Formålet med denne artikel er at forklare hvor kommaet skal stå i en række komplicerede sætningsstrukturer der indimellem ligner hinanden.
Kommatering er noget som mange sprogbrugere er i tvivl om. Cirka en fjerdedel af alle de spørgsmål Dansk Sprognævn får i spørgetelefonen, handler om komma. I denne artikel vil jeg behandle en række sætningskonstruktioner som en del sprogbrugere har problemer med. Mere specifikt drejer det sig om kommateringen i såkaldte sætningsknuder, sætningskløvninger og relativsætninger når disse konstruktioner ligner hinanden:
Kommateringen i disse konstruktioner volder især problemer når man generelt vælger at sætte startkomma (§ 49) – altså komma før ledsætninger. Derfor er udgangspunktet for denne artikel at man som skribent generelt har tilvalgt startkomma og skal kommatere sætninger som (1)-(4).1
I eksemplerne vil jeg således sætte startkomma. Og når et komma er valgfrit, angives dette i parenteser, altså: (,). I den øvrige tekst, dvs. i al den tekst der ikke omhandler eksemplerne, sætter jeg ikke startkomma.
Som det ses af (1)-(4), er kommateringen forskellig, alt afhængigt af hvilken konstruktion der er tale om. I artiklen her gennemgår jeg konstruktionerne og forklarer hvorfor der skal sættes komma som angivet i (1)-(4). Men først giver det mening at gennemgå de grundlæggende begreber der vil blive brugt her (og i øvrigt i mange andre af Sprognævnets publikationer).
De grundlæggende begreber
For at forstå kommareglerne er det nødvendigt at kunne skelne mellem hel- og ledsætninger. En helsætning er en sætning som ikke er en del af en anden sætning (Heltoft et al. 2020: 40). En ledsætning er derimod en del af en anden sætning (Heltoft et al. 2020: 58). En ledsætning kan være en del af en helsætning, eller den kan være en del af en anden ledsætning, fx som direkte objekt (i det følgende afgrænses alle ledsætninger med kantede parenteser):
I (5) er ledsætningen [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet] en del af helsætningen Vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet].
I (6) er ledsætningen [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet] en del af ledsætningen [at vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet]]. Den sidstnævnte ledsætning, altså [at vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet]], er en del af helsætningen De havde hørt, [at vi havde sagt, [at man kunne få gratis pølser rundt om hjørnet]].
Kløvninger og knuder
Som nævnt giver sætninger som (1) og (2), her gentaget som (7) og (8), indimellem anledning til kommaspørgsmål i Sprognævnets spørgetelefon:
Kommaet før der i (7) er obligatorisk fordi det indleder en ledsætning (startkomma), mens kommaet før havde i (8) er valgfrit på trods af at det indleder en ledsætning. Det er imidlertid ikke åbenlyst hvorfor der er denne forskel. At der skal kommateres forskelligt, skyldes at der er tale om to forskellige konstruktioner, nemlig konstruktionerne kløvning og knude.2
Konstruktionen kløvning består af ’det + en form af være + et fremhævet led (understreget i det følgende) + en efterfølgende ledsætning’, fx:
Det fremhævede led er disse idéer, og dette led står normalt umiddelbart foran ledsætningen. I (10) er der også tale om kløvning, og det fremhævede led er her hv-leddet hvilke idéer:
Som pilen angiver, er det fremhævede led rykket frem til starten af ledsætningen (hv-led er typisk rykket frem). Den position som leddet er rykket frem fra, er markeret med ”__”. Det vigtige er at det fremhævede led ikke er rykket ud af ledsætningen (pilen angiver at leddet ikke er rykket ud af en parentes).
Derimod er der ved knuder pr. definition et led der er rykket ud af en ledsætning.3 Nedenfor gives der først et eksempel uden en knude og derefter et eksempel med en knude:
I (11) står leddet disse idéer i ledsætningen. I (12) er dette led derimod rykket ud af ledsætningen (og altså ud af parentesen), og der er derfor tale om en knude. I (13) er der ligeledes tale om en knude, hvor leddet hvilke idéer er rykket ud af ledsætningen:
Dette eksempel var udgangspunkt for artiklen (se eksempel (1)/(7)). Eksemplet kan nu stilles overfor (14), som også var udgangspunkt for artiklen:
I knuden i (13) er det valgfrit at sætte kommaet dér hvor ledsætningen starter, dvs. foran [ __ havde gang på jord]. I kløvningen i (14) er det derimod obligatorisk at sætte komma dér hvor ledsætningen starter, dvs. foran [der havde gang på jord]. Valgfriheden i knuden skyldes denne passage i § 49.5 i Retskrivningsordbogen:
”I en sætningsknude kan startkommaet altid udelades foran den eller de ledsætninger hvorfra et led er flyttet frem. Hvis man i øvrigt har valgt at sætte startkomma ved ledsætninger, kan man dog også valgfrit sætte startkomma i sætningsknuder (…).”
Forskellen i kommateringen af eksempler som (13) og (14) bunder i den tidligere nævnte passage: Det er valgfrit at sætte startkomma i knuder, men ikke i kløvninger og mange andre konstruktioner. Knuder udgør således en undtagelse fra reglen om at man skal sætte komma foran ledsætninger (når man altså generelt har tilvalgt startkomma).
Knuder og relativsætninger
Knuder kan ikke kun forveksles med kløvninger, men også med relativsætninger. En del spørgere kommer således i tvivl om kommateringen i sætninger som følgende (allerede nævnt i indledningen):
I (15) er der igen tale om en knude; her er leddet det rykket ud af ledsætningen (sammenlign med Jeg sagde, [det var en god idé], hvor det ikke er rykket ud). I knuder er det som sagt valgfrit at sætte startkomma foran den eller de ledsætninger som et led rykker ud af (§ 49.5), og derfor er startkommaet i (15) valgfrit.
I (16) er det ikke rykket ud af ledsætningen, som her er en relativsætning. Der er derimod tale om at relativsætningen lægger sig til det. Der skal sættes komma før og efter relativsætningen (hhv. start- og slutkomma) – ligesom ved andre ledsætninger (§ 49.1).
Afrunding
I denne artikel har jeg behandlet kommateringen i en række indviklede sætningskonstruktioner: knuder, kløvninger og relativsætninger. Hvordan der skal kommateres, afhænger af hvilken konstruktion der er tale om. Konstruktionerne kan dog ligne hinanden så meget at det kan være vanskeligt at skelne mellem dem. I denne artikel har jeg forklaret hvordan de forskellige konstruktioner skal kommateres.
Referencer
Christensen, Marie Herget. 2019. Sætningskløvninger koder fokus og non-fokus i dansk. Ny forskning i grammatik 26. 54-70.
Heltoft, Lars, Eva Skafte Jensen, Ida Elisabeth Mørch & Jørgen Schack. 2020. Grammatiske termer (Dansk Sprognævns skrifter 50). Bogense: Dansk Sprognævn.
Jensen, Anne. 2002. Sætningsknuder i dansk. NyS, Nydanske Sprogstudier 29. 105-124.
Fodnoter
1: Hvis man generelt fravælger at sætte startkomma, skal sætningerne kommateres således:
(i) De spurgte hvilke idéer det var der havde gang på jord. (kløvning)
(ii) De spurgte hvilke idéer hun troede havde gang på jord. (knude)
(iii) Det sagde han var løgn. (knude)
(iv) Det han sagde, var løgn. (relativsætning)
2: For mere dybdegående litteratur om kløvninger og knuder, se fx Christensen (2019) og Jensen (2002).
3: En sætning kan indeholde både en kløvning og en knude samtidigt, og det betyder at der i kløvning kan være involveret et led der er rykket ud af (mindst) en ledsætning:
