Farlige ord: Hvad kvinder og mænd ikke må være: Nedsættende kønnede ord i dansk

I det danske sprog findes et væld af nedsættende ord. En effektiv måde at nedgøre en person på er at angribe noget ved personen som det er vanskeligt at ændre, som altså er noget grundlæggende ved det pågældende menneske. Det kan være udseende, etnicitet, alder – eller køn. Det sidstnævnte ser vi nærmere på i denne artikel.

Er der flere nedsættende ord for kvinder end for mænd? En rapport fra analysebureauet Analyse & Tal (2025), hvor man har gennemgået hadtale på danske facebooksider, viser at 22 % af alle hadefulde angreb går på køn. Størstedelen af de kønnede, hadefulde kommentarer i facebookopslag, nemlig 73 %, er rettet mod kvinder, mens 27 % er rettet mod mænd. Kan denne forskel også aflæses i det danske ordforråd – har vi flere nedsættende udtryk for kvinder end for mænd i dansk?¹

I den engelsktalende del af verden er det flere gange blevet hævdet at der findes langt flere nedsættende betegnelser for kvinder end for mænd (Miller & Swift 1976, Sutton 1995, Stollznow 2024). Fx skriver Stollznow (2024) at der er ”et uforholdsmæssigt stort antal nedsættende ord for kvinder” (vores oversættelse). Og det hedder videre hos Stollznow at når man ser på ordforrådet af nedsættende udtryk i engelsk, bliver det tydeligt at der omvendt findes relativt færre nedsættende betegnelser for mænd. Tilsvarende henviser Sutton (1995: 283-284) til en undersøgelse af slangord i en amerikansk ordliste som viser at næsten 90 % af de ord der vedrører kvinder, beskriver kvinder på en negativ måde. Til sammenligning er 46 % af de ord der vedrører mænd, negativt ladede. Det skal dog nævnes at en canadisk undersøgelse (James 1998) har fundet det modsatte: Da canadiske universitetsstuderende blev bedt om at observere sprogbrug og komme i tanker om nedsættende betegnelser for kvinder og mænd, viste det sig at antallet af nedsættende udtryk der refererede til mænd, var højere end antallet af nedsættende ord for kvinder.

Spørgeskemaundersøgelse om de værste ord i to generationer

Så hvordan ser det ud med vores ordforråd i dansk når det gælder nedsættende betegnelser for kvinder og mænd? I en spørgeskemaundersøgelse fra 2012 (Rathje 2012) blev ældre respondenter (65-93 år) og unge respondenter (13-14 år) bedt om at angive de værste udtryk de kender. 17 % af de ældre respondenters svar tilhørte kategorien skældsord, mens hele 68 % af de unge respondenters svar tilhørte denne kategori. Ved skældsord forstås ’ord der bruges nedsættende om en person’, og det er kun denne type ord vi omtaler her.²

I figur 1 nedenfor ses en rangliste over de hyppigst anførte skældsord i to generationer i den nævnte spørgeskemaundersøgelse (Rathje 2012):

Bemærkelsesværdigt ved de to ranglister i figur 1 er at de er præget af forholdsvis mange nedsættende ord for kvinder. I toppen af både de ældre respondenters og de unge respondenters rangliste ligger ordet luder, som traditionelt set bruges om kvinder, jf. Den Danske Ordbog: ’bruges som skældsord til eller om en kvinde’. Herudover er der blandt de hyppigst nævnte skældsord i den unge generation de kvindelige skældsord kælling, so, bitch og smatso, mens nedsættende ord for mænd på de unge respondenters rangliste kun udgøres af ét ord, nemlig bøsse.⁴

I det hele taget udgør nedsættende ord for kvinder hele 60 % af samtlige af de skældsord som de unge respondenter nævner i spørgeskemaundersøgelsen. Til sammenligning udgør nedsættende udtryk der traditionelt kun bruges om mænd (fx trækkerdreng), kun 12 % af de unges anførte skældsord. Nedsættende betegnelser for kvinder udgør hos de ældre respondenter 55 %, og de ældre nævner ingen skældsord der bruges udelukkende om mænd. I begge generationer synes det rapporterede ordforråd når det gælder nedsættende kønnede ord, altså at være større for kvinder end for mænd.

Nedsættende ord i Den Danske Ordbog

Resultatet af den ovennævnte spørgeskemaundersøgelse tyder altså på at der også i dansk er en overvægt af nedsættende ord for kvinder. Det har fået os til at undersøge ordinventaret i Den Danske Ordbog for at se om det samme mønster gør sig gældende her. Redaktionen på Den Danske Ordbog (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab) har været så venlig at stille udtræk af ordbogen til rådighed. Udtrækkene består af ord der er markeret med valøren ”nedsættende” i ordbogen. Der findes givetvis nedsættende (kønnede) ord som ikke er med i Den Danske Ordbog, men vi tillader os her at betragte ordbogens inventar af ord som repræsentativt for ordforrådet som sådan. Desværre for vores undersøgelse er det ikke alle nedsættende ord i ordbogen som har valøren ”nedsættende”, bl.a. fordi man fra redaktionens side traditionelt har regnet markeringen for overflødig hvis det allerede af ordforklaringen fremgår at ordet er nedsættende, eller hvis der er tale om slang.⁵ Det betyder for vores undersøgelse at vi fx ikke har fået de nedsættende, kønnede ord bitch og vatpik med, eftersom disse ikke har markeringen ”nedsættende”. Uanset disse forbehold mener vi dog at Den Danske Ordbogs inventar af nedsættende kønnede ord giver et godt indblik i forholdene i dansk.

Vi modtog et udtræk af ord med markeringen ”nedsættende” fra Den Danske Ordbogs redaktion i maj 2021 og igen i november 2025. Udtrækket fra 2021 er vores primære datasæt i artiklen her, mens det nye udtræk fra 2025 tjener til at tjekke om der er sket ændringer siden det første udtræk.

Kategorisering

Udtrækket af nedsættende ord i Den Danske Ordbog (fra 2021) består af en liste på 927 ord.⁶ 8 af disse ord havde hele 2 nedsættende betydninger, hvorfor vi samlet set går ud fra 935 nedsættende ord(betydninger). De 935 ord med valøren ”nedsættende” i Den Danske Ordbog har vi inddelt i de fem nedenstående kategorier og kodet med en markør der svarede til kategorien (hhv. 0, 1, k1, m1, 2):

Figur 2: Nedsættende ord i Den Danske Ordbog fordelt på kategorier.

De nedsættende ord fra ordbogen er blevet kategoriseret ud fra formuleringen i ordbogens betydningsangivelse. Står der fx ’kvinde som tilbyder samleje og andre seksuelle ydelser mod betaling’ (ved opslagsordet luder), har vi kategoriseret udtrykket som ”kønnet om kvinde” (k1), og tilsvarende har vi kategoriseret fx bøsserøv som ”kønnet om mand” (m1) eftersom der i dette ords betydningsangivelse ligeledes var anvendt en kønnet formulering: ’homoseksuel mand’. Hvis der derimod ikke er angivet en kønnet beskrivelse, som i fx ’person der (midlertidigt) bor og arbejder i et andet land end det vedkommende stammer fra’ (opslagsordet fremmedarbejder), er det pågældende udtryk kategoriseret i en af de tre øvrige ikkekønnede kategorier (her 1).

Frekvens

I tabel 1 er de nedsættende ord fra Den Danske Ordbog fordelt på hver af de ovenstående kategorier og talt op ift. frekvens:

Tabel 1: Nedsættende ord i Den Danske Ordbog fordelt på kategorier og opgjort ift. frekvens.

I denne artikel er vi jo interesserede i nedsættende ord som er kønnede, og i tabel 1 hæfter vi os derfor ved de nedsættende ord der bruges om hhv. kvinder og mænd (k1 og m1). Som det fremgår af tabel 1, er der 81 ord blandt de nedsættende ord i Den Danske Ordbog der bruges om kvinder, dvs. 8,7 % (fordelt på 76 substantiver og 5 adjektiver), og 48 nedsættende ord om mænd, dvs. 5,1 % (fordelt på 46 substantiver og 2 adjektiver). Og forskellen på antallet af nedsættende ord om kvinder og mænd i Den Danske Ordbog på tidspunktet for udtrækket er statistisk signifikant (p < 0,01 (chi i anden-test)). Det betyder at der er signifikant flere nedsættende ord for kvinder i ordbogsinventaret i Den Danske Ordbog end for mænd, og at vi altså ud fra denne opgørelse kan sige at vi i dansk har et større vokabular når det gælder om at nedgøre kvinder, end hvis det var mænd der skulle nedgøres.

Som nævnt har vi i denne undersøgelse taget udgangspunkt i udtrækket fra 2021, men vi har som sagt også et nyt udtræk fra 2025, der giver os mulighed for at se om resultatet, dvs. at der er signifikant flere nedsættende ord for kvinder ift. mænd i Den Danske Ordbog, stadig holder. Og ikke mindst om der i løbet af de knap 5 år mellem de to udtræk fra ordbogen er sket en udvikling. 2025-udtrækket indeholder 974 nedsættende ord, så der er altså sket en samlet stigning på 39 flere opslagsord der i ordbogen er markeret med ”nedsættende”. Fra 2021-udtrækket til 2025-udtrækket er der 12 ord der ikke længere figurerer som nedsættende (fx kommunal). Ift. køn er der ikke nogen ”kvindeord” som er røget ud eller ikke længere er nedsættende, mens ”mandeordet” karl har fået fjernet sin markering som ”nedsættende” i udtrækket fra 2025. Omvendt er der 51 flere ord som i det nyeste udtræk har mærkatet ”nedsættende” ift. det tidligere udtræk fra 2021. Det er ord som enten er nye i ordbogen (fx boomer), eller som nu, dvs. i 2025, regnes for nedsættende i modsætning til i det tidligere udtræk (fx mongol).

Kigger vi på de ord der som noget nyt har fået valøren ”nedsættende”, og samtidig er kønnede, er der tilføjet et enkelt "mandeord", nemlig fuckboy, og 7 nye nedsættende opslagsord der bruges om kvinder: finke, frigid, hunkønsvæsen, møgkælling, møgluder, pulverheks og trunte. Samlet set er der dermed samme antal nedsættende ord for mænd i 2021 og 2025, mens der er kommet 7 udtryk mere i ordbogen for kvinder. Og da dette øger forskellen på kønnene, dvs. at der i 2025 er endnu flere nedsættende udtryk for kvinder i Den Danske Ordbog, bekræfter 2025-udtrækket resultatet baseret på 2021-dataene: Der er flere nedsættende ord for kvinder end for mænd i det danske ordbogsinventar, og den statistisk signifikante forskel mellem kønnene er blevet større i 2025 (p <0,001).

Kønnede normer

Og hvad er det så kvinder ikke må være når man ser på hvilke nedsættende ord der bruges om dem i ordbogen? Hvilke egenskaber kan man bruge til at nedgøre kvinder med, og hvilke kønnede normer afspejler dette? Kvinden som skrap, højtråbende og vred er den kategori af nedsættende betegnelser for kvinder som Den Danske Ordbog indeholder flest af. Det drejer sig om de nedsættende ord harpe, havgasse, hejre, kælling, matrone, strigle, rappenskralde, rejekælling, rivejern og skrappedulle. I 2025 er pulverheks yderligere tilføjet i denne kategori.

Hvis man skal dømme ud fra ordbogens inventar af nedsættende udtryk om kvinder, er det også en kønsnorm at kvinder ikke må være løse på tråden eller udfordrende. Her har ordbogen næstflest nedsættende ord om kvinder: ho, rundetrunte, billig, dulle, fisselette, let, luder, tæve og tøs. Men normen foreskriver også at kvinder skal være smukke, unge og slanke, og der er derfor også en del nedsættende ord for kvinder der er grimme, gamle, tykke og store: konet, kvabso, matrone, smatso, ko, skude, sæk, tudse, hattedame. Desuden skal kvinder helst heller ikke være udfordrede på intelligensen: bimbo, smatso, gås, ko.

Måske især i ældre tid er det blevet påtalt hvis en kvindes hygiejne ikke var tilstrækkelig, med nedsættende ord som smatso, kvabso, so, mens vi i dag nok bare kender disse betegnelser som nogle der går på om kvinder er lede og ubehagelige, ligesom betegnelserne mær, sæk og møgfisse. I 2025-udtrækket har møgluder, møgkælling og finke som nævnt fået markøren ”nedsættende”, og de kan tilføjes denne kategori, mens de i 2025-udtrækket tilføjede ord trunte og hunkønsvæsen bruges nedsættende om kvinder generelt, dvs. uden nogen medbetydninger.

Kvinder skal også leve op til normerne om at være en god mor. Ellers kan de få betegnelsen ravnemor. Hvis kvinder omvendt går for meget op i morrollen, kan de høre for det med udtrykket moderdyr. Kvinder skal heller ikke være for følsomme og risikere betegnelserne tudemarie, tudeprinsesse, tudesidse, men på den anden side kan det også være at gå imod kønsnormerne hvis kvinder træder uden for den stereotypiske, traditionelle kvinderolle og får det nedsættende mærkat mandhaftig sat på sig. Endelig kan kvinden som sexobjekt blive kaldt fisse, mens hun risikerer at få betegnelserne narrefisse og frigid (sidstnævnte fra 2025-udtrækket) brugt om sig hvis hun ikke har lyst til sex. Det er ikke nemt at leve op til alle idealer om hvad en kvinde bør være, på én gang.

Selvom der ikke er nær så mange skældsord i Den Danske Ordbog der kan bruges om mænd som om kvinder, er det alligevel interessant at se på hvilke normer der kan udledes ved at kigge på hvilke ord man har til rådighed hvis man skal nedgøre mænd. Der er absolut flest nedsættende ord i ordbogen der kan placeres i kategorien ’manden som en der mangler styrke og mod’. Det er altså åbenbart de vigtigste egenskaber at være i besiddelse af som mand hvis man skal dømme ud fra inventaret af nedsættende ord i Den Danske Ordbog. Synes nogen at en mand mangler disse egenskaber, kan de bruge ord som: slapsvans, tudeprins, tøsedreng, tøffelhelt, duksedreng, slipsedreng, jordemodermand og kagekone. De sidste to skældsord kræver nok en forklaring i vore dage: Jordemodermand betyder ’mand hvis kone er udearbejdende, og som lader sig forsørge af hende’, og kagekone brugt om en mand betyder ’slap, svag og uselvstændig mand’.

Den kategori der indeholder næstflest nedsættende ord om mænd, er ord der har med homoseksualitet at gøre: bøssekarl, bøsserøv, bøsset, svans, bagbordsindianer. Hvor normen dikterer at kvinder helst skal være unge, viser de nedsættende ord om unge mænd i ordbogen at mænd modsat helst skal være erfarne: drengerøv, hanekylling, knøs, karl. Den nedsættende markør ved ordet karl er som nævnt fjernet i 2025-udtrækket fra ordbogen.

Ud fra de nedsættende ord i ordbogen om mænd fremstår det lidt tvetydigt hvor interesserede i sex normen tilsiger at mænd bør være: På den ene side findes der en del nedsættende ord om liderlige mænd, nemlig buk, horebuk, liderbasse, galan og fuckboy (sidstnævnte er kommet til i udtrækket fra 2025), men på den anden side også det rammende udtryk skuffejern om en mand der har problemer med potensen. Endelig er det ud fra de nedsættende ord i ordbogen vigtigt at mænd ikke er små – mandsling, pusling – ligesom kvinder som nævnt omvendt ikke må være store. Og mænd må ud fra ordinventaret i Den Danske Ordbog heller ikke være feminine (kvindagtig), på samme måde som kvinder ikke må være maskuline (mandhaftig). På den måde er der lighed for kønnene, bare med omvendt fortegn.

I en ældre undersøgelse af engelske nedsættende ord for kvinder (rapporterede og observerede, James 1998) blev de følgende normkategorier fundet (med faldende hyppighed): 1) promiskuøs/prostitueret/seksuelt aggressiv, 2) betegnelser der ikke nedgør en bestemt egenskab, men som generelt opfattes af kvinder som nedværdigende, 3) uattraktiv/overvægtig, 4) behandler andre dårligt, 5) uintelligent/dum, 6) maskulin/lesbisk, 7) seksuelt kold/utilgængelig. Disse normkategorier er i høj grad de samme som vi har fundet i de nedsættende udtryk for kvinder i Den Danske Ordbog (bortset fra kvinden som skrap og vred, der ikke nævnes i de engelske data), og det viser os at normerne for socialt accepteret adfærd mht. kvinder er forholdsvis universelle (i den vestlige kultur). Det kan desuden tilføjes at de nedsættende udtryk som kvinder i internationale undersøgelser oplever som mest krænkende, er de udtryk der går på det promiskuøse (Kremin 2017, Bendixen & Gabriel 2013, James 1998, Preston & Stanley 1987). Samtidig vurderes nedsættende udtryk for at kvinder er seksuelt afvisende dog også af kvinder som særligt sårende. Dette paradoks har fået James (1998) til at konkludere at det afspejler at kvinder vurderes ud fra i hvilken grad de lever op til heteroseksuelle mænds behov og ønsker (James 1998: 404).

James’ (1998) undersøgelse af nedsættende ord for mænd i engelsk viste de følgende kategorier (faldende hyppighed): 1) behandler andre dårligt, 2) uintelligent/dum, 3) svag i karakter/som en kvinde/homoseksuel, 4) promiskuøs, 5) socialt akavet/inkompetent, 6) manglende præstationsevne, 7) fysisk svag. Også her genfinder vi temaerne fra vores danske undersøgelse af inventaret af nedsættende ord i Den Danske Ordbog. Undersøgelser viser i øvrigt at (engelsksprogede) mænd oplever nedsættende ord der går på homoseksualitet, som mest krænkende (Kremin 2017, Bendixen & Gabriel 2013, Brown & Alderson 2010, James 1998, Preston & Stanley 1987, Saucier et al. 2015).

Afslutning

Vores undersøgelse af nedsættende, kønnede ord har vist at der i dansk findes flere nedsættende betegnelser for kvinder end for mænd, både når man ser på respondenters angivelser af skældsord i en spørgeskemaundersøgelse og på inventaret af nedsættende ord i Den Danske Ordbog. Forskellen bekræftes altså i to datatyper (hhv. selvrapporterede og leksikografiske) og er ikke blevet mindre i perioden fra 2021 til 2025, hvor antallet af nedsættende udtryk for kvinder i det undersøgte ordbogsinventar er steget yderligere, mens antallet af nedsættende betegnelser for mænd er uændret. Samtidig viser undersøgelsen at de nedsættende kønnede ord i høj grad er knyttet til bestemte normer for socialt accepteret adfærd, hvor kvinder især sanktioneres (sprogligt) for at være vrede, seksuelt aggressive og fysisk uattraktive. For mænd retter de nedsættende betegnelser sig primært mod manglende styrke, mod og maskulinitet. Disse mønstre stemmer overens med internationale undersøgelser som viser at kønsspecifikke skældsord fungerer som redskaber til regulering af kønnenes adfærd – men yderligere også kan være med til at forme samfundets opfattelser af maskulinitet og femininitet (James 1998, Kremin 2017).

Noter

¹ 68 % af de hadefulde kommentarer på danske facebooksider er skrevet af mænd, 32 % er skrevet af kvinder. Det kan måske forklare en del af den omtalte forskel. Dog kan mænds og kvinders hadefulde kommentarer jo også være rettet mod personer af eget køn. Dette forhold fremgår ikke af rapporten fra Analyse & Tal.

² De resterende udtryk som respondenterne havde angivet, var bandeord (Rathje 2012). Forskellen på bandeord og skældsord er at skældsord er rettet mod personer (fx smatso), mens bandeord ikke er (fx for fanden).

³ Ordet mula findes ikke i ordbøgerne, men eksempler på nettet viser at betegnelsen kan bruges om indvandrere, særligt med muslimsk baggrund. Måske er der tale om inspiration fra ordet mullah ’muslimsk teolog, retslærd og religiøs leder af lavere rang’ (jf. Den Danske Ordbog), eller måske fra ordet mulat ’person af blandet sort og hvid afstamning’ (Den Danske Ordbog). Det nedsættende udtryk mula anvendtes i den ene forfatters barndom i 1980’erne på Roskildeegnen.

⁴ Den Danske Ordbog oplyser at bøsse både kan være neutralt og nedsættende, jf. også Rathje & Schack (2026).

⁵ Personlig kommunikation med redaktør af Den Danske Ordbog Lars Trap-Jensen, januar 2026. Redaktionen oplyser desuden at man i øjeblikket er i gang med en revision af såvel inventaret som brugen af disse markører.

⁶ Ved en fejl var nedsættende flerordsudtryk (fx forsuttet bolsje) ikke kommet med i første udtræk, og vi har derfor frasorteret disse i andet udtræk.

⁷ Under opslaget khoikhoi i Den Danske Ordbog optræder ordet nedsættende i ordbogens oplysninger om sprogbrugen: ”ordet er neutralt i modsætning til det forældede og undertiden nedsættende hottentot”.

⁸ Alle tal er afrundet til én decimal.

Referencer

Analyse & Tal (2025). Angreb & had i den offentlige debat på Facebook, København, https://www.ogtal.dk/assets/files/Angreb-og-had-i-den-offentlige-debat-paa-Facebook.pdf.

Bendixen, Mons & Ute Gabriel (2013). Social judgment of aggressive language: Effects of target and sender sex on the evaluation of slurs. I: Scandinavian Journal of Psychology, 54(3), 236-242.

Brown, Tyler Lloyd & Kevin G. Alderson (2010). Sexual identity and heterosexual male students’ usage of homosexual insults: An exploratory study. I: The Canadian Journal of Human Sexuality, 19(1/2), 27-42.

Den Danske Ordbog: https://ordnet.dk/ddo.

James, Deborah (1998). Gender-linked derogatory terms and their use by women and men. I: American Speech, 73(4), 399-420.

Kremin, Lena V. (2017). Sexist swearing and slurs. Responses to gender-directed insults. I: LingUU, 1, 18-25.

Miller, Casey & Kate Swift (1976). Words and Women: New Language in New Times. Garden City, NY: Anchor/Doubleday

Preston, Kathleen & Kimberley Stanley (1987). “What’s the worst thing...?” Gender-directed insults. I: Sex Roles, 17(3-4), 209-219.

Rathje, Marianne (2012). Luder og laban. De grimmeste ord i to generationer. I: Nyt fra Sprognævnet, 2012/2, 1-8.

Rathje, Marianne & Jørgen Schack (2026). Bøsse. I: Nyt fra Sprognævnet 2026/1, 17-20.

Saucier, Donald A., Derrick F. Till, Stuart. S. Miller, Connor J. O’Dea & Emma Andres (2015). Slurs against masculinity: Masculine honor beliefs and men’s reactions to slurs. I: Language Sciences, 52, 108-120.

Stollznow, Karen (2024). Sluts, Bitches, and Battle-axes: women and insults. Cambridge Core Blog, 15.11.2024 https://www.cambridge.org/core/blog/2024/11/15/sluts-bitches-and-battle-axes-women-and-insults/?utm (besøgt 23.1.2026).

Sutton, Laurel A. (1995). Bitches and skankly hobags: the place of women in contemporary slang. I: Kia Hall & Mary Bucholtz (red): Gender articulated. Language and socially constructed self. London: Routledge, 279-296.