Som nævnt i Nyt fra Sprognævnet 2023/1 kommer der en ny udgave af Retskrivningsordbogen i slutningen af 2024. Redigeringen af ordbogen har været en god anledning til at få undersøgt og evt. ændret den normerede bøjning af ordbogens opslagsord, ikke mindst dem af engelsk oprindelse. Denne artikel omhandler nogle af de ændringer i bøjningen af engelske låneord som i øjeblikket er på tegnebrættet.
Bøjningen af engelske låneord i dansk, svensk og norsk
I 1994 betegnede tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn Henrik Galberg Jacobsen den daværende retskrivningsordbogs holdning til det engelske flertals-s som ”temmelig afvisende, så afvisende at den undertiden kan grænse til benægtelse af fakta” og skrev at der
”Her foreligger et for danske forhold usædvanligt forsøg på en regulær nationalistisk sprogstyring. En væsentlig grund hertil er formentlig at der (…) er tale om ændringer som berører selve sprogsystemet, så at modstand mod de fremmede s’er altså må ses som et udslag af strukturel purisme. Et andet motiv kan være det pædagogiske at man ved at acceptere endelsen -s i ubestemt form vanskeliggør dannelsen af den bestemte pluralisform: Ved ord med de danske endelser i ubestemt pluralis dannes den bestemte form helt regelret, men ved ord med endelsen -s kan man ikke umiddelbart vide om s’et skal bevares eller bortkastes i bestemt form” (Galberg Jacobsen 1994: 13 f.).
At det kan være svært at regne ud hvordan bestemt form flertal dannes af engelske ord der i ubestemt form flertal har samme bøjningsform, kan illustreres med ordene heat og shot. Heat bøjes i ubestemt form flertal heats eller heat, mens den bestemte form er heatene, hvorimod shot, der i bestemt form flertal hedder shots eller shot, i ubestemt form flertal bøjes shotsene eller shottene.
En lignende holdning som den Galberg Jacobsen skitserer, findes i Sverige. Her udgiver Det Svenske Akademi en ordliste (Svenska Akademiens ordlista, herefter forkortet SAOL), der er en normerende retskrivningsordliste med oplysninger om ords stavemåde og bøjning (og i en vis grad udtale og betydning). I indledningen til SAOL nævnes det at et af grundprincipperne for normeringen af det svenske ordstof er ”en moderat positiv inställning till lånord, samtidigt som dessa lånord i möjligaste mån anses böra anpassas till det svenska stavnings- och böjningssystemet. En annan bärande tanke har ofta uttryckts med formeln ”den funktionella normen”: det bästa uttryckssättet är oftast det som ger mest störningsfri kommunikation” (SAOL 14).
Det betyder bl.a. at man i Sverige fra officiel side forsøger at forhindre udbredelsen af det engelske flertals-s, dels fordi engelske lån altså som udgangspunkt helst skal tilpasses det svenske bøjningssystem, dels fordi man er af den opfattelse at svensk bøjning forstyrrer mindre end engelsk bøjning i og med at bestemt form flertal af svenske ord følger et fast mønster. En tilsvarende holdning findes i det svenske sprogråds bog om svenske skriveregler (Karlsson 2017), hvor flertals-s ligefrem frarådes, i hvert fald i mere formelle tekster, først og fremmest fordi det er usikkert hvordan man danner bestemt form flertal.
Også i Norge har man traditionelt været afvisende overfor det engelske flertals-s, selvom det er ganske udbredt i tale- og skriftsproget (Berg-Olsen og Knutsen 2023). Norsk Språkråd har fx vedtaget at brownie, cookie og cupcake kun kan bøjes med norske endelser (Språkrådets hjemmeside).
Engelsk flertals-s i nyere udgaver af Retskrivningsordbogen
Selvom de retskrivningsordbøger der blev udgivet i hhv. 1996 og 2001, formentlig var knap så afvisende overfor de engelske flertals-s’er som 1986-udgaven, var der nok stadig en vis modstand i Sprognævnet overfor indførelsen af engelsk flertals-s i Retskrivningsordbogen. Da 4. udgave af ordbogen udkom i 2012, skrev en af redaktørerne, tidligere seniorkonsulent i Dansk Sprognævn Jørgen Nørby Jensen, således følgende om de engelske flertals-s’er:
”Dansk Sprognævn har principielt ikke noget imod ord fra andre sprog, men nævnet har ikke desto mindre traditionelt anset det for ønskværdigt hvis sådanne ord i så høj grad som muligt kunne tilpasses grammatisk – dvs. mht. bøjning – til det danske sprogsystem. Retskrivningsordbogen har derfor som hovedregel været meget tilbageholdende med at tillade flertals-s’er” – undertiden i en sådan grad ”at det næsten kunne betragtes som en form for morfologisk purisme” (Nørby Jensen 2013).
Nørby Jensens pointe er dog at Sprognævnet i 2012-udgaven faktisk gav mulighed for flere flertals-s’er end hidtil fordi de blev brugt i det almindelige skrift- og talesprog, også blandt gode og sikre sprogbrugere, og derfor ikke længere burde holdes ude af Retskrivningsordbogen. I 2012-udgaven af ordbogen blev der derfor indført en del engelske flertals-s’er ved siden af (eller i stedet for) dansk bøjning. Fx gik job fra flertalsbøjningen job til job eller jobs, mens toast gik fra toaster til toast eller toasts.
Det er vigtigt at lægge mærke til at Sprognævnets purisme i forhold til det engelske flertals-s altså ikke har været begrundet med en generel purisme overfor engelske lån, men først og fremmest har skyldtes de vanskeligheder som det engelske flertals-s volder i forhold til især bøjningen i bestemt form flertal, altså samme argument som man ser i Sverige og Norge. Således kan man sige at hvor flertalsformen toaster (hvor underlig den end virker i dag) er nem at bøje i bestemt form flertal (toasterne), giver flertalsformen toast eller toasts anledning til tvivl: Hedder det så toastsene eller toastene? Det rigtige svar er toastene, men det kræver nok et opslag i ordbogen at blive klar over det.
Det er egentlig ikke særligt hensigtsmæssigt at man ikke kan regne bestemt form flertal ud på forhånd, men det ændrer ikke ved at vi som ordbogsredaktører i dag i højere grad retter ind efter sprogbrugen: Kan vi se at engelsk flertalsform bruges blandt gode og sikre sprogbrugere, indfører vi som udgangspunkt flertalsformen i Retskrivningsordbogen, og så må vi altså leve med at bestemt form flertal ikke nødvendigvis er givet på forhånd. I øvrigt er der noget der tyder på at norske ordbogsredaktører på lignende vis overvejer at bløde op for optagelsen af de engelske flertals-s’er (Berg-Olsen og Karlsen 2023).
Engelsk flertalsbøjning i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen
I den næste udgave af Retskrivningsordbogen vil der være enkelte ord hvor den engelske flertalsform helt erstatter muligheden for andre flertalsformer. Det gælder fx band i betydningen ’orkester’, der går fra flertalsformerne band eller bands til udelukkende bands (mens bandene i bestemt form flertal beholdes). Og det gælder også ord på -shirt (sweatshirt og T-shirt), der går fra flertalsformerne -shirt eller -shirts til udelukkende -shirts (men også her beholdes -shirtene i bestemt form flertal).
I ordet shop beholdes flertalsformen shopper, men her indfører vi også flertalsformen shops, mens bestemt form flertal bliver shopperne eller shoppene. Derved kommer ordet shop til at få samme bøjningsform som workshop, hvilket det nok burde have fået for lang tid siden. Desuden får ordet boomer mulighed for engelsk bøjning ved siden af dansk bøjning, altså både boomere og boomers (boomerne i bestemt form flertal beholdes).
Endelig skal det nævnes at engelsk flertalsform også indføres ved ordet story (’en historie man lægger på fx Instagram’), hvor man ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen kun kan bruge dansk flertalsform, altså storyer. Her indfører vi den engelske flertalsform stories, dvs. at man både kan bruge storyer og stories i flertal når den nye udgave af Retskrivningsordbogen bliver lanceret i 2024. Bestemt form flertal er fortsat storyerne, og der kommer dermed overensstemmelse mellem bøjningen af story og party.
Danske bøjningsformer indføres
Der er også eksempler på at engelske låneord er så indarbejdede i dansk at vi indfører danske flertalsformer. Det gælder fx hipster, som lige nu kun kan bøjes på engelsk, altså hipsters. Ved dette ord indfører vi dansk bøjningsform (ved siden af den engelske) så man med den nye udgave af Retskrivningsordbogen kan bøje hipster både på engelsk (hipsters) og på dansk (hipstere). Også her beholdes hipsterne i bestemt form flertal.
Også andre danske bøjningsformer end dansk flertal vinder indpas. Nonfood får således tilføjet dansk bestemthedsendelse (nonfooden), hvorved bøjningen bliver som andre ord på -food, fx fastfood og junkfood.
Konklusion
I 2024-udgaven af Retskrivningsordbogen er den tendens til en opblødning af normeringen af engelsk flertals-s som blev beskrevet af Nørby Jensen (2013), fortsat, og vi giver altså mulighed for en række flertals-s’er i denne udgave, indimellem på bekostning af en dansk flertalsbøjning. Vi holder os dog stadig for øje at dansk flertalsbøjning også skal være en mulighed hvis den er udbredt, og i sådanne sammenhænge har vi indført danske bøjningsformer ved siden af engelske bøjningsformer.
Referencer
Berg-Olsen, Stula og Knut E. Karlsen: S-fleirtal i norske ordbøker. Indlæg på 17. konference om leksikografi i Bergen, maj 2023.
Galberg Jacobsen, Henrik (1994): Sprogændringer og sprogvurdering. Om nogle aktuelle engelskinspirerede ændringer i dansk og om vurderingen af dem. Danske Studier. C.A. Reitzels Forlag. København, s. 5-28.
Karlsson, Ola (red.) (2017): Svenska skrivregler. Språkrådet. Språkrådets skrifter 22. Liber.
Nørby Jensen, Jørgen (2013): Ændrede bøjningsformer i Retskrivningsordbogen 2012. Nyt fra Sprognævnet 2013/1.
… at første ord efter et udråbstegn eller et spørgsmålstegn som hovedregel skrives med stort begyndelsesbogstav?
- Kan du sige mig vejen til Tivoli? Jeg kender ikke byen særlig godt.
- Han spurgte om vej til Tivoli! Han kender vist ikke byen særlig godt.
- De klarede turen uden at falde! Det havde jeg virkelig ikke regnet med.
Der skrives dog lille begyndelsesbogstav efter et udråbstegn eller et spørgsmålstegn i direkte anført tale hvor det anførende udtryk (inkvit) står efter udråbstegnet eller spørgsmålstegnet:
- ”Pokkers også at det sner igen!” sagde han.
- ”Pokkers også!” sagde han, ”at det sner igen”.
- ”Er der nogen hjemme?” råbte hun.
Du kan læse mere om store og små bogstaver i tekstbegyndelse og efter tegn i Retskrivningsordbogen § 11.