Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Oktober 2022/Bidevind

Bidevind

I 1984 udkom Troels Kløvedals bog Bidevind og Blåhvaler. Allitterationen i de to ord er næppe tilfældig, og for sejlsportskyndige giver titlen god mening: Man sejler bidevind og ser blåhvaler. For landkrabber er titlen måske mere sløret, men det spiller ingen rolle, for også landkrabber kan fascineres af Kløvedals beskrivelser fra verdenshavene. Men hvad er bidevind egentlig – og er det et adverbium eller et substantiv?

Ordet bidevind kommer fra nedertysk bi de wind og betyder egentlig ’ved siden af vinden’. Det er et maritimt udtryk, og det betyder ifølge Den Danske Ordbog ’i en retning hvor vinden kommer ind så meget forfra at sejlskibet kun lige netop kan sejle’. En lidt mere teknisk forklaring i samme ordbog lyder at ”man sejler bidevind når vinklen mellem sejlretningen og den retning vinden kommer fra, er ca. 45°”. Tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn Ole Ravnholt har i en artikel i Nyt fra Sprognævnet 2011/4 bl.a. skrevet om bidevind, som han forklarer således: ”Vinklen mellem sejlretningen og vindretningen kaldes højden, og jo mindre denne vinkel er, jo større højde går skibet. Et skib der går med maksimal højde (minimal vinkel), sejler bidevind” (Nyt fra Sprognævnet 2011/4). I Retskrivningsordbogen oplyses det blot at bidevind betyder ’sejle så vinden kommer ind så ret forfra som muligt’. Selvom det muligvis ikke er en forklaring som er præcis nok i forhold til den faktiske brug, er den udtømmende nok i forhold til det der er formålet med betydningsoplysningerne i denne ordbog, nemlig at man kan identificere ordet. Ønsker man en mere præcis definition, må man således ty til andre ordbøger.

Udtale

Personer der enten sejler eller er bekendte med ordets etymologi (og det er ofte de samme personer), udtaler vist som regel ordet med hårdt d og tryk på vind, altså [bidəˈvenˀ] (ordnet.dk). Den Danske Ordbog angiver dog også en anden udtale, nemlig en med blødt d og tryk på første stavelse, altså [ˈbiːðəˌvenˀ] (som i bidesild). Selvom denne udtale med Ole Ravnholts ord er for ”bolværksmatroser og vittige hunde”, og formentlig skurrer i ørene på alle der kender ordets ophav, er den altså i dag så udbredt at Den Danske Ordbog har taget den med. I øvrigt oplyser Den Store Danske Udtaleordbog (Munksgaard 1990) at udtalen med tryk på –vind (men dog stadig med hårdt d) findes ”hos et mindretal”, og at den er ”provinsiel”.

Udtalen af bidevind med blødt d og tryk på første stavelse skyldes med al sandsynlighed at man opfatter bidevind som en slags vind fordi man ikke kender ordets ophav. Det er ikke helt utænkeligt at Troels Kløvedals bog har givet næring til denne opfattelse, bl.a. fordi bidevind passer så fint sammen med blåhvaler.

Ordklasse

Retskrivningsordbogen såvel som Den Danske Ordbog angiver at bidevind er et adverbium, og det giver god mening i udtryk som sejle bidevind, altså netop ’sejle ved siden af vinden’. Imidlertid er der eksempler i sprogbrugen på at bidevind også kan bruges substantivisk. Det ses bl.a. i en nekrolog over Troels Kløvedal, hvor der i afslutningen med henvisning til Bidevind og Blåhvaler står: Troels Kløvedal har efter eget udsagn »elsket verdens smukkeste kvinder og fået børn med alle fire«. Og hans mange bestsellere plus talløse timers TV om alt fra bidevinde til blåhvaler har farvet tusinder af danskeres syn på verden (Berlingske 24.12.2018). Nu kan man med rette indvende at nekrologen kan være skrevet af en landkrabbe, og at en ægte sejler næppe ville kunne bruge ordet sådan. Men også i reportager fra sejlsportskonkurrencer o.l. ser man at bidevind kan bruges substantivisk, fx i denne artikel fra Flensborg Avis 30.5.2002 om årets Romregatta: En såkaldt halvvind, hvor vinden kommer ind fra siden på skibet, sikrede en god fart på vej ud. På vejen tilbage mødte besætningerne en såkaldt bidevind, der er det tætteste skibene kommer på at have modvind. Nuvel, heller ikke denne artikel er nødvendigvis skrevet af en sejlsportskyndig, men kigger man i magasiner der er skrevet af og til sejlsportsfolk, kan man finde eksempler der viser at bidevind også her kan opfattes som et substantiv. Det gælder fx dette citat fra Bådnyt 24.9.2015: Til gengæld var der fint sejlvejr næste dag, så vi smuttede af sted på en bidevind fra Listed og var heldige, at den rummede, så vi endte med slæk på skøderne. Det samme fremgår af baadmagasinet.dk 28.6.2015: De øvrige 7 både kæmper i Sundet med en bidevind, og kan nok ikke undgå et enkelt slag eller to. Begge citater er efter alt at dømme skrevet af sejlsportskyndige, og dermed har vi altså eksempler på substantivisk brug af bidevind, også af fagfolk. På den baggrund vil vi overveje at indføre den substantiviske brug af bidevind i Retskrivningsordbogen.

Vidste du …

… at betegnelser på historiske begivenheder, epoker mv. og på geologiske perioder altid kan skrives med lille begyndelsesbogstav? Betegnelserne kan dog også opfattes som proprier (egennavne), og der er derfor også mulighed for at skrive dem med stort begyndelsesbogstav:

reformationen el. Reformationen
den franske revolution
 el. Den Franske Revolution
besættelsen
 el. Besættelsen
anden verdenskrig
 el. Anden Verdenskrig
grevens fejde
 el. Grevens Fejde
femte maj
 el. Femte Maj
stenalderen
 el. Stenalderen
jura
 el. Jura
kridttiden
 el. Kridttiden.

Du kan læse mere om store og små bogstaver i proprier i Retskrivningsordbogen § 12.