Samleje uden samtykke – er det overhovedet muligt?

I den paragraf i straffeloven der handler om voldtægt, bruges ordet samleje, men indikerer dette ord ikke at der er tale om en gensidig handling og en handling som forudsætter samtykke? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for denne artikel.

I straffelovens § 216 om voldtægt bruges ordet samleje fire gange (mine understregninger nedenfor) – to gange i stykke 1:

”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.”

Og to gange i stykke 2:

”For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.”

Men kan ordet samleje i almensproget – historisk og i dag – overhovedet henvise til en sådan ikkegensidig handling? Det spørgsmål er vi blevet stillet i Sprognævnet.

Ordet samleje i 1700- og 1800-tallet

I Ordbog over det danske Sprog (ODS), som er en historisk ordbog der dækker dansk fra 1700 til 1950, kan man se at samleje har været anvendt med tre betydninger som ikke længere er gængse:

1) Det har i fælleskøn – en samleje – omkring år 1700 betydet ’det at have lejet noget i fællesskab, sammen med en anden (andre)’ (tilsvarende var en samlejer en ’person, der har lejet noget i fællesskab med en anden (andre)’).

2) Det har i intetkøn – et samleje – i begyndelsen af 1800-tallet betydet ’vielse’, ’bryllup’.

3) Det har ligeledes i intetkøn – et samleje – omkring år 1800 betydet ’det at ligge (i seng) sammen’. Ordbogen nævner følgende eksempel på denne betydning: ”Samleje i een Seng er ubekvemt og tilmed i Selskab med en sygelig eller syg Person, usundt.”

Eksemplet stammer fra Kosmetisk Lommebog for Damer, oversat af Rasmus Frankenau fra tysk til dansk i 1813.¹

Derudover nævnes i ODS også en fjerde betydning, nemlig en der er i tråd med den nutidige, formuleret sådan: ’den fysiske erotiske (kønslige) forbindelse ml. mand og kvinde (egl. paa et leje, i seng); legemlig omgang; coitus’.

Etymologisk set kommer ordet af det oldnordiske ord samlag, som betød ’sammenlægning’. Førsteleddet sam- har til alle tider betydet ’sammen’, mens sidsteleddet lag ’lægning’ har udviklet sig til leje. Den betydning der ligger i at ’ligge sammen på et leje’ (jf. ovennævnte betydning 3), er så formentlig den der direkte har givet anledning til den nutidige betydning (jf. ovennævnte betydning 4). I Den Danske Ordbog (DDO), som er en ordbog over moderne dansk fra 1950 til i dag, defineres samleje sådan:

’seksuelt samvær mellem mennesker, typisk med henblik på gensidig nydelse og tilfredsstillelse – om både vaginal og anal penetration og i nyere tid også bredere om andre seksuelle aktiviteter’.

Denne definition er i øvrigt en ajourføring fra november 2020 af den tidligere langt snævrere definition (se også Hartling 2021):

’seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden (eller anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination’.

Historien bag sam- og sammen

Sprogligt/etymologisk set er samleje altså noget man gør sammen. Ordet sammen refererer imidlertid ikke nødvendigvis til en gensidig handling. Gensidighed udtrykker vi på dansk normalt med ordet hinanden eller med visse verber på -s, fx enes, forliges og skændes. Ordet sammen kan dog – sammen med verber der beskriver handlinger – udtrykke gensidighed: Forbindelsen tale sammen er fx synonymt med tale med hinanden. Men at ligge sammen i en seng er en tilstandsbeskrivelse som man godt ville kunne bruge som en neutral skildring af to personer der ligger i en seng, selv om den ene ikke har lyst til at ligge der og ikke har givet samtykke til at den anden må ligge der.

Imidlertid har sammen i moderne dansk en lang række betydninger (jf. DDO), og i mange af de betydninger det kan bruges i, får man associationer til noget med fællesskab, indbyrdes forbindelse, overensstemmelse, samarbejde o.l.

Slår man sam- op i ODS og DDO (dvs. ordet sammen i forkortet form som førsteled), finder man netop følgende: ”1. led angiver især dels identitet, ensartethed olgn., dels fællesskab, indbyrdes forbindelse olgn.” (olgn. står for og lignende) (jf. ODS) og ”bruges for at udtrykke overensstemmelse, fælles tilstedeværelse eller indbyrdes forbindelse” (jf. DDO).

Man kan altså konkludere at samleje etymologisk set ikke udtrykker en gensidig handling (jf. ’nogle ligger sammen på et leje’), men at ordet samleje med den nuværende betydning henviser til en aktiv handling (og altså ikke blot en tilstand hvor nogle ligger sammen), og at ordet sammen giver associationer til noget der sker i fællesskab, og dermed til noget der kræver samtykke.

Med en umiddelbar sproglig analyse af straffelovteksten kan man ikke sige at der er noget galt med formuleringerne. De siger én til én det de skal sige. Når det alligevel forekommer problematisk at anvende ordet samleje i lovteksten om voldtægt, er det netop pga. ovennævnte associationer og dermed de konnotationer ordet har. Af samme grund er det svært at forestille sig offeret – hvad enten vedkommende er voksen som i stykke 1 eller et barn som i stykke 2 – være tilpas med at ordet samleje bliver brugt om hændelsen. Det understreger det problematiske ved at anvende dette ord i lovteksten.

Penetration og coitus

Men er der noget godt alternativ til ordet samleje i straffelovens § 216? Eneste synonym til samleje som man kunne forestille sig anvendt til beskrivelse af en voldtægt, er den faglige term coitus. Fordelen ved at bruge denne term er at den formentlig ikke vækker nogen uhensigtsmæssige associationer i konteksten seksuel vold. Ordet coitus kommer af det latinske verbum coire, som ordret betyder ’gå sammen/med’, men denne etymologiske forbindelse fornemmes nok af de færreste. Ulempen er at ordet nok i det hele taget kendes af de færreste.

En anden mulighed ville være at bruge ordet penetration (eller penetrering), som meget konkret beskriver det som ville skulle beskrives i denne sammenhæng, nemlig ’(uønsket) indtrængen af et legeme, stof el.lign.’ (DDO). Vi er blevet gjort opmærksomme på at voldtægt i Istanbulkonventionen² (artikel 36, stykke 1.a) beskrives ved hjælp af netop ordet penetrering – som: ”uden den pågældendes samtykke at foretage vaginal, anal eller oral penetrering af seksuel karakter af en anden persons krop ved hjælp af en kropsdel eller en genstand”. Det kunne man evt. lade sig inspirere af i den danske lovtekst.

At ordet samleje indgår i gældende lovtekster der angår seksuel vold hvor den ene part gør noget mod den anden, er formentlig et levn fra ældre tider. I opslaget samleje i ODS står der, efter fjerde betydning nævnt ovenfor, direkte at ordet også (kan) anvendes ”om omgængelse mod naturen”. Dette udtryk brugtes ”om legemlig omgang ml. mennesker og dyr ell. legemlig omgang af unaturlig art ml. mennesker”, som man kan læse i ODS’ opslag omgængelse, betydning 3.2. Her kan man også læse følgende citat fra Christian V.s Danske Lov fra 1683 (i V.A. Sechers udgave fra 1891): ”Omgængelse, som er imod Naturen, straffis med Baal og Brand”.

Det kan minde os om at det er helt på sin plads indimellem dels at justere og modernisere sproget i vores love, dels at justere indholdet i lovene – sådan som det fx blev gjort 1. januar 2021, hvor netop loven om voldtægt blev ændret: Voldtægt er nu strafferetligt set voldtægt hvis der ikke foreligger et samtykke fra begge parter, jf. Hartling (2021).

Referencer

Hartling, Anna Sofie (2021). Bag om ordene: Samtykke og frivillighed. Nyt fra Sprognævnet, 2021/1.

Fodnoter

1: Originalen, Kosmetisches Taschenbuch für Damen, zur gesundheitsmäßigen Schönheitspflege ihres Körpers durchs ganze Leben, und in allen Lebenverhältnissen, er skrevet i 1811 af den tyske læge og kemiker Christian Heinrich Theodor Schreger.

2: Istanbulkonventionen er Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (2011), som i Danmark trådte i kraft 1. august 2014.