“Jeg bruger dem KUN når jeg snakker med folk som også ser SKAM”. SKAM-sprog i dansk

Den norske tv-serie SKAM har taget Danmark og det meste af resten af verden med storm. Serien er produceret af den norske public service-kanal NRK, Norges svar på DR, og den blev sendt i 4 sæsoner i norsk tv fra september 2016 til juni 2017. I dansk tv blev det første afsnit af SKAM først sendt nogle måneder senere, men mange danskere havde allerede inden streamet serien via internettet og havde derfor fulgt med fra starten.

SKAM handler om nogle gymnasieelever fra Oslo og deres problemer med kærlighed, venskaber, mobning og studieliv som er genkendeligt for de unge der er målgruppen for serien. For os andre giver serien et indblik i nutidens ungdomsliv og en genkaldelse af hvordan det var at være ung.

Især i Danmark har SKAM været populær. Således er SKAM som det første sted i verden sat op som teaterstykke i København i efteråret 2017. I efteråret 2016 var næsten hver tredje der så SKAMs tredje sæson på den norske kanal NRK, dansker (dr.dk, 20.10.2016) – vel at mærke på norsk uden danske undertekster. SKAM vandt da også Nordens Sprogpris 2016 med denne begrundelse fra Foreningen Norden: ”Få er lykkedes med at gøre nabosprog så morsomt, relevant og sejt blandt unge i Norden som årets prisvinder” (Jyllands-Posten.dk, 16.10.2016).

Men hvordan har norske SKAM egentlig påvirket den danske sprogbrug? Har seerne taget ord med sig fra serien ind i deres egen hverdagssprogbrug? Det er emnet for denne artikel.

Data

For at undersøge de ovennævnte spørgsmål har jeg foretaget en spørgeskemaundersøgelse i elektronisk form lavet i programmet SurveyMonkey. En spørgeskemaundersøgelse lavet på denne måde kalder man ofte for en survey, og det er det ord jeg bruger i resten af artiklen. Surveyen blev udført i januar 2017 og sendt ud til facebookgrupperne ”Kosegruppa DK” og ”Kosegruppa – ung”. Disse facebookgrupper består af SKAM-fans og har hhv. 46.000 medlemmer og 750 medlemmer. Surveyen er altså gennemført med respondenter som er fans eller i hvert fald interesserer sig så meget for SKAM at de melder sig ind i en facebookgruppe dedikeret til serien.

Surveyen fik 621 svar. Det er altovervejende kvinder der har svaret på surveyen, nemlig 95 % af respondenterne. Mht. alder er respondenterne mellem 10 og 70+ år, og de aldersgrupper som de fleste tilhører, er 15-19 år (37 %) og 20-29 år (hhv. 30 %). Der er altså tale om en forholdsvis ung respondentgruppe. Forskellen på de unge respondenters (10-19 år) og de voksne respondenters (over 20 år) svar kommer jeg tilbage til nedenfor.

Hvor mange bruger SKAM-udtryk, og hvilke udtryk bruges?

Respondenterne blev først bedt om at svare på dette spørgsmål: Har du taget nogle af de norske udryk fra SKAM til dig, dvs. er du begyndt at bruge dem i dit eget sprog? 82 % af respondenterne rapporterer at de bruger udtryk fra SKAM, hvilket må siges at være et forholdsvist højt tal.

Herefter skulle respondenterne svare på hvilke udtryk de brugte: Hvilke ord og udtryk bruger du fra SKAM? De tre udtryk som flest respondenter nævner at de bruger, er serr (afkorting af ”seriøst”) (47 % af respondenterne), kødder du?, der betyder ’joker du’ eller ’laver du fis med mig’ (40 %), og drittsekk, der kan oversættes med ’røvhul’, og som 39 % af respondenterne anfører at de bruger.

Det karakteristiske for de udtryk respondenterne angiver at de bruger mest, er at det i høj grad er enkeltord, i modsætning til fraser og sætninger. Kun udtrykkene kødder du og fy faen består af mere end ét ord.

Også bandeord og skældsord nævnes hyppigt som udtryk respondenterne bruger fra SKAM. Det er fx bandeordene drittkul (der kan oversættes til ’skidecool’ og som 29 % nævner at de bruger), dritt (’lort’, 19 %), fy faen (’for helvede’, 11 %), føkk (’fuck’, 11 %) og jævlig (’skide’, 8 %) og skældsordene drittsekk (’røvhul’, 39 %) og føkkboy (’fuckboy’, 12 %). Både bandeord og skældsord er karakteristiske ved at man med dem udtrykker følelser og holdninger, de er knyttet til forskellige tabuer (fx religion og afføring), og de skal ikke forstås bogstaveligt (Rathje 2012). Forskellen på bandeord og skældsord er til gengæld at skældsord bruges om personer, mens bandeord ikke gør. At så mange af respondenterne nævner at de netop bruger denne type ord, viser at anvendte udtryk fra SKAM ofte er uformelle og ekspressive udtryk.

Flere afkortede ord er også blandt de ord respondenterne rapporterer at de bruger, nemlig serr (’seriøst’, 47 %) og ass (’altså’ 25 %). Disse ord er måske populære blandt danske seere fordi det er ord som fuldstændig ligner de danske i den lange form, men som vi ikke afkorter i dansk. På den måde bliver det til elliptiske former der kun forstås af indviede, ligesom når danske unge fx på Facebook skriver intra i stedet for interesseret.

Nogle af de oftest nævnte udtryk i undersøgelsen er netop lig de danske ækvivalenter ortografisk set, men adskiller sig i udtalen. Det gælder fx nei (5 %) og liksom (8 %). Det tiltrækkende ved at bruge disse ord for danskere er sandsynligvis netop at de udtales meget anderledes end de tilsvarende danske ord. Modsat er der udtryk fra SKAM som på trods af det sproglige slægtsskab mellem norsk og dansk leksikalsk set er meget langt fra dansk. Det gælder fx kødder du (’joker du’, 40 %) eller kose (’hygge’, 5 %).

Blandt respondenternes hyppigst nævnte udtryk fra SKAM findes nogle som må antages at være helt nye for danskere eftersom de indgår i flere ”ordbøger” over SKAM-udtryk på nettet, jf. fx Politiken.dk (04.10.16), fx hooke (’kysse, berøre, have sex’, 4 %) og vors (’forfest’, 3 %). Begge ord er også nye i norsk. I NAOB (Det Norske Akademis Ordbok)er det ældste eksempel på hooke netop fra SKAM, 2. sæson, som blev vist i 2016, og det ældste eksepel på vors er fra 2005. Respondenterne bruger også udtryk der ikke er med i”ordbøgerne” over SKAM-udtryk hvilket kan være en indikation på at de anses for at være kendte for danskerne, fx bra (’godt’, 5 %), greit (’o.k. ’, 5 %) og gøy (’sjov’, 4 %).

Hvordan og hvorfor bruges SKAM-udtrykkene?

Efter at være blevet spurgt om hvilke udtryk respondenterne selv mener at de bruger, svarede de på disse to spørgsmål: Hvordan bruger du udtryk fra SKAM? Hvorfor bruger du ord og udtryk fra SKAM? Da svarene på de to spørgsmål i flere tilfælde overlapper, har jeg her valgt at slå svarene på dem sammen. Desuden skal det nævnes at kategorierne er opstået ud fra respondenternes åbne svar, at hvert svar kan være rubriceret i flere kategorier, og at eksempler fra respondenternes svar er i kursiv:

Som årsager til at respondenterne bruger udtrykkene, og måder de bruges på, er de hyppigste svar at de bruges for sjov (43 % af respondenterne), og at det skaber fællesskab (27 %). Her er fx to af begrundelserne:

”Det tilføjer en humoristisk detalje i hverdagens sprog, og kan opstå som interne jokes hvilket er underholdende”.

”Hele min omgangskreds ved hvilke nuancer og tanker der ligger bag, når man bruger ord og udtryk fra skam”.

Som det ses af de ovenstående svar fra surveyen, er det vigtigt for respondenterne med fælleskabet og det interne, og at man ikke behøver at forklare når man bruger SKAM-udtryk. Det interne fælleskab skaber også det humoristiske. Det samme gør sig gældende i de 14 % af svarene der betoner at SKAM-udtrykkene bruges sammen med andre der ser serien, og at det bruges sammen med venner (11 %), fx:

“Jeg bruger dem KUN når jeg snakker med folk som også ser SKAM, og så er det typisk i en sammenhæng hvor vi bare prøver, at snakke norsk for sjov”.

“Når jeg snakker med mine veninder kan jeg godt bruge forskellige udtryk fra skam”.

Igen fremstår SKAM-sproget som et internt gruppesprog der bruges for sjov.

Andre respondenter peger på at det er blevet så naturligt for dem at bruge udtrykkene fordi de har set serien så meget (15 %), atter andre peger på at SKAM-udtrykkene beriger og supplerer det danske sprog (13 %), ligesom slang og engelske ord (7 %):

“Fordi jeg har set serien så meget, at ordene er smittet af”.

“De er et godt supplement og bidrager i nogle tilfælde med udtryk, som jeg synes mangler på dansk fx “vors” og “hooke med”.

“Jeg bruger dem også i min hverdag som en slags slang. Jeg bruger mange engelske udtryk og nu har norsk også sneget sig ind”.

Endelig nævner nogle respondenter det cool ved udtrykkene (13 %), at de har saft og kraft og også kan bruges nedsættende (9 %):

“Fordi det lyder mega fedt og er ord med masser af kraft og udtryk”.

“Hvis jeg er irriteret på nogen, kalder jeg dem for drittsekk, osv”.

Vi ser altså at fællesskabet og gruppesproget fylder en del når respondenterne bruger udtrykkene fra SKAM, men også at det efterhånden er blevet naturligt for dem, sandsynligvis fordi de ser serien så meget og skriver på SKAM”sk” sammen med de andre fans i facebookgrupperne. Men respondenterne angiver også at SKAM-udtrykkene supplerer det danske sprog, fx med nye ord vi ikke har på dansk, så der altså er en bonus at hente ved at udvide sit ordforråd med udtryk fra SKAM. Desuden er der en form for coolness forbundet med at bruge de norske ord – angiveligt fordi respondenterne forbinder det seje ungdomsunivers fra serien med de norske SKAM-udtryk.

Hvorfor undgår nogle at bruge SKAM-udtryk?

“Da mit danske ordforråd som oftest slår ganske fint til :)”.

Men også frygten for at være afvigende ved at bruge SKAM-udtryk, fordømmelsen af andre der gør det, dvs. det er pinligt eller mærkeligt (19 %), og ingen i omgangskredsen gør det (11 %), er årsager til at fravælge seriens udtryk. Fx:

“Fordi jeg ikke tør; synes det ville være pinligt”.

“Synes det er virkelig kikset når folk gør det”.

“Jeg tænker dem tit i hovedet, men fordi jeg ikke har folk i min omgangskreds som ser SKAM bruger jeg dem ikke i samtaler, da det ikke giver mening for andre”.

Her nævnes igen SKAM som et internt gruppesprog, og at man er nødt til at kommunikere med indviede for at kunne tale eller skrive SKAMsk.

SKAM som gruppesprog bliver også understreget af den sidste kategori af svar, nemlig at alder er en hæmsko for at bruge SKAM-udtryk (9 %):

“Er bange for at lyde som en der prøver at være 20 år yngre”.

“Fordi det vil virke intimiderende for mine teenagebørn hvis jeg bruger deres sprog”.

Som det ses af alle svarene, vælges SKAM-udtryk generelt fra fordi det på den ene side ikke virker naturligt eller er en del af respondenternes ordforråd. På den anden side at det på forskellige måder er skamfuldt at bruge udtryk fra en serie på et andet sprog: Dels fordi det opleves som et gruppesprog som man også kan være for gammel til, dels fordi det virker pinligt at slå over i et andet sprog, dvs. norsk, også selvom der kun er tale om enkeltord.

Sammenligning af unge og voksne

For at se om der er forskel på unge og voksne SKAM-fans når det gælder sprogbrug fra SKAM, har jeg delt respondenterne op i unge, dvs. 10-19 år, og respondenter over 19 år (voksne). Der er lidt flere af de unge der procentuelt set bruger SKAM-udtryk (86 %), end det er tilfældet med de voksne (79 %), men det er stort set de samme udtryk unge og voksne rapporterer at de bruger. Dog er skældsordet dritsekk og bandeudtrykket fy faen noget mere populære hos de unge.

Selvom de unge og voksne stort set anvender de samme udtryk fra SKAM, er der forskel på hvordan aldersgrupperne bruger dem: De unge angiver at de primært bruger udtrykkene nedsættende, mens dette ikke er en af de primære rapporterede funktioner hos den voksne gruppe. De unge bruger også i højere grad end de voksne udtrykkene sammen med venner og for sjov. Til gengæld angiver de voksne at de hovedsageligt bruger SKAM-ordene sammen med andre fans. Der er altså blandt de voksne respondenter en vis blufærdighed forbundet med at bruge udtrykkene, eftersom de voksne i højere grad end de unge angiver at udtrykkene bruges i en sluttet kreds.

Når det gælder de to generationers angivne årsager til at bruge udtrykkene, er de hyppigst nævnte grunde ens i de to grupper: fordi det er sjovt, og fordi det skaber et fællesskab med andre der også ser SKAM. De unge anfører dog noget hyppigere end de voksne at det er blevet naturligt fordi de har set SKAM så meget.

De to aldersgrupper er enige om at grundene til at de fravælger udtrykkene, er at de ikke er danske, og at det dermed er unaturligt, at det er pinligt/kikset/mærkeligt at bruge dem, og at ingen i omgangskredsen gør det. Den næsthyppigste grund til at de voksne ikke bruger udtrykkene, er deres alder – en kategori vi ikke ser hos de unge: De voksne synes SKAM-udtrykkene er de unges sprog, og at det er pinligt hvis de som ikke-unge bruger det. Dette er til trods for at voksengruppen også indbefatter mange 20-29-årige, så måske denne aldersgruppe mener at det er et decideret teenagesprog.

Bliver SKAM-sproget en del af fremtidens dansk?

Eftersom der er så forholdsvis mange af surveyens respondenter der angiver at de bruger udtryk fra SKAM, kan vi så forvente at de norske SKAM-udtryk fremover bliver en fast bestanddel af det danske sprog, fx ligesom engelske udtryk er blevet det? Det er der flere forhold der taler imod.

Jeg har lavet en supplerende survey med respondenter der nok har set SKAM, men som ikke er så meget SKAM-fans at de har meldt sig ind i en SKAM-facebookgruppe, ligesom de respondenter jeg hidtil har omtalt. Denne supplerende survey, der bestod af de samme spørgsmål som den første, blev foretaget nogle måneder efter den første survey (maj 2017) i fire ”bygrupper” på Facebook, nemlig i Sorø, Slagelse, Nyborg og Roskilde. Disse bygrupper har mellem 4000 og 14.000 medlemmer, og bygrupperne blev valgt ud fra tilfældige søgninger af hvilke byer der havde bygrupper. I alt blev surveyen besvaret af 150 respondenter fra bygrupperne, som har set SKAM (eftersom dette var et kriterium for deltagelse i surveyen), men ikke er dedikerede fans som den anden respondentgruppe.

Det er i bygruppeundersøgelsen ligesom med gruppen af SKAM-fans altovervejende kvinder der har svaret på surveyen, nemlig 93 %. Mht. alder er bygrupperespondenterne ældre end SKAM-fansene eftersom de aldersgrupper som de fleste tilhører, er 20-29 år (51 %) og 30-39 år (17 %). Teenagerne udgør blandt bygrupperespondenterne kun 15 %.

Med denne supplerende survey kan jeg altså undersøge om de resultater jeg har redegjort for ovenfor, skyldes fandom, dvs. at respondenterne er dedicerede fans af SKAM, eller om de gælder generelt for seere af SKAM.

Som nævnt var det 82 % af SKAM-fansene der rapporterede at de bruger udtryk fra SKAM, mens det kun er 20 % af respondenterne fra bygrupperne der har taget udtryk fra SKAM ind i deres egen sprogbrug. At det primært er SKAM-fans der har taget udtrykkene til sig, vidner om at SKAM-udtrykkene bruges i en mindre kreds af danskere, nemlig de dedikerede fans, og at SKAM-udtryk, seriens popularitet til trods, altså ikke i fremtiden bliver en (stor) del af de danske sprogbrugeres hverdag.

Respondenterne i de to surveys angiver de samme grunde til at bruge udtrykkene i SKAM, men blandt ikke-fans i bygrupperne er respondenterne ikke overraskende mere negative når det gælder svarene på hvorfor de ikke har taget udtrykkene til sig. Den næsthyppigste årsag der angives til ikke at bruge udtryk fra SKAM, er ”Ser ingen grund til det” (17 %). Her skriver flere af respondenterne fx ”Hvorfor skulle jeg det?” eller at norsk er et grimt sprog. En årsag til ikke at bruge udtrykkene som vi finder blandt ikke-fans, men ikke blandt de dedikerede fans, er at udtrykkene er blevet umoderne, fx:

”Jeg gjorde det lige da hypen var på sit højeste i sjov med veninden. Men det døde ud”.

”Brugte dem i starten. ikke længere, kan ikke udtale det og det er ikke sjovt længere”.

At det netop er bygrupperespondenterne der nævner at SKAM-udtrykkene ikke er hippe længere, kan skyldes at denne survey blev foretager 4 måneder senere end den første, og at SKAM-populariteten dermed havde toppet. Uanset årsagen til forskellen på grupperne indikerer de ovenstående svar at SKAM og brugen af udtryk derfra har haft sin tid, er et modefænomen der ikke varer ved og altså ikke sætter nævneværdige aftryk i vores danske ordforråd.

Det at SKAM-sprog betragtes som et flygtigt fænomen, og at det fortrinsvis bruges at SKAM-fans, peger sammen med at det er et gruppesprog, og at det bruges for sjov, på at SKAM-udtryk netop er på gennemrejse i dansk, og at det ikke kommer til at sætte varige spor.  I modsætning til engelsk i dansk, som fx også kan bruges for sjov og som et gruppesprog, anvendes de norske udtryk ifølge denne undersøgelses danske respondenter i interaktion der har forbindelse til tv-serien, dvs. for sjov sammen med venner der også har set SKAM, og er altså ikke udbredt til mange domæner som engelsk i dansk er det, ligesom det – indtil videre – kun drejer sig om en enkelt norsk serie i modsætning til den massive påvirkning fra fx engelske film og kultur gennem en lang årrække.

På den anden side er der grunde til at antage at SKAM-udtrykkene ikke forsvinder helt. For det første er der rigtig mange danskere der har set rigtig meget SKAM – selvom de jo ikke gør det så meget mere, eftersom serien er endegyldigt slut – og en del respondenter har angivet at nogle af de norske udtryk udfylder et hul i det danske sprog, fx ord som vors og hooke.

Men der hvor vi nok kommer til at se SKAMs mere varige aftryk på dansk sprog, bliver i den receptive forståelse af norsk. På baggrund af 16-18-årige svenskere og danskeres svar på en survey fandt Baquin & Christensen (2013) ud af at 13 % af de danske unge og 42 % af de svenske unge rapporterede at de slog over i engelsk ved mødet med de skandinaviske naboer, og noget lignende kunne være tilfældet med danske og norske unge. Derudover er engelsk kendt som det sprog man bruger blandt unge i hele Norden når man ikke er så fortrolig med det pågældende andet skandinaviske sprog (Theilgaard Brink 2016) selvom mange ideologisk set synes det er ærgerligt at gøre brug af engelsk i stedet for skandinavisk. Bemærk at Lund (2017) sætter spørgsmålstegn ved om det overhovedet er bevist at skandinaviske unge faktisk slår over i engelsk når de taler sammen Med SKAM er mange danskere, og især de unge som jo tegner fremtiden, blevet vant til norske ord og norsk udtale, og danske unge vil måske ikke længere slå over i engelsk når de taler sammen med norske unge, som før de så SKAM. Dette kan måske ændre på tidligere forskningsresultater der viser at danskere er forholdsvis dårlige til at forstå norsk og bedre kan forstå engelsk (Delsing og Åkesson 2005) – en udvikling man kan spore over tid i og med at de danske unges forældre er bedre til at forstå norsk end deres børn (Delsing og Åkesson 2005), og at danske unge også var bedre til at forstå norsk i 1970’erne end de er i nutiden (Maurud 1976). Én ny undersøgelse har allerede vist at unge der havde set SKAM, var i besiddelse af en bedre forståelse af norsk end unge der ikke havde (Lassen 2017).

Måske har SKAM også ændret danskernes syn på norsk, der muligvis tidligere har været et kikset sprog med et ”fjeldaberenommé”: noget som ’blev talt af folk på ski iført tophuer’ (Videnskab.dk, 11.01.2017). Med andre ord kunne et muligt sprogaftryk fra SKAM meget vel være på danskernes sprogholdninger. Fremtidige undersøgelser må vise om danske unge generelt er blevet bedre til at forstå norsk efter SKAMs indtog i Danmark, om de i højere grad vil tale dansk/norsk til nordmænd end de vil tale engelsk, og om danskernes holdninger til norsk sprog er blevet mere positive.

Referencer

Baquin, Mari & Robert Zola Christensen (2013). ”Dansk og svensk – Fra nabosprog til fremmedsprog?”, Sprog i Norden, 53-68. Oslo: Nettverket for språknevnene i Norden.

Delsing, Lars-Olof & Katarina Åkesson (2005). Håller språket ihop Norden: en forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska, København: TemaNord.

Dr.dk (20.10.2016). Knap 3 ud af 10 skam-seere er fra Danmark. (Besøgt 18.10.2017).

Jp.dk (16.10.2016). Populær norsk ungdomsserie har vundet Nordens Sprogpris. (Besøgt 18.10.2017).

Lassen, Karoline (2017). Interskamdinavisk – en undersøgelse af den norske ungdomsserie SKAMs indflydelse på danske sprogbrugeres norske sprogforståelse, speciale indleveret ved Institut for Kommunikation og Kultur, Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.

Lund, Sonja Barfod (2017). Sproglige praksisser i danske flersprogede virksomheders uformelle kontekster med fokus på tysk, svensk og norsk som regionale sprog, ph.d.-afhandling indleveret ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Viden, Roskilde Universtet.

Maurud, Øivind (1976): Nabospråksforståelse i Skandinavia. En undersøkelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. (Nordisk utredningsserie 13.) Stockholm: Nordiskarådet.

Theilgaard Brink, Eva (2016). Man skal bare kaste sig ud i det… – en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis. Nordisk Sprogkoordination og Foreningerne Nordens Forbund (FNF).