Årets ord 2016

Både i Danmark og ude i verden kårer man årets ord. Bliv klogere på årets ord — og årets øv-ord — og hvordan de udvælges her og i udlandet.

Siden 2006 har årets ord været kåret i Danmark. Fra 2006 til 2012 i tidsskriftet Mål og Mæle og siden 2008 også af programmet Sproglaboratoriet på DR P1 i samarbejde med Dansk Sprognævn. Men hvad er årets ord i grunden for en størrelse?

Årets ord i andre lande

Årets ord bliver kåret i flere andre lande end Danmark. I Tyskland har Gesellschaft für Deutsche Sprache kåret årets ord siden 1971, og i de engelsktalende lande begyndte det i 1991, hvor American Dialect Society for første gang kårede årets ord i USA.

Siden er mange andre lande kommet til: Østrig (1999), Lichtenstein (2002), Schweiz (2003), England (2004), Frankrig (2005), Nederlandene og Rusland (2007), Danmark (2006), Norge (2012) og Ukraine (2013). Det er tydeligt at kåringen af årets ord er et relativt nyt fænomen, når vi ser bort fra Tyskland og USA, og at det ser ud til at blive mere og mere populært.

“Postfaktuel” var årets ord både i tyskland og england sidste år

Årets ord hører til i den underholdende afdeling. Formålet er at skabe positiv opmærksomhed om sproget – og til dels også om sin egen virksomhed. Derfor ser man såvel private foreninger og offentlige institutioner som private virksomheder, især ordbogsforlag, blandt dem der kårer årets ord, og de fleste gør det fuldstændig selvbestaltet. I England og Nederlandene styrer ordbogsforlagene, hhv. Oxford og van Dale, suverænt kåringen, i Rusland foretages valget af en sproglig-litterær forening eller gruppe, i Tyskland af en sproglig forskningsinstitution, i Østrig af et sproginstitut ved Universitetet i Graz, i Norge af Språkrådet og Norges Handelshøyskole og i Danmark af Sproglaboratoriet på DR P1 i samarbejde med Sprognævnet. Der er med andre ord frit slag. Der er ingen officielle krav. Det gælder vist bare om at komme først.

Udvælgelse af årets ord

Det samme gælder de måder hvorpå årets ord udvælges. Nogle steder indkalder man forslag fra sprogbrugerne, nogle steder giver man sprogbrugerne yderligere indflydelse ved at sætte ordene til afstemning, mens der andre steder sidder en særlig arbejdsgruppe der bestemmer suverænt.

I Danmark er basis for kåringen en liste med ord som foreslås af lytterne til Sproglaboratoriet på P1. Listen suppleres med Sprognævnets udvalg af ord, som er dukket op eller har været fremtrædende i årets løb, samt med forslag fra det dommerhold som sammensættes til lejligheden. I 2016 bestod dommerholdet af skuespiller Thomas Skov, journalist Erkan Özden, professor Johannes Nørregaard Frandsen og undertegnede. Bruttoordlisten består ofte af mere end 100 kandidater. Forud for dommernes afgørelse stemmer Sproglaboratoriets lyttere om hvilke 10 ord der skal med i den sidste og afgørende runde. Derefter afgør dommerne med DR-programredaktør Helle Solvang som ordstyrer i en liveudsendelse som varer ca. en time, hvilket ord der skal være årets ord.

Hvad karakteriserer årets ord?

Det væsentligste kriterium for hvilke ord der kan kvalificere sig til årets ord, er at det skal være et ord eller et udtryk som har tiltrukket sig en hel del opmærksomhed i årets løb. Årets ord skal helst være kendt af et bredt udsnit af befolkningen.

Det skal være et ord der berører mange, eller som mange er kommet i berøring med enten via medierne eller i hverdagen. Det må gerne være et ord der er forholdsvis nyt. Men det kan også være et helt almindeligt ord der bare har været ualmindelig meget brugt lige det år. Det skete fx i 2013 hvor ordet undskyld blev årets ord fordi politikerne hele tiden måtte undskylde et eller andet. I 2016 valgte man ordet danskhed med den begrundelse at der netop i dette år var blevet talt meget om hvad det egentlig betyder at være dansk.

Ordene kan komme fra alle tænkelige hjørner af samfundet. Det politikerne gør, og de ord der opfindes i kølvandet på deres virke, er ofte kandidater til årets ord, fx visitationszone, fedt­ afgift og udlændingeservice. Det kan også være noget der er sket i international politik eller i mediebilledet. Blandt kandidaterne til årets ord i England 2016 var både brexit og det danske ord hygge, som blev populært i kølvandet på de danske tv-serier Forbrydelsen, Broen og Borgen.

It-verdenen og de sociale medier er ligeledes særdeles leveringsdygtige i kandidater til årets ord. Ordet hashtag blev årets ord i England i 2014, og året efter kårede man et humørikon — en emoji — nemlig den med det lille ansigt der græder af glæde. I Schweiz kårede man i 2012 ordet shitstorm.

Sportens verden kan også være med. I 2010 efter fodbold-VM i Sydafrika blev årets ord i Danmark vuvuzela. Vores livsstil kan også holde for, som fx da stenalderkost i 2012 kom frem og blev et symbol for hele den helsebevægelse der var slået igennem det år.

Ord kan være dannet på mange forskellige måder, fx er brexit og grexit sammentrækninger af henholdsvis British og Greek og exit. Det kan også være udenlandske ord som vuvuzela, hjemmelavede udenlandske ord som fx Mobile­ Pay eller hele udtryk som arabisk forår. Men der er mange andre områder som kan være arnested for årets ord. Det vigtige er at det karakteriserer året på en tydelig måde, og at man når man hører ordet, kan sige ”Nå, ja. Det var det år vi talte om det …”. Dommer Erkan Özden har meget rammende kaldt det en ”bouillonterning”, dvs. en slags ekstrakt, selve årets kerne, og for de fleste dommerpaneler har netop dette været en interessant udfordring. Om det er lykkedes at finde ind til kernen, kan man vurdere ved at se på listen over årets ord siden 2008 samt et udvalg af de andre ord der var bragt i forslag.

en af kandidaterne til årets ord i england i 2016 var det danske ord hygge

I 2016 blev årets ord således postfak­tisch og post­truth (postfaktuel) i hhv. Tyskland og England med henvisning til diskussionen om hvilke oplysninger der var sande eller falske i den amerikanske valgkamp, og ordet var med i opløbet helt til sidst da afgørelsen skulle træffes i Danmark. På samme måde leverede flygtningekrisen ikke overraskende stof til årets ord i mange europæiske lande i 2015. Årets ord i Østrig er næppe særlig mundret, men spiller med et glimt i øjet på det tyske sprogs muligheder for at danne lange sammensætningskæder, noget vi jo også kan på dansk. Det amerikanske ord dumpster fire refererer også til den kaotiske amerikanske valgkamp. På dansk kan ordet con­tainerbrand kun bruges bogstaveligt.

Trods den korte tid kåringerne af årets ord har eksisteret, har der allerede udviklet sig forskellige underkategorier, i de tysktalende lande fx årets sætning, årets ungsdomsord og årets ”Unwort” (på dansk u-ord eller øv-ord), dvs. et ord som er indholdsmæssigt uacceptabelt, ser grimt ud eller lyder grimt. Måske er ligefrem alle tre kriterier opfyldt i årets øv-ord i Østrig: Öxit (dannet af Österreich og exit). I de engelsktalende lande findes der endnu flere kategorier: årets mest kreative, årets mest anvendelige, årets mest nødvendige, årets mest uhyrlige m.fl. I Danmark har man hidtil ikke været så systematisk med at kåre øv-ord, dog faldt valget i 2015 måske ikke helt ufortjent på ordet bum (et ord som anvendes i sociale medier når man vil understrege sin pointe eller afslutte en dialog). Til gengæld har man ofte kåret årets spritnye ord som i 2016 blev panama­ papirer.

Som det fremgår, er kåringen af årets ord en ganske uvidenskabelig, men til gengæld underholdende øvelse. Ikke desto mindre har den en vigtig funktion som gør at Sprognævnet gerne vil være involveret: Processen om udvælgelsen af årets ord fastholder interessen for vores sprog og skaber debat om de ord vi bruger, og det viser sig at især mange unge sprogbrugere kan lide at engagere sig i sprogdebatten. Hvad kan man ønske mere?