Avocadoscanner
?
Jeg har netop læst om en såkaldt avocadoscanner. Er det et ord I kender?
!
Ja, det er det. En avocadoscanner er, som man nok kan regne ud, en scanner der tester om en avocado er moden. Herhjemme kender vi nok først og fremmest avocadoscanneren fra Norge, som det fremgår af dette citat fra dagens.dk 23.10.2024:
"Avocadoen er en populær ingrediens i mange danske køkkener, men frustrationen ved at købe en umoden eller overmoden avocado er noget, de fleste kender. Nu kan en ny teknologi være løsningen på dette velkendte problem, og Norge er frontløber med den første test af en avocado-scanner, som skal sikre, at forbrugerne får den perfekte avocado med hjem."
Scanneren kan efter sigende inddele en avocado i fire kategorier: 'spis i dag', 'moden og blød', 'moden og fast' samt 'vent et par dage'. Og dermed kan man altså finde den avocado der passer bedst til ens behov.
Avocadoscanneren kendes også fra Sverige, hvor ordet er at finde på sidste års svenske nyordsliste.
I øvrigt kan avocado såvel som scanner både skrives med c og k ifølge dansk retskrivning.
MHA
Fx, f.eks. og for eksempel
?
Jeg vil gerne vide hvilken forkortelse der er den mest almindelige: fx eller f.eks. Selv foretrækker jeg at skrive ordene helt ud, for eksempel, men for tiden skriver jeg sammen med nogle andre, og de vil gerne forkorte.
!
En søgning i Dansk Sprognævns korpus af avistekster fra perioden 2005-2020 på ca. 360 mio. ord viser at fx bruges 2.654 gange, mens f.eks. bruges 112 gange. Den meget korte forkortelse (fx) er altså langt den hyppigste. En søgning på de fuldt udskrevne ord (for eksempel) resulterer i 85.913 forekomster. Det ser således ud som om der er en tendens til at folk enten skriver ordene helt ud eller bruger den korte forkortelse, altså som om de ræsonnerer – skal der være forkortelse, så lad der være forkortelse!
I den sammenhæng er det interessant at du oplyser at du egentlig selv foretrækker at skrive ordene helt ud. Vi har nemlig bemærket en tendens hvor en del redaktører og enkeltpersoner foretrækker fuldt udskrevne former snarere end forkortelser, og der gives typisk to slags begrundelser.
Den ene, som er den ældste, hænger sammen med prisen på papir: I gamle dage gjaldt det om ikke at brede sig for meget, for det kostede papir. Nu til dags er papir blevet billigere; desuden er prisen på papir ikke mere så relevant, for det meste skrift bliver alligevel aldrig nedfældet på papir, men forbliver digitalt.
Den anden begrundelse hænger sammen med udbredelsen af de nye skriftlige kommunikationsformer som sms og forskellige former for internetudvekslinger: I de tidlige tider var der en øvre grænse for hvor mange anslag man kunne slippe af sted med i sms og i chatforummer (typisk 140-160 anslag). Det resulterede i at man brugte mange forkortelser og i øvrigt fattede sig i korthed. Men den tid er forbi. I stedet anses det at skrive ordene fuldt ud som udtryk for læsevenlighed og respekt for læseren, måske netop fordi det at bruge forkortelser ikke mere kan motiveres med en øvre grænse for anslag. Når man skriver ordene fuldt ud, skal man gøre sig mere umage. På den måde har de fuldt udskrevne former i nogle kredse fået status af respektfulde former på bekostning af forkortelser.
Den omtalte tendens rammer dog ikke den slags forkortelser som kan opfattes som egentlige ord i egen ret. En del forkortelser er så etablerede at mange knap nok kender de ord de er forkortet af. Det gælder forkortelser som Nato, aids, pdf og p.t. (som er forkortet af North Atlantic Treaty Organisation, Acquired Immune Deficiency Syndrome, portable document format og pro tempore) og visse forkortelser som bruges i fagsprog, såsom km/t og NaCl. At skrive sådanne forkortelser helt ud ville næppe blive betragtet som læsevenligt.
ESJ