der mere tydeligt indeholder noget tidsligt. Man kan simpelthen have troet at man har hørt forkert.

Den mekanisme hvorved to (eller flere) separate udtryk bliver blandet sammen og danner et nyt udtryk, kaldes nogle gange for kontamination. Andre kendte udtryk af denne type er virke til, som er opstået som en sammenblanding af virke som om og lade til (læs mere i Nyt fra Sprognævnet, december 2009), og blomst, som er en sammenblanding af blomme (det gamle ord for blomst) og bloster (et meget gammelt ord for samling af blomster, jf. Etymologisk Ordbog af Niels Åge Nielsen, Gyldendal 1966). Udtrykket virke til har ikke erstattet virke som om og lade til, men blomst har erstattet blomme (i betydningen ’blomst’); blomme i den gamle betydning kan nu kun genfindes i blomsternavne som vårblomme og engblomme. Om for nuværende kommer til at erstatte for nærværende fuldstændigt, må tiden vise.

ESJ