Kommaet er en udfordring for mange sprogbrugere. Derfor har Dansk Sprognævn og Syddansk Universitet i samarbejde udviklet et nyt kommakursus, der tilpasser sig brugernes færdigheder og personlige behov. Kurset er gratis og kan tilgås på kommakurset.dk.
Mange kæmper med kommaerne, og selv erfarne sprogbrugere kan være i tvivl om, hvor tegnet skal sættes, eller om det skal udelades. Sprognævnet oplever jævnligt at skulle hjælpe danskerne med denne udfordring. Næsten hvert fjerde af de omkring 5.000 årlige spørgsmål fra borgerne handler om kommatering. Derfor har Syddansk Universitet og Sprognævnet i fællesskab udviklet et nyt kommakursus, der tilbyder en håndsrækning til alle, der ønsker at blive bedre til at sætte komma.
Kommaet i undervisningen
Forskningen har påvist, at det blandt andet kniber med kommaerne i uddannelsessystemet. For et par år siden lavede jeg sammen med forskerkolleger en undersøgelse af sprogfejl i studiestartsprøver på Syddansk Universitet (Blom et al. 2017). Opgaverne var skrevet af dansk- og journaliststuderende, altså sikre sprogbrugere, skulle man formode. Alligevel fandt vi, at de danskstuderende satte hvert tredje komma forkert, de journaliststuderende hvert fjerde; samtidig udgjorde kommafejlene tæt ved halvdelen af de studerendes samlede sprogfejl. Der er tale om en bemærkelsesværdig høj fejlfrekvens, især når man tager i betragtning, at vi har at gøre med universitetsstuderende, der skal i gang med at uddanne sig til at blive professionelle sprogbrugere eller undervisere i dansk, fx på gymnasiet.
Gennem to årtier som lektor i mediesprog på universitetet har jeg også selv erfaret, at de studerende generelt er usikre på kommareglerne. Ofte sætter de komma ved at ’lytte’ eller ’fornemme’ sig til, hvor kommaerne skal stå. Metoden minder med lidt god vilje om principperne bag det nu udfasede pausekomma, der fulgte et løst logisk-semantisk princip, eller det alternative frie kommasystem, som Jørn Lund, tidligere formand for Sprognævnet, foreslog for nogle år siden (Thorsen 2015b). Som reglerne er i dag, fører det dog uundgåeligt til fejl at sætte komma på ren og skær intuition.
I folkeskolen har det ifølge danskcensorerne og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bølget op og ned med elevernes kommafærdigheder gennem årene, dog med en periodevis tendens til fremgang i de senere år (Jessen 2015, Mikkelsen 2018). Sprognævnet undersøgte i 2016 selv folkeskoleelevernes færdigheder i at sætte komma i afgangsprøven og konkluderede, at eleverne havde svært ved startkommaet, mens det stod bedre til med slutkommaet og kommaet mellem helsætninger (Thorsen 2017).
”[F]orvirringen kommer ikke af, at man har valgfrihed. Den kommer, fordi undervisning i kommatering ser ud til at være nedprioriteret. Det er min klare overbevisning”, udtalte Sabine Kirchmeier, Sprognævnets daværende direktør, i den anledning (Thorsen 2017).
Udfordringen er typisk, at dansklærerne skal igennem omfangsrige læringsmål i danskfaget, og at undervisningen i tegnsætning derfor hurtigt kan komme til at fylde uforholdsmæssigt meget. Det er derfor til løbende debat, om det lille tegn nu også bør tillægges så stor vægt i undervisningen og til eksamen.
Er kommaet overhovedet vigtigt?
Både ja og nej.
Kommaet er vigtigt i den forstand, at kommafejl risikerer at irritere eller forstyrre læsningen – hvis fejlene altså bemærkes. Nogle sprogbrugere opfatter kommafejl som udtryk for sjusk eller mangel på basale sproglige færdigheder, og laver man sproglige bommerter i det selskab, kan det medføre, at man fremstår uprofessionel eller ligefrem utroværdig som skribent (Blom & Ejstrup 2019). Skriver man en jobansøgning med sprogfejl, risikerer man fx at blive vurderet negativt og i nogle tilfælde endda så negativt, at fejlene har lige så stor betydning som selvangiven mangel på erfaring (Martin-Lacroux & Lacroux 2016). Fra forskningen ved vi også, at man risikerer at blive opfattet som mindre intelligent, hvis man afviger fra retskrivningsnormen (Kristiansen & Rathje 2014). Ja, man risikerer ligefrem at blive vurderet som mindre attraktiv på datingtjenesten Tinder, hvis ens sprog ikke er korrekt (van Kooten 2021).
Desuden kan kommaet i særlige tilfælde være afgørende for, at en sætning forstås korrekt. Hvis journalisten glemmer slutkommaet i følgende sætning, går det for eksempel galt: ”En bombe eksploderede tæt på byen, hvor udenrigsministeren befandt sig og dræbte tyve personer.” Skulle sætningen tages for pålydende, er det udenrigsministeren, der står bag drabene. Mere sandsynligt er det nok, at bomben er årsagen, og så skal der sættes komma efter ledsætningen: ”En bombe eksploderede tæt på byen, hvor udenrigsministeren befandt sig, og dræbte tyve personer.”
Samtidig kan kommaerne i nogle tilfælde sikre, at læseren ikke farer vild i sætningsbygningen, fx ved at markere grænsen mellem to helsætninger: ”I det sene forår kan du plante krydderurterne, og buskene, der skal stå nede i baghaven, kan du plante til efteråret.” Hvis kommaet mellem helsætningerne mangler her, tror man måske til en start, at både krydderurterne og buskene skal plantes i foråret: ”I det sene forår kan du plante krydderurterne og buskene, der skal stå nede i baghaven …”.
Til gengæld er det svært at finde et overbevisende argument for, at kommaet generelt set skulle have nogen afgørende indflydelse på forståelsen af en tekst. Henrik Galberg Jacobsen, ophavsmanden til det nye komma (i dag: udeladt startkomma), foreslår ligefrem i efterskriftet til sin doktordisputats, at man nærmest kunne vælge at droppe stort set alle kommaer, bortset fra opremsningskommaet og enkelte andre (Jacobsen 2010). Det er et radikalt tankeeksperiment, men principielt kunne det godt gennemføres.
Sætter man et komma forkert, vil det typisk heller ikke skade forståelsen. For eksempel skal man være mere end almindeligt fejlfølsom, hvis et komma foran en at-infinitiv skulle føre til, at man ikke kan læse og forstå, hvad der står, fx ”Han foretrækker, at cykle på arbejde.” Fejlen kan måske nok støje og irritere, fordi den afviger fra det, vi forventer – og samtidig er berygtet for at være en banal begynderfejl – men nogen betydning for forståelsen har fejlen altså ikke. Den er derfor sprogligt set en uskyldig normafvigelse. Til gengæld kan den socialt set være en katastrofal brøler, afhængigt af hvem man skriver til. Politikeren Henrik Dahl finder sig for eksempel ikke i fejlen. Det understregede han i et tweet tidligere på året: ”Jeg tager ikke mennesker, der sætter komma foran at + infinitiv alvorligt.” (Twitter (nu X) 11.2.2023). Hvor alvorligt tweetet skulle tages, er naturligvis til fortolkning, ligesom man kan spekulere på, om det nu også var meningen, at der skulle mangle et slutkomma i det slagkraftige udsagn.
Nogle vil mene, at løsningen på kommaudfordringen ligger ligefor: Hvis blot vi alle var mere tolerante over for kommafejl, ville vi slet ikke have et problem. Der er trods alt vigtigere ting i sproget end tegnsætning. Argumentet har været anvendt af flere sprogforskere i mediedebatten, blandt andre Jacob Thøgersen, Ruben Schachtenhaufen og Sprognævnets nuværende formand, Henrik Jørgensen (Thorsen 2015a, Hjortdal 2015). Ideen er sympatisk, men svær at gennemføre i praksis.
Behovet for en ny tilgang
Der findes allerede glimrende læremidler i kommatering, fx opslagsbøger (Luk 2020), kommaspil (Luk & Zelander 2018), pædagogiske regelforklaringer på sproget.dk og også onlinekurser med øvelser og grammatiske forklaringer, herunder Sprognævnets eget kommakursus lavet i samarbejde med Edutasia (komma.edutasia.com).
Ingen af disse læremidler tilpasser sig dog brugerens færdigheder og personlige behov, hvilket kan være en væsentlig læringsbarriere både for begynderen og den garvede kommasætter. Er man erfaren i at sætte komma, vil man fx typisk være motiveret for at lære om de mere udfordrende kommaregler, fx komma ved appositioner (navnetillæg). Her duer det ikke med introduktioner til, hvordan man sætter kryds og bolle. Er man begynder, er behovet et andet. Her har man typisk brug for at lære lidt basisgrammatik først, og man bliver hurtigt forvirret, hvis begreber som fx hel- og ledsætning forudsættes bekendte.
Vi har derfor valgt at designe et adaptivt onlinekursus, dvs. et kursus, der løbende tilpasser sig brugerens forudsætninger, færdigheder og formål med at tage kurset. Dette er det digitale svar på den differentierede undervisning i klasselokalet, der tager hensyn til, at studerende har forskellige forudsætninger for og mål med at tilegne sig færdigheder.
Kursets opbygning
Et eksempel på den adaptive tilgang finder man i kommakursets begyndelse. Her vælger man som bruger selv, om man ønsker at sætte startkomma i kurset eller ej.
Den almindelige bruger vil typisk kun have brug for at lære enten den ene eller den anden variant, altså enten med eller uden startkomma. Tvinges man til at lære begge varianter samtidig – hvad der er tradition for i andre typer af læremidler – er der risiko for, at man lader sig forvirre, og man kan blive frustreret, hvis den ene variant er irrelevant for den måde, man selv sætter komma på. Kommakurset giver dog samtidig mulighed for, at man kan lære begge varianter, hvis det er et behov for brugeren.
Derefter skal man som bruger sætte komma i en kort prøvetekst. Vejen videre i kurset afgøres af, i hvor høj grad man formår at sætte kommaerne korrekt. Er man træfsikker, føres man mod mere udfordrende øvelser. Rammer man forkert, føres man til mere elementære øvelser. Disse test udføres løbende, så kursets udfordringer hele tiden står i passende forhold til brugerens udvikling og færdigheder.
Kurset er altovervejende baseret på en erfaringspædagogisk tilgang og learning by doing-metoden. Det vil i praksis sige, at man som bruger lærer at sætte komma ved selv at sætte komma i små øvelser med øjeblikkelig feedback og mulighed for at se en explainer, dvs. en uddybende forklaring i en kort video, hvis man har sat kommaerne forkert eller har glemt at sætte dem.
I videoerne har vi arbejdet med animationer, grafik og tre-d-printede udgaver af kommaer. Tilgangen har til formål at skabe en visuel læring, der gør det lettere at lære og huske de tillærte regler.
Kommakurset tilbyder altså flere forskellige læringsveje, der dels styres af brugerens evne til at sætte komma korrekt, dels styres af, hvad brugeren selv er motiveret for at lære undervejs. På den måde bliver kurset skræddersyet til brugeren, frem for at brugeren skal prøve at tilpasse sig kurset.
I arbejdet med kursets indhold har vi trukket på tidligere erfaringer med såkaldte nanomoduler, der har været udviklet og testet som en del af projektet Fremtidens Uddannelser ledet af professor Peter Bro på Syddansk Universitet. Nanomoduler er små digitale læringselementer, fx korte øvelser, videoer og podcasts, der kan sættes sammen på forskellige måder og i forskellige læringsforløb, så den studerende selv kan bygge sin egen vej igennem et kursus.
For den mere teknisk interesserede kan det oplyses, at kurset er bygget op i læringsplatformen Open edX med brug af adaptiv flowfunktion og med tilføjelse af en kodet kommaapplikation med feedbackfunktion. Platformsdesignet er lavet af Raccoongang.
Kurset kan tilgås på kommakurset.dk og er gratis for alle.
Referencer
Blom, Jonas Nygaard, Marianne Rathje, Bjarne le Fevre Jakobsen, Alexandra Holsting, Kenneth Reinecke Hansen, Jesper Tinggaard Svendsen, Thit Wedel Vildhøj & Anna Vibeke Lindø (2017). ”Linguistic deviations in the written academic register of Danish university students”. Oslo Studies in Language 9(3): 169-190.
Blom, Jonas Nygaard & Michael Ejstrup (2019). ”Læsernes holdninger til journalisters stavefejl i digitale medier”. I: Goldshtein, Yonatan, Inger Schoonderbeek Hansen & Tina Thode Hougaard (red.). 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog. Aarhus Universitet, 113-132.
Hjortdal, Marie (2015). Kommaet er noget, vi som sprogsamfund går og slår hinanden i hovedet med. Politiken. 11.1.2015.
Jacobsen, Henrik Galberg (2010). Ret og Skrift: Officiel dansk retskrivning 1739-2005. Syddansk Universitetsforlag.
Jessen, Bodil (2015). Nu kan danske skoleelever (næsten) finde ud af at sætte komma. Berlingske, 15. september 2015.
Kristiansen, Anna & Marianne Rathje (2014). ””Det kommer an på hvilken stavefejl det er”. Unges holdninger til stavefejl i nye medier.” NyS, Nydanske Sprogstudier, 46: 103–131.
Martin-Lacroux, Christelle & Alain Lacroux (2016). ”Do employers forgive applicants’ bad spelling in résumés?” Business and Professional Communication Quarterly 80: 321-335.
Mikkelsen, Morten (2018). Skoleelever er blevet bedre til at sætte komma. Kristeligt Dagblad, 16. april 2018.
Thorsen, Lotte (2015a). Hvorfor er det, at vi hele tiden diskuterer, hvordan man skal sætte komma på dansk? Politiken, 26. februar 2015.
Thorsen, Lotte (2015b). Sprogformand foreslår et frit komma. Politiken, 23. maj 2015.
Thorsen, Lotte (2017). Dansk Sprognævn afviser, at der er brug for nye regler for komma. Politiken, 16. november 2017.
van Kooten, Jherrel (2021). ”Visual and textual cues on online dating profiles: What makes you swipe? How picture attractiveness and text quality influence the perceived attractiveness and date intention of Tinder profile owners”. Speciale, Tilburg University.