I de danske medier støder man nogle gange på den opfattelse at unge bander meget og mere end de ældre generationer. De samme synspunkter kan man møde blandt ældre mennesker, fx når man holder foredrag om sprog rundtomkring i Danmark: Forråelsen af sproget ser ud til at være den største sproglige bekymring de ældre har, også større end fx det engelske sprogs og de digitale mediers indflydelse på dansk. Men hvordan ser det egentlig ud med den unge og den ældre generations syn på bandeord? Og hvordan har de holdninger udviklet sig de seneste 10 år?
For 10 år siden undersøgte Marianne Rathje og Daisy Grann unges og ældres holdninger til bandeord i en artikel i Nyt fra Sprognævnet (Rathje & Grann 2011). Artiklen var baseret på en spørgeskemaundersøgelse som blev besvaret af 844 respondenter. På baggrund af de besvarede spørgeskemaer kunne Rathje & Grann berette at der i 2011 var store forskelle på hvilke holdninger til brugen af bandeord unge (13-14-årige) og ældre (65+-årige) havde.
Denne artikel bygger på en gentagelse af spørgeskemaundersøgelsen fra 2011 – 10 år senere, dvs. i 2021. I løbet af artiklen vil vi præsentere resultaterne fra 2021-undersøgelsen og sammenligne disse nye resultater med resultaterne fra 2011. Vores mål er at identificere tendenser og udviklinger i holdninger til bandeord i dansk i løbet af de 10 år der er gået siden den første undersøgelse.
Definition af bandeord
Først vil vi definere betegnelsen bandeord. Bandeord er knyttet til forskellige tabuer, og de bruges til at udtrykke følelser og holdninger (Rathje 2010). De tabuer som bandeord henviser til, kan opdeles i tre overordnede kategorier: 1) religion, fx for fanden og satans, 2) sygdom, fx kraftedeme (der er en afkortning af “må kræften æde mig”), og 3) kroppens nedre funktioner, dvs. seksualitet og afføring/urin, fx fuck og pis.
Et andet karakteristisk træk ved bandeord er at disse ikke skal forstås bogstaveligt, men er udtryk for en følelse eller en holdning. Fx henviser udtrykket “lort!” sagt eksempelvis efter at en modstander har scoret et mål, ikke til konkret afføring, men udtrykker derimod ærgrelse eller vrede. Man kan yderligere skelne mellem kraftudtryk, eder, forbandelser og bandeord, men i denne undersøgelse lader vi alle former gå under betegnelsen bandeord, eftersom bandeord i daglig tale ofte fungerer som et overbegreb der dækker det hele. Vi skelner dog til gengæld mellem bandeord og skældsord. Skældsord er personrettede i modsætning til bandeordene (Rathje 2010). Skældsord kan fx være ord som luder og idiot, som siges for at ramme en person, hvorimod bandeord som for satan og pis nok kan være stødende, men ikke er tænkt som omtale af eller tiltale til personer. Denne artikel handler kun om bandeord, ikke skældsord.
Spørgeskema og svarere
Vores undersøgelse er baseret på et spørgeskema som i alt 1216 respondenter har svaret på. Spørgeskemaet er identisk med det Rathje & Grann udarbejdede og distribuerede i 2011. Vi har sendt spørgeskemaet til folkeskoler i alle danske regioner, og vi har delt spørgeskemaet i facebookgrupper med mange ældre medlemmer – også fordelt ud over landet. Derudover er spørgeskemaet blevet delt på Dansk Sprognævns og sproget.dk’s officielle facebooksider.
Ud af de 1216 respondenter falder 699 respondenter ind under vores to aldersgrupper: 358 respondenter er 13-14 år, og 341 respondenter er over 65 år. Alle regioner er repræsenteret blandt svarerne, men den største andel (26 %) er bosat i Region Syddanmark. Vi har modtaget flere besvarelser fra kvinder end fra mænd (64 % kvinder, 32 % mænd, 4 % ønsker ikke at besvare spørgsmålet om køn), hvilket også var tilfældet i 2011-undersøgelsen. Ideelt set var respondenterne fordelt kønsmæssigt og geografisk så det svarer til den danske population som helhed. Vi må derfor tage forbehold for repræsentativiteten i vores undersøgelse, både hvad baggrundsvariable angår, men selvfølgelig også fordi vi kun har undersøgt holdninger til bandeord i et udsnit af den danske befolkning. Endelig må vi tage det forbehold at spørgeskemaer undersøger rapporterede holdninger fra respondenterne, altså hvad de selv mener deres holdninger og adfærd er – vi kan ikke vide om selvoplevelsen faktisk stemmer overens med hvad respondenterne gør.
Er det et bandeord?
I spørgeskemaet bad vi deltagerne svare ja eller nej til om de syntes at et bestemt udtryk var et bandeord. Vi spurgte ind til 10 udtryk der på forhånd var udpeget af os, så det var de samme der var blevet spurgt til i 2011: fuck, kraftedeme, for fanden, pis, sgu, for pokker, for søren, gud, vorherre bevares og du godeste. At det lige blev disse 10 udtryk der blev udvalgt i 2011, beroede dels på en nysgerrighed efter at finde ud af om visse milde bandeord bliver regnet som bandeord (fx for pokker), dels på at udvælge nogle af de bandeord som bliver brugt hyppigt i dagligdagen.
Hvis man ser overordnet på svarene fra 2021-undersøgelsen, er der overvejende enighed, dvs. at over 50 % af respondenterne svarede ’ja’, blandt respondenterne om at fuck, kraftedeme og for fanden er bandeord, mens du godeste, vorherre bevares, gud, for søren, for pokker, sgu og pis ikke er det. I 2011-undersøgelsen svarede over halvdelen af respondenterne at sgu og pis var bandeord, men 10 år senere har dette altså ændret sig: Sgu og pis karakteriseres ikke længere som bandeord af flertallet.
Dog er de to aldersgrupper stærkt uenige om udtrykket sgu: Kun 18 % af de unge kategoriserer det som et bandeord, mens dette gælder for hele 71 % af de ældre. I 2011 var det hhv. 47 % af de unge der mente at sgu var et bandeord, og 69 % af de ældre. Mens de ældres holdning til sgu altså ikke har ændret sig, har de unges ændret sig markant. Det kan skyldes at de unge er vokset op med mantraet om at “sgu ikke længere er et bandeord”, som var overskrifter aviserne var fulde af i 2011 ifm. udgivelsen af værket Grammatik over det Danske Sprog (Hansen & Heltoft 2011). Her hævdede forfatterne ud fra et grammatisk synspunkt at sgu ikke længere var et bandeord (Rathje 2017a).
I 2011-undersøgelsen blev du godeste, vorherre bevares, gud, for søren, for pokker ligeledes dømt udenfor bandeordskategorien af begge aldersgrupper, og denne nyere undersøgelse understøtter dette resultat – disse udtryk regnes ikke længere for at være bandeord af et flertal af respondenterne.
I tabel 1 (data fra 2021) kan man se en samlet oversigt over svarene med de unge (13-14-årige) i venstre kolonne og de ældre (65+ år) i den midterste kolonne.
I kolonnen yderst til højre angives forskellen mellem de to aldersgruppers besvarelser i procentpoint. Statistisk signifikante forskelle (der er anvendt chi-i-anden-test med et signifikansniveau på under 0,05) er markeret med en stjerne – det gælder udtrykkene kraftedeme, for fanden, pis, sgu, for pokker, gud og vorherre bevares – og i alle tilfælde er der flere ældre der bedømmer udtrykket som et bandeord, end der er unge der gør det samme. Sagt på en anden måde: Det er kun fuck, for søren og du godeste generationerne er enige om. Og der er størst uenighed mellem generationerne når det gælder sgu, for fanden og pis, hvor det i alle tre tilfælde er de ældre der bedømmer ordene som bandeord i højere grad end de unge gør.
Hvis vi sammenligner besvarelserne på dette første spørgsmål med undersøgelsen fra 2011, ser vi også flere signifikante forskelle. I tabel 2 ses en samlet oversigt over unges holdninger til de forskellige bandeord i 2011 (venstre kolonne) og i 2021 (højre kolonne).
Igen er de statistisk signifikante forskelle markeret med en stjerne. I denne sammenligning er der signifikant forskel på de unges holdninger i den nye og den gamle undersøgelse når det gælder udtrykkene for fanden, pis, sgu og for pokker. Alle fire udtryk blev af flere unge kategoriseret som bandeord i 2011 end de gjorde i 2021. Særligt markant er udviklingen for udtrykkene pis og sgu, som i 2011 blev anset for bandeord af hhv. 54 og 47 % af de unge, men i 2021 anses de kun som bandeord af hhv. 24 og 18 % af de unge.
Vi kan også finde signifikante forskelle i de ældres holdninger til hvad der kan kategoriseres som et bandeord dengang og nu. I tabel 3 ses en samlet oversigt over den ældre aldersgruppes holdninger til udtrykkene i 2011 (venstre kolonne) og i 2021 (højre kolonne).
For den ældre aldersgruppe er der signifikante forskelle for udtrykkene fuck, for pokker og gud. Den største forskel findes for udtrykket fuck, hvor 64 % af de ældre i 2011 anså dette som et bandeord, mens denne andel er steget til 87 % i 2021 – altså en forskel på 23 procentpoint. Vi går ud fra at dette resultat skyldes at de ældre har fået et større kendskab til ordet fuck end de havde i 2011, eftersom det er blevet mere udbredt med årene. Men alle tre signifikante forskelle på de ældres holdninger til om noget er et bandeord eller ej, er gået i modsat retning ift. de unges holdninger: Hvor vi så at de unges svar dengang og nu gik i retning af at de unge i mindre grad i dag synes at udtryk er bandeord, mener de ældre i højere grad nu end for 10 år siden at noget er et bandeord. Der er altså sket en større polarisering af generationernes holdninger til bandeord.
Hvor kraftigt er …?
Én ting er om et udtryk kategoriseres som et bandeord, noget andet er hvor kraftigt udtrykket bedømmes at være. I vores undersøgelse har vi bedt deltagerne om at vurdere udtrykkene fuck, for fanden, shit, pis, sgu og for pokker på en skala fra 1 til 6 (1 = kraftigst, 6 = svagest).
I tabel 4 ses gennemsnitsværdierne for de to aldersgruppers besvarelser. De røde cirkler markerer det bandeord som aldersgruppen har vurderet som det kraftigste, mens de grønne cirkler markerer det bandeord som aldersgruppen har vurderet som det svageste. I parentes ses bedømmelserne fra undersøgelsen i 2011.
I 2021 ser vi en enighed på tværs af generationerne: Både den ældre og den yngre aldersgruppe er enige om at fuck er det kraftigste, mens for pokker er det svageste bandeord ud af de seks udtryk. Det sidste stemmer godt overens med at for pokker af mange af respondenterne ikke længere regnes som bandeord. Derudover rangerer de to aldersgrupper de resterende bandeord på præcis samme måde: Det næstkraftigste er for fanden, derefter kommer shit, pis, sgu og til sidst for pokker.
På trods af en generel enighed om den indbyrdes rangering af bandeordene på tværs af generationerne, er der stadig forskel på hvor kraftigt hvert enkelt udtryk vurderes til at være. I alle tilfælde vurderer de ældre bandeordene til at være kraftigere end de unge, nemlig i gennemsnit 4,7 for de unges vedkommende og 3,6 for de ældres. I alle tilfældene er denne forskel på de unges og de ældres vurderinger statistisk signifikant.
I 2011-undersøgelsen var fuck også det kraftigste bandeord ifølge de unges bedømmelse, mens for fanden blev vurderet som det kraftigste blandt de ældre. De ældre vurderer altså nu fuck på samme måde som de unge – så igen: Måske har de ældre fået bedre kendskab til fuck på de 10 år der er gået? Derudover er rangeringen af udtrykkene den samme som i denne nye undersøgelse. Det er dog meget interessant at både de unge og ældre vurderer samtlige udtryk som svagere i 2021 end de gjorde i 2011.
Hyppigst brugte bandeord
Vi bad også vores respondenter om at besvare spørgsmålet: “Hvilke bandeord bruger du oftest?”. Deltagerne svarede i et tekstfelt hvor de fik fri mulighed for at skrive et hvilket som helst udtryk.
I tabel 5 ses en oversigt over de to aldersgruppers top-5 i hhv. 2011 og 2021:
Som forventet er det hyppigst brugte bandeord blandt de unge stadig fuck, men derefter ser vi forskydninger fra 2011 til 2021 i de unges anførte bandeord. I 2011 var sgu på en andenplads hos de unge, men i 2021 er dette udtryk faldet helt udenfor top-5. Det engelske bandeord shit er derimod rykket fra en femteplads op til en andenplads, og for fanden er nu også blandt de fem hyppigst brugte bandeord blandt de unge. Med for fandens indtog på top-5 i stedet for det milde sgu ser vi altså at de unges hyppigste bandeord er blevet en tak kraftigere ifølge de unge.
Når vi ser på den ældre aldersgruppe, er det hyppigst brugte bandeord også det samme i 2011 og i 2021, nemlig sgu. Sgu er altså stadig meget populært blandt de ældre, selvom det ikke længere optræder på top-5 hos de unge. De to omskrivninger for søren og du godeste var at finde i de ældres top-5 i 2011, men disse eufemismer er altså nu røget ud. I stedet er pis og shit blevet en del af de ældres fem hyppigst brugte bandeord. Pis og shit er blandt de ord som tidligere er blevet bedømt som nogle af de stærkeste danske bandeord i dansk (Rathje 2014), og til gengæld er milde bandeord som for søren og du godeste ikke længere blandt de ældres foretrukne. Dette peger på at også de ældres bandeord er blevet kraftigere med tiden.
Særligt interessant er det at den ældre aldersgruppe, som jo i 2021 består af nogle andre ældre end i 2011, har taget et moderne bandeord som det engelske shit til sig i løbet af de 10 år der er gået, og bemærkelsesværdigt er det ligeledes at fuck ligger på en 8.-plads på de ældres liste over de hyppigste bandeord de nævner at de anvender. De ældre har altså ift. 2011-undersøgelsen taget et skridt i retning af de unge når det gælder hvilke bandeordsvarianter de mener at de bruger.
Hyppigst brugte bandeordstyper
Efter vores spørgeskemaundersøgelse har vi kategoriseret respondenternes anførte bandeord i typer. I dansk har vi som nævnt overordnet tre typer af bandeord, alt efter hvilket tabu de er knyttet til. Tabuområdet religion indeholder bandeord der har med de himmelske eller djævelske kræfter at gøre som fx du godeste eller for satan. Sygdomsbandeord er fx for pokker, der indeholder ordet pokker, som var en betegnelse for kopper eller syfilis, og kraftedeme, der indeholder navnet på sygdommen kræft, dvs. cancer. Og endelig er der bandeordstypen kroppens nedre funktioner, som omfatter bandeord der har med afføring og sex at gøre, fx pis, lort, skide og fuck, forpulet. De religiøse bandeord er de ældste vi har, nemlig fra 1500-tallet, mens sygdomsbandeordene er fra 1700-tallet, og bandeordstypen “kroppens nedre funktioner” kan dateres til 1900-tallet. Sidstnævnte er altså de nyeste og mest moderne bandeord vi har.
Tabel 6 viser fordelingen af bandeordstyper på de to generationer i hhv. 2011 og 2021:
I tabel 6 ses to bemærkelsesværdige resultater. For det første er der stor forskel på de to generationer: De unge rapporterer at de fortrinsvis bruger bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner (71 %), mens de ældres foretrukne bandeord stammer fra tabuområdet religion (62 %). Denne generationsforskel er i tråd med resultaterne i flere tidligere undersøgelser der har vist det samme mønster i den reelle sprogbrug i dansk (Rathje 2010, 2017b) og i fx norsk og svensk (Hasund 2005, Stroh-Wollin 2010), i modsætning til den selvrapporterede sprogbrug som vi undersøger her. Det understøtter også den tidligere 2011-undersøgelse, hvor respondenterne rapporterede den samme generationsforskel når det gælder bandeordstyper. Alle generationsforskelle er stærkt signifikante: De unge bruger kroppens nedre funktioner-bandeord signifikant mere end de ældre, og de ældre bruger religiøse bandeord og sygdomsbandeord signifikant mere end de unge.
Det skal også nævnes at hvor de unge har et begrænset repertoire af bandeord – det er meget de samme varianter der rapporteres anvendt (25 forskellige varianter) – rapporterer den ældre generation et langt større og mere varieret bandeordsforråd (77 varianter). Eksempler på de ældres mange bandeord, som vi ikke ser hos de unge, er: denondelyneme, for dælen, kraftpetervæltemig, pis mig i nakken/øret, fandentudeme, saftsusemig, for katten i luften, edderbrandylemig, for silvan, guddødemig, edder-broderemig, vorherre til hest, for ind i helvede, edderlusemig, pis og papir, skisme og hulens. Til gengæld anfører de unge et meget varieret repertoire af skældsord: Når de unge bliver spurgt om hvilke bandeord de bruger, er 26 % af de ord de nævner, skældsord, altså ikke bandeord. Det samme var tilfældet i 2011-undersøgelsen.
Et andet bemærkelsesværdigt resultat i tabel 6 er at de unge denne gang har endnu flere bandeord fra kroppens nedre funktioner procentuelt set: Der er sket en stigning på 16 procentpoint siden 2011-undersøgelsen. Tilsvarende er de unges andel af religiøse bandeord faldet 11 procentpoint siden 2011, og de har halveret deres procentuelle andel af sygdomsbandeord. Det billede vi så i 2011, var altså et skridt på vejen til at de unge med tiden muligvis udelukkende vil bruge bandeord knyttet til kroppens nedre funktioner, hvilket resultatet fra 2021 i hvert fald indikerer.
Men der er også sket noget skelsættende med den ældre generations bandeordstyper. Fremfor at 2021-resultaterne cementerer en øget brug af de religiøse bandeord blandt de ældre, har den ældre generation derimod nærmet sig den unge generation med tiden: De ældre har en lavere andel af religiøse bandeord og en højere andel af bandeord fra tabuområdet kroppens nedre funktioner. Fremfor at være en generationel forskel kan dette nye resultat pege på at der er tale om en generel sprogudvikling som har bredt sig til den ældre befolkning.
Ud over de tre overordnede kategorier af bandeord vi har nævnt ovenfor, har vi også set på hvorvidt de rapporterede bandeord er engelske, dvs. engelske låneord som fx fuck og shit, og omskrevne, dvs. eufemismer, hvor der laves om på bandeordet for at gøre det mildere, fx for søren, der er en omskrivning af for satan. En stor del af de unges bandeord er engelske, nemlig 43 %. Dette er er en stigning fra 2011, hvor de unges engelske bandeord udgjorde 39 %. Til sammenligning ligger de ældres engelske bandeord kun på 5 %, hvilket er samme niveau som i 2011. At de unge rapporterer at de bruger engelske bandeord, er altså blevet bekræftet i undersøgelsen fra 2021, og det er også tidligere bekræftet i undersøgelser af den reelle sprogbrug (Rathje 2010, Heidemann Andersen & Rathje 2022). En signifikanstestning viser at de unge rapporterer at de bruger signifikant flere engelske lån end den ældre aldersgruppe.
Til gengæld rapporterer de ældre en stigende brug af de pæne, omskrevne bandeord. 9 % af de ældres bandeord er omskrevne, hvilket er en stigning fra 6 % i 2011. De unges omskrevne bandeord udgør til sammenligning sølle 0,3 %, hvilket er et lille fald fra de 1 % i 2011. En signifikanstestning viser at de ældre rapporterer at de bruger signifikant flere omskrevne bandeord end den unge aldersgruppe. Omskrevne bandeord er altså i høj grad stadig et særligt kendetegn ved ældres bandeord.
Konklusion
Hvis man er bekymret for forråelsen af vores sprog, udtrykt ved brugen af bandeord, har denne artikel ikke fået en til at sove roligere om natten. I forhold til 2011 karakteriseres sgu og pis ikke længere som bandeord, dvs. disse ord er i respondenternes øjne blevet så godt som stuerene. De unge fører an i denne betragtning, og det får os til at tro at det som nogle (ældre) nu betragter som bandeord, i fremtiden ikke vil være det længere: Generelt synes de unge i mindre grad i denne undersøgelse at de udtryk de skulle bedømme, var bandeord end de gjorde for 10 år siden.
Mht. hvor kraftigt et bandeord vurderes til at være, er de unge og ældre enige om rækkefølgen af bandeordenes styrke, men i alle tilfælde vurderer de unge bandeordene til at være mildere end de ældre. Og både de unge og de ældre vurderer samtlige udtryk som svagere i 2021 end de gjorde i 2011. Der er altså ikke bare tale om nogle oprørske unges vilde holdninger, men om en tendens der er blevet forstærket de sidste 10 år: Bandeordene er blevet devalueret.
Når man ser nærmere på hvilke bandeord de unge og ældre mener de bruger hyppigst, er de unges hyppigste bandeord blevet kraftigere på de 10 år der er gået, og det samme er de ældres. De ældre bruger også i højere grad de samme bandeord som de unge ift. for 10 år siden, nemlig bandeord knyttet til tabuområdet kroppens nedre funktioner, og dermed både kraftigere og mere moderne bandeord. Dette er sket på bekostning af de gamle religiøse bandeord, som generelt er blevet mindre hyppige i den vestlige verden (fx også i hollandsk, jf. van Hofwegen 2016: 7 med henvisning til van Sterkenburg 2008).
En generationsforskel som stadig består her 10 år efter den første undersøgelse, er at de unge bruger – stadigt – flere engelske bandeord, mens de ældre fortsat bruger – stadigt – flere af de pæne, omskrevne bandeord. Det sidste kan måske berolige de bekymrede lidt, men der tegner sig et overordnet billede af at de tendenser vi så for 10 år siden hos de unge, er blevet stærkere med tiden og har bredt sig til den ældre generation. Det bliver interessant at se om tendensen om endnu 10 år er blevet yderligere forstærket.
Litteratur
Heidemann Andersen, Margrethe & Marianne Rathje (2022). “Så kommer der kraftedeme to altså, what the fuck”. Bandeord i Ex on the beach. Danske Talesprog 21.
Hasund, Ingrid Kristine (2005). Fy farao! Om nestenbanning og andre kraftuttrykk. Oslo. Cappelen.
Hofwegen, Rosalie van (2016). Borrowed profanity versus boundless purism. Native Dutch Swearwords and English-Borrowed Swearwords in Dutch. https://studenttheses.universiteitleiden.nl/access/item%3A2607959/view. Besøgt 21.12.2021.
Rathje, Marianne (2010). Generationssprog. København. Dansk Sprognævns skrifter 43.
Rathje, Marianne (2014). Attitudes to Danish swearwords and Abusive Terms in Two Generations. I: Swearing in the Nordic Countries. Marianne Rathje (red.). København. Dansk Sprognævns konferenceserie 2. 37-61.
Rathje, Marianne (2017a). Drop nu den misforståelse: Sgu ER et bandeord. Politiken, 30.10.2017: https://politiken.dk/kultur/art6181595/Sgu-ER-et-bandeord.
Rathje, Marianne (2017b). Swearing in Danish Children’s Television Series. I: Advances in Swearing Research: New languages and new contexts. Kristy Beers Fägersten & Karyn Stapleton (red.). Amsterdam. John Benjamins Publishing Company. Pragmatics and Beyond New Series, volume 282. 17-42.
Rathje, Marianne & Daisy S. Grann (2011). Unge og gamle holdninger til bandeord. Nyt fra Sprognævnet, 2011/4. 1-10.
Sterkenburg, P.G.J. van (2008). Krachttermen: Scheldwoorden, vervloekingen, verwensingen, beledigingen, smeekbeden en bezweringen. Schiedam. Scriptum.
Stroh-Wollin, Ulla (2010). Fula ord – eller? En enkät om attityder till svordomar och andra fula ord. (FUMS Rapport nr. 230, SoLiD nr 20). Department of Scandinavian Languages, Uppsala University.