- Sige småkage
- Komma ved for at
- Ægte som adverbium
- Engelske titler i dansk
- Aneurisme eller aneurysme
- 50+-årig og 50+ forlystelser
Sige småkage
?
Jeg læste i avisen om en der havde oplevet det voldsomme uvejr ved Gardasøen i sommer og beskrev det således: ”Det regnede, blæste og lige pludselig, så sagde det bare småkage, og så væltede det bare ned”. (Sjællandske 27. juli 2023). Hvad betyder det at noget siger småkage, og hvor stammer dette udtryk fra?
!
Ifølge Den Danske Ordbog er en småkage en ’lille, sprød kage bagt af en sød dej som ofte er uden hævemiddel’. Hvor den moderne ordbog mener at småkager er sprøde, er Ordbog over det danske Sprog fra 1942 mere kritisk, for her hedder det i betydningsangivelsen for småkage at det er ’små tørre kager’. Der står i ingen af de to ordbøger noget om udtrykket sige småkage.
I Slangappen finder vi heller ikke udtrykket, men her fremgår det at småkage kan betyde ’slag’ i et udtryk som få småkage, fx ”Av, jeg fik småkage!!! = Jeg fik tæsk”. Når den person som oplevede uvejret i dit citerede eksempel, beskriver at det siger småkage, må det gå på at der ligesom ved udtrykket få småkage er tale om noget der siger bang eller klask. Eller i overført betydning noget der sker med et slag eller meget abrupt. Men ingen ordbøger kender altså udtrykket.
Sige småkage anvendes dog flittigt når man kigger i de danske medier og på internettet. Fx brugte prins Joachim udtrykket da han i 2014 var involveret i et biluheld. Nærmere bestemt kørte han ind i en barriere ved en motorsportsevent og omtalte episoden således: ”Det sagde småkage med et ordentligt brag.” Og det synes netop at være på den måde udtrykket bruges: om noget der banker ind i noget andet med et klask/brag/bang. Andre eksempler er: ”[e]n verbal ørefigen, der sagde småkage” fra en blog i 2010 og ”den ramte overarmen. Og det sagde småkage” fra forummet Motorcykelgalleri i 2006.
Hvordan er udtrykket opstået? I en sprogklumme i Politiken (21. august 2023), hvor jeg netop behandlede sige småkage, gættede jeg på at udtrykket var opstået pga. småkagens porøse natur. Der kunne således være tale om et sprogbillede der går på det der sker med en forestillet småkage når den får et slag, nemlig at den smuldrer og går i tusind små stykker.
Der var dog omkring 30 læsere der skrev til mig efterfølgende og samstemmende præsenterede en anden teori om udtrykkets etymologi. De mente alle sammen at sige småkage er opstået på baggrund af lydordet smok, også stavet småk eller smock. Dette lydord findes heller ikke i nogen ordbøger, men skulle især være anvendt i tegneserier til at gengive en lyd opstået efter et slag eller lignende. Smok er nævnt som lydord i en undersøgelse af Anders And-blade i Bojsen (1995: 49), og jeg har fundet et eksempel på at smok er anvendt i en Anders And-stribe fra 2013. Sige småkage skulle altså brugt på den beskrevne måde stamme fra smok i betydningen ’klask’ og som en morsomhed være sammensat med ordet kage. Måske inspireret af ordet huskekage, der ifølge Den Danske Ordbog kan betyde ’lussing’ – også en lussing involverer jo et slag og et klask.
En helt tredje mulighed til sige småkage’s opståen er svensk. Svenskerne siger smocka om et hårdt slag, sædvanligvis med knytnæve (Svensk ordbok, min oversættelse). Substantivet stammer fra verbet smocka i betydningen ’med knytnæven give (nogen) et (kraftigt) slag (så en klaskende lyd høres)’ (Svenska Akademiens ordbok, min oversættelse). Denne betydning har altså selve det klask med som sige småkage forbindes med i dansk, og man skal da heller ikke sige det svenske smocka mange gange for at høre hvor tæt på det danske småkage det er. Både det svenske substantiv og verbum smocka kan dateres til 1898, og verbet er oprindeligt af svensk dialekt. Det var egentlig lydefterlignende og en variant af smacka i betydningen ’frembringe eller afgive en klikkende, smældende eller klaskende lyd’. Jf. i øvrigt også at smack på engelsk kan betyde et ’smæk’ eller ’klask’ (ordbogen.com). Vi har også lydordet smak på dansk, jf. Den Danske Ordbog. Det er ifølge Den Danske Ordbog lånt netop fra svensk, der har det fra nedertysk, som det engelske smack muligvis også er influeret af (etymonline.com/word/smack).
Hvor længe har udtrykket sige småkage været brugt i dansk? I 2004 blev vi i Sprognævnet spurgt om vi kendte udtrykket. Eksemplet som var givet, var ”det sagde småkage, da de kørte sammen”, og efter grundige søgninger måtte vi melde at vi ikke kendte udtrykket. Men udtrykket sige småkage har jo så i hvert fald været kendt siden dengang. Jeg har spurgt til udtrykkets alder i facebookgruppen Sprog og Lingvistik, og her daterer flere brugere det også til lige omkring årtusindskiftet: En mener at han hørte det første gang i 2003, en anden at han har hørt komikeren Anders Matthesen bruge det i sit onemanshow ”Hva’ snakker du om?” fra 2000-2001. Andre brugere mener dog allerede at have hørt sige småkage tilbage i 1980’erne og 1990’erne.
Referencer
Bojsen, Else (1995). ”GISP! Og GAB! I Norden. Om nogle rodord i tegneserier”, i: Sprog i Norden 1995, 41-58.
MR
Komma ved for at
?
Hvor skal startkommaet stå i eksemplet Hvad skal der til for at de ser værdien i samarbejdet?
!
Kommaet skal stå før for. For at-forbindelser kan godt volde en del problemer, og en hjælp til at løse dem er at erstatte for at med så eller så at. Hvis så eller så at kan erstatte for at uden at betydningen ændres radikalt, sættes kommaet før for – ligesom man ville have sat kommaet før så:
(1) Hvad skal der til, så (at) de ser værdien i samarbejdet?
I andre tilfælde kan man ikke erstatte med så eller så at. Det skyldes at for er afhængigt af et andet ord udenfor ledsætningen. I sådanne tilfælde sættes kommaet efter for:
(2) Det her er takken for, at man har bidraget til samfundet i 40 år.
(3) Vær glad for, at der er mad på bordet hver dag!
(4) Jeg stemmer for, at vi bruger flere penge på klimaet.
Dette er i tråd med Retskrivningsordbogens § 50.1, der handler om hvorvidt kommaet skal stå før eller efter en præposition der indleder en ledsætning. Hvis præpositionen hører nøje sammen med ledsætningen, sættes kommaet før præpositionen, fx Kortet åbnes, ved at man afriver randen.
Hvis præpositionen derimod ikke hører nøje sammen med den efterfølgende ledsætning, sættes der komma før ledsætningen, fx Han er ikke tryg ved, at de beholder hans pas. Parallelt hermed sættes kommaet før ledsætningen i eksempel (2) til (4).
Svaret her bygger delvist på Jacobsen & Jørgensen (2013 [1988]: 310-311), hvor der står mere om kommateringen ved for at.
Referencer
Jacobsen, Henrik Galberg & Peter Stray Jørgensen (2013) [1988]. Håndbog i nudansk. Letland: Ordbogen A/S.
Retskrivningsordbogen (2012), 4. udg. Anita Ågerup Jervelund, Jørgen Schack, Jørgen Nørby Jensen & Margrethe Heidemann Andersen (red.). København: Alinea.
MN
Ægte som adverbium
?
Jeg bemærker ofte at ordet ægte bliver brugt på en anden måde end i den klassiske adjektiviske funktion, hvor det i stedet nu ser ud til at fungere som et adverbium. Er det en ny sproglig tendens?
!
At adjektivet ægte kan fungere som adverbium, er nævnt i Den Danske Ordbog. Her står der at adverbiet betyder ’i høj eller udpræget grad’, og at det især bruges til at ’understrege betydningen eller omfanget af noget’ (DDO). Eksempler på brugen af adverbiet i Den Danske Ordbog er: ”Jeg følte mig ægte afmægtig, da min mor døde” (2021), ”Hver plottråd bliver introduceret så tilpas grundigt og dvælende, at man bliver ægte optaget af den” (2017), ”Hvordan vil du vedblive med at være ægte ærlig?” (2020) og ”Regeringstoppen stod med et potentielt livsfarligt problem: ”Lige nu er det ægte farligt”” (2021).
Adverbier er en ret broget ordklasse fordi ordklassen består af en række forskellige ord der kan lægge sig til verber, adjektiver, andre adverbier eller (dele af) sætninger. Der findes forskellige typer af adverbier hvor ægte kan siges at være et gradsadverbium, der defineres som et adverbium der ’udtrykker den relative intensitet af det ord det knytter sig til’ (DDO). Andre eksempler på gradsadverbier er ordene temmelig, rigtig, gevaldig og særdeles.
Ved en søgning i Infomedias mediearkiv finder vi flere eksempler på brugen af ægte som adverbium, hvoraf de fleste er fra 2020’erne, fx ”Jeg ønsker mig en ægte god og nær ven” (Woman.dk, 20.02.2023) og ”(..) at vi får mere, som er sådan reelt ægte beskyttet natur (..)” (RADIO4, 15.05.2023).
At langt størstedelen af eksemplerne ovenfor (både dem i Infomedias mediearkiv og i Den Danske Ordbog) er fra de seneste par år, kunne tyde på at den adverbielle brug af ægte er forholdsvis ny.
KNN
Engelske titler i dansk
?
Der bruges flere og flere engelske stillingsbetegnelser i dansk, og jeg kommer ofte i tvivl om hvordan de skrives. Keyaccountmanager findes i Retskrivningsordbogen, men jeg ser det ofte skrevet Key Account Manager. Er det en tilladt stavemåde? Og hvad med stillingsbetegnelser som Facility Manager og Administering System Center Configuration Manager? Skal de skrives med store eller små bogstaver og i ét eller flere ord?
!
Det er vanskeligt at give et entydigt svar på hvordan engelske titler skal skrives når de anvendes i en dansk sammenhæng. Tommelfingerreglen er at hvis der er tale om en indarbejdet og velkendt titel, skal den følge de danske retskrivningsregler, hvor hovedtryk på første led signalerer at ordene skal sammenskrives. Man skal derfor skrive keyaccountmanager og ikke Key Account Manager. På samme måde vil vi anbefale at stillingsbetegnelser som facilitymanager, brandmanager og SoMe-manager følger de danske retskrivningsregler.
Er der derimod tale om en stillingsbetegnelse som ikke er udbredt i almensproget, kan man vælge at betragte betegnelsen som et citatord og dermed følge den engelske stavemåde, altså Administering System Center Configuration Manager. Her kan man dog også bruge små begyndelsesbogstaver.
MHA
Aneurisme eller aneurysme
?
Skal man skrive aneurisme eller aneurysme? Og er ordet fælleskøn eller intetkøn?
!
De fleste af de ordbøger og opslagsværker der medtager ordet, har kun staveformen aneurisme. Det gælder fx Politikens Fremmedordbog (ordbogen.com), Den Store Danske (lex.dk) og en række dansk-engelske ordbøger, også på ordbogen.com. Ifølge Politikens Fremmedordbog er ordet afledt af græsk a (i betydningen ’ikke, u-’) + neûron ‘sene’ + isme, og dette forhold taler jo for stavemåden aneurisme.
Ifølge andre kilder er ordet dog dannet af græsk ἀνεύρυσμα (aneurysma) ‘udvidelse’, af aneurynein ‘udvide’, af ana– og eurys ‘bred’, og det kunne forsvare stavemåden aneurysme.
Den lægefaglige stavemåde synes at være aneurysma. I Klinisk Ordbog (16. udg., 3. oplag, 2006) henvises der således fra aneurisme til aneurysma, og der nævnes desuden en lang række ordforbindelser som fx aneurysma aortae, aneurysma fusiformis, aneurysma cordis. I betydningsforklaringerne anvendes dog aneurisme.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at Meyers Fremmedordbog (8. udg., 1924) under opslagsordet Aneurysma i parentes skriver urigt. Aneurisma.
I almensproget er aneurisme den klart mest udbredte stavemåde. Hvad ordets køn angår, ser det ud til at et aneurisme er udbredt i lægefaglige kredse, mens en aneurisme er mest udbredt i almensproget. Det skyldes formentlig at andre ord på -isme vist altid er fælleskøn. I den kommende udgave af Retskrivningsordbogen vil aneurisme blive opført med denne stavemåde og med valgfrit køn.
JNJ/MHA
50+-årig og 50+ forlystelser
?
Hvordan skrives 50+-årig? Skal der være en bindestreg, og hvad med et udtryk som 50+ forlystelser, altså ‘mere end 50 forlystelser’? Skrives det også med bindestreg?
!
Skrivemåder med tegnet + er i de senere år blevet ret almindelige i dansk, men de giver en del problemer i retskrivningen fordi vi jo ellers ikke er vant til at bruge plusser og minusser i almindelige udtryk og sammensætninger.
50+-årig skrives sådan, altså med bindestreg og i ét ord. Sammenskrivningen skyldes at sammensætningen udtales med ét hovedtryk, mens bindestregen er begrundet med at det ene led i sammensætningen indeholder taltegn og symboler (retskrivningsreglerne paragraf 57). I øvrigt findes der også eksempler på at sammensætninger med + ikke indeholder et tal i førsteleddet, fx Arne+-reform og LGBT+-miljøet, der altså begge skal skrives med bindestreg pga. +-symbolet.
50+ forlystelser udtales med to hovedtryk (på hhv. 50+ og forlystelser), og udtrykket skal derfor skrives i to ord.
Det er ikke helt nemt at holde styr på, og vi vil derfor anbefale at man i tvivlstilfælde omformulerer og simpelthen skriver mere end 50/halvtreds forlystelser.
MHA
