Spring navigation over
Forside/Nyt fra Sprognævnet/Oktober 2022/Bag om udtrykket: tage 1 maske løs(t) af

Bag om udtrykket: tage 1 maske løs(t) af

Udtrykket tage 1 maske løs(t) af er strikkejargon, og som alle strikkekyndige vil vide, betyder det at man løfter masken fra den ene pind hen på den anden uden at strikke den. Men skal der –tløs eller ej, og er løs(t) adverbielt eller prædikativt?

Grammatisk set er både varianten med og uden –t mulig, men der er en betydningsforskel. Med –t fungerer adjektivet løst som adverbium og siger noget om måden masken tages af på – ’man skal tage masken løst af, ikke stramt’. Uden –t kan løs fungere som enten prædikativ eller adverbium. I opslaget løs (adjektiv) i Den Danske Ordbog (ordnet.dk) får man netop den oplysning: Under betydning 2, som er den relevante i denne sammenhæng (”som ikke (længere) er bundet, indespærret eller fastholdt til eller på et bestemt sted”), står der nemlig ”GRAMMATIK almindelig i ubøjet form som prædikativ eller adverbium”.

Hvis løs er et t-løst adverbium i tage 1 maske løs af, måtte betydningen stadig være den mådesadverbielle: ’man skal tage masken løst af, ikke stramt’ (se imidlertid nedenfor). Hvis løs er et prædikativ, ville det i denne sammenhæng være et objektsprædikativ (omsagnsled til genstandsled), dvs. løs siger noget om objektet (genstandsleddet) 1 maske, og betydningen bliver da: ’man skal tage masken løs af (underforstået: ’af pinden’), med det resultat at den efterfølgende er løs (underforstået: ’ikke strikket’). Denne dynamiske betydning fremgår tydeligt af dette eksempel: Tag den næste maske løs af, strik 1 m ret, og træk den løse maske over denne (Familie Journalen, 28.2.2022). Det lader altså til at være prædikativtolkningen (og dermed løs uden –t) der giver bedst mening her.

Den opmærksomme læser vil imidlertid have bemærket at man jo slet ikke kan se om løs er bøjet eller ubøjet i eksemplet med 1 maske. Eftersom maske er fælleskøn, skal adjektiver der retter sig efter dette substantiv, aldrig have tilføjet -t, jf. fx masken er løs. I eksempler med maske i flertal kan man til gengæld forvisse sig om at løs kan bruges ubøjet, fx Tag 2 masker løs af, som om de skulle strikkes ret sammen (Femina, 24.2.2022). Det svarer til at man også kan sige fx Her kan du godt slippe hundene løs, hvor det betydningsmæssigt nok kun giver mening at tolke løs som et prædikativ. I Infomedias mediearkiv på over 75 millioner artikler er der ikke et eneste eksempel på tage masker løse af (søgning på ”masker løse af” og ”masker tages løse af”). Det ville ellers yderligere have entydiggjort prædikativtolkningen i strikkeudtrykket.

Faktisk sprogbrug

I den faktiske sprogbrug, dvs. i trykte strikkeopskrifter, kan vi derimod se at varianterne med og uden –t fordeler sig nogenlunde ligeligt. I ovennævnte mediearkiv var der per 01.03.2022 234 artikler med udtrykket med løst og 217 artikler med udtrykket med løs.

Eksempler:

(1) tag første maske løs af med garnet bag arbejdet (Bornholms Tidende, 1.12.2021)

(2) tag 2 masker løst af (Maries Ideer, 23.8.2021)

(3) Første maske tages løst af, som ville du strikke den glat (Nordjyske Stiftstidende, 1.3.2017)

Ovenstående antal fund med løst er eksklusive lukke masker løst af idet løst her har den adverbielle mådesbetydning – ’maskerne skal lukkes løst af, ikke stramt’.

Det er interessant at udtrykket med -tløs står så stærkt i sprogbrugen, for med dette -t bliver forståelsen af løst uvægerlig mere mådesadverbiel, dvs. ’masken tages af på en løs måde’, og det er svært at begribe hvordan man udfører en handling på en løs måde. Imidlertid bruger vi i dansk ofte mådesadverbialer som på den ene side – rent grammatisk – er svære at tolke som andet end netop mådesadverbialer, men som på den anden side – semantisk-logisk – siger mere om subjektet eller objektet i sætningen – og dermed ligner et prædikativ til forveksling. Det gælder fx adjektiver der beskriver sindstilstande, og som står mådesadverbielt i sætningen, dvs. med et -t: Drengen gik muntert hen ad fortovet. Vi tolker instinktivt muntert mere prædikativt, dvs. som at ’drengen var munter’, end mådesadverbielt, dvs. som at ’drengen gik på en munter måde’. Men et prædikativ skal lægge sig i køn og tal efter det som det siger noget om, her drengen, dvs.: Drengen gik munter hen ad fortovet. Dette er heller ikke grammatisk forkert, men ikke så almindeligt i moderne dansk. Og for at vende tilbage til strikkeudtrykket: Løs eller løst i tage 1 maske løs/løst af kan altså også godt være et mådesadverbial som ikke strengt logisk siger så meget om måden masken tages af på, men mere om hvordan masken ender med at være.

Dertil kommer at netop ordet løs indgår i en række – mere eller mindre – faste udtryk hvor det nok kan være svært at afgøre om det fungerer adverbielt eller prædikativt, fx hundene gik løs, men også hundene gik løse og måske også hundene gik løst, de to lømler gik løs på den arme mand, de dansede på livet løs, Fyresedlerne sidder løst i administrationen i Washington D. C. (Ritzau, 22.07.2020), men hvad med knapperne sidder løst el. løs el. løse?

Er man ikke vant med at læse strikkeopskrifter, vil man nok have en vis trang til at indsætte en styrelse til præpositionen af – både i strikkeeksemplet og i andre eksempler: Tag 1 maske løs af pinden, tag snorene løs af krogen osv. Men som nævnt er tage løs af strikkejargon, og det vil ikke være det eneste en ikkestrikkekyndig vil studse over: Dele af strikkeopskrifterne kan for udenforstående næsten fremstå som et hemmeligt kodesprog. Tag bare dette eksempel: Første m tages løs af med tråden foran arb, og sidste m strikkes r (hendesverden.dk, 20.12.2014).