Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Oktober 2022/Spørg os

Spørg os

?

Jeg arbejder til daglig som læge og støder i den forbindelse ofte på sætninger som der er ikke tegn til brud og røntgenbilledet viste ikke tegn til lungebetændelse. Det mener jeg er sprogligt forkert da jeg udelukkende vil bruge udtrykket tegn til i forbindelse med en aktiv handling, f.eks. at man gør tegn til nogen ved at vinke til dem. I de nævnte sætninger vil jeg derfor mene at det hedder der er ikke tegn på brud og røntgenbilledet viste ikke tegn på lungebetændelse. Hvad er jeres holdning?

!

Vi vil i de nævnte formuleringer anbefale tegn på, altså der er ikke tegn på brud og røntgenbilledet viste ikke tegn på lungebetændelse.

I Politikens Nudansk Ordbog med etymologi står der bl.a. således under opslagsordet tegn, betydning 2:

en omstændighed som tyder på noget = indikation, symptom
◇ det er et godt tegn • tegnene fortalte at hun var blevet myrdet • tolke tegnene • tyde tegnene
◇ livstegn • sundhedstegn • svaghedstegn

tegn på ngt
◇ der er tegn på blodforgiftning • der var ikke tegn på liv • der var intet tegn på at han havde været der • en snegl på vejen er tegn på regn • der er flere tegn på at militæret er ved at trække sig tilbage • et sikkert tegn på kvalitet • hun viste alle tegn på utilfredshed • vise tegn på træthed • vise tegn på bedring • tegn på opbrud • han sagde det uden tegn på beklagelse

Eksemplet der er tegn på blodforgiftning svarer jo helt til dine eksempler, og det betyder ganske enkelt at der er symptomer på blodforgiftning.

Udtrykket tegn til nævnes også i ordbogen:

{give /gøre} tegn til ngt give udtryk for en bestemt hensigt el. kommando, fx ved en bevægelse = signal
◇ betjenten gjorde tegn til at bilerne måtte køre frem • cyklisten glemte at give tegn • sergenten gav tegn til at skyde • han gav svømmerne tegn til start

Ingen af eksemplerne angiver at tegn til kan bruges som synonym til tegn på, altså at tegn i forbindelse med til kan bruges i betydningen ’indikation/symptom’.

En søgning i Infomedia, pressens samlede dataarkiv, på udtrykket tegn til blodforgiftning giver 0 hits mod 83 hits til tegn på blodforgiftning. En tilsvarende søgning på tegn til blindtarmsbetændelse giver 1 hit, der sjovt nok er fra Ugeskrift for Læger 17.3.2014 (230 patienter med tegn til blindtarmsbetændelse på seks hospitaler). En søgning på tegn på blindtarmsbetændelse gav 38 hits.

Også forbindelsen er tegn til giver flere hits fra lægefaglige tidsskrifter og lignende i Infomedia, fx dette fra sundhedspolitisktidsskrift.dk 11.2.2022: Sundhedsstyrelsen planlægger nu en afrunding af vaccinationsprogrammet for covid-19. Det sker på grund af den meget store beskyttende immunitet i befolkningen, og fordi der er tegn til, at den tredje vinterbølge bøjer af og foråret er på vej.

Der er dog også eksempler fra andre fagområder, fx dette fra Effektivt Landbrug 5.1.2022: Dermed ikke sagt, at det er en ny krise, vi står overfor, men der er tegn til, at vi kan stå overfor en ny og større nedadgående korrektion i OMXC25.

Noget kunne tyde på at tegn til er en form for fagsprog. I almensproget er tegn på dog det mest udbredte – og derfor det vi vil anbefale.

MHA

Data, dataet, dataen eller dataene

?

Jeg har bemærket at ordet data ofte bruges i singularis (ental) i dag. Det mener jeg er nyt i forhold til tidligere, hvor det mest anvendtes i pluralis (flertal). Er det også Sprognævnets indtryk? Det virker desuden som om data i singularis ofte i dag bruges i fælleskøn dataen i stedet for intetkøn dataet, som der står i Retskrivningsordbogen. Har jeg ret i det?

!

Data er oprindeligt pluralis af latin datum, og for mange sprogbrugere kan formen kun bruges i pluralis. Singularisformen af data blev da også først mulig i Retskrivningsordbogen fra 1996. Vi har ligesom dig også observeret at data i singularis synes at blive brugt oftere i dag end tidligere, og vi har i et svar til en spørger i 2013 netop bemærket dette. Så udviklingen var i hvert fald i gang på det tidspunkt.

Data er ganske rigtigt intetkøn i Retskrivningsordbogen, men du har ret i at det ofte bruges i fælleskøn, fx:

(1) Organisationerne påpeger, at det i mange tilfælde er uklart, hvor dataen fra bilerne havner henne (B.T. 16.2.2022).

(2) Dataen i artiklen stammer fra særtræk fra HOPE (tv2oj.dk 11.3.2022).

(3) Den data, han havde, var ikke digitaliseret ordentligt (Weekendavisen 11.3.2022).

Der er over 600.000 hits på fælleskøn dataen på Google (søgninger er foretaget den 11.3.2022), og det findes i 266 artikler på Infomedia i 2021. Derimod er der kun 85.000 hits på intetkøn dataet på Google, og det findes kun i 48 artikler på Infomedia i 2021. I singularis er det mest almindelige i dag altså faktisk fælleskøn, i modsætning til hvad der står i Retskrivningsordbogen, hvor data som nævnt er intetkøn. Redaktionen bag Retskrivningsordbogen overvejer da også at tilføje fælleskøn, dataen, i den kommende udgave af Retskrivningsordbogen.

Til trods for at data i singularis vinder frem, er pluralisformen dataene dog stadig mest almindelig med 8,6 mio. hits på Google og 174.531 artikler på Infomedia i 2021.

MR