'Ebbe', 'jenser', 'børget' og 'brianfraktur'

Der er i dansk en del eksempler på at proprier som Ebbe, Jens, Børge og Brian kan bruges som fx substantiver eller adjektiver. En del af dem er gået i glemmebogen, mens andre stadig bruges.

Der er næppe ret mange unge eller yngre sprogbrugere der i dag kender adjektivet ebbet. Det er registreret første gang i dansk i 1976, og det betyder ’åndssvag, tåbelig’ (Nye ord i dansk 1955 til i dag). Det er formentlig dannet til personnavnet Ebbe, der også forekommer i stednavnet Ebberødgård. Ebberødgård var et arbejds- og plejehjem for psykisk syge. Efter hård kritik af de vilkår som patienterne levede under, blev forholdene på institutionen forbedret i midten af 70’erne, samtidig med at navnet Ebberødgård blev ændret til Svaneparken.

Med tiden er koblingen mellem fornavnet Ebbe, adjektivet ebbet og institutionen Ebberødgård helt forsvundet. Og samtidig er drengenavnet Ebbe i dag et navn i vækst, hvorimod det kun blev givet til et meget begrænset antal nyfødte i 80’erne, 90’erne og starten af 00’erne (se Danmarks Statistik).

Vi har i dansk flere eksempler på at personnavne kan miste deres navnekarakter og blive appellativer – eller endda helt bevæge sig udover grænsen for substantiver. Det gælder fx drengenavnet Jens, der siden 1850 har kunnet bruges om danske soldater (de danske Jenser). I 1960'erne var drengenavnet Børge så udbredt som appellativ at professor Erik Hansen under pseudonymet Magister Stygotius karakteriserede det som en sproglig joker der kunne antage en hvilken som helst værdi. Dels bevægede det sig frit mellem ordklasserne: ”han er en B.[ørge], det er ret B.[ørge], denneher er virkelig på B.[ørge], han er nu noget børget, så børgede jeg ham en mellem øjnene” (Hansen 1973: 77), dels kunne betydningen af ordet være vanskelig at gennemskue. En Børge kunne således både være et dumt svin og en flink fyr (Hansen ibid.). I Nye ord i dansk 1955 til i dag har børge fået dateringen 1965, mens adjektivet børget første gang er registreret i 1966. Børge bliver i dag ikke brugt meget, hverken som proprium eller appellativ.

I moderne dansk er det nok især drengenavnet Brian der bliver brugt appellativisk, men til forskel fra Jens og Børge kan det vist kun bruges negativt. En Brian er således ’en dreng el. mand med sociale problemer, provokerende opførsel e.l.’ (Slangordbogen, 2. udgave, 2022 (app)). Også sammensætninger med Brian er nok altid negativt ladede. En brianbil er således en ’lille hurtigtkørende bil, ofte sort og ofte af ældre dato, udstyret med alufælge og et højtspillende stereoanlæg, der udefra minder om motorbanken’, og en brianfraktur er ’[et] håndled el. [en] arm, der er brækket i et slagsmål’ (Slangordbogen, 2. udgave 2022, (app)).

Drengenavnet Brian bliver i dag kun meget sjældent givet til nyfødte børn, formentlig fordi det for mange har negative bibetydninger.