Almen og almindelige
?
Jeg er gymnasielærer og støder oftere og oftere på vendingen ”den almene dansker” hos mine elever. Jeg mener at det hedder ”den almindelige dansker”, men er det andet ligefrem en fejl?
!
Nej, det er ikke en decideret fejl, men det er påfaldende at bruge almen i betydningen ’almindelig’ om mennesker.
Almindelig betyder ifølge Den Danske Ordbog ’som ikke adskiller sig fra gennemsnittet; uden bemærkelsesværdige eller påfaldende egenskaber’ (se DDO), og ordbogen giver bl.a. eksemplet ”almindelige mennesker”. Betydning 1.a er ’den mest udbredte og kendte af sin slags’, fx ”den almindelige borger”. Den almindelige dansker må dermed betyde noget i retning af ’den mest udbredte’, ’den gennemsnitlige’ el.lign.
Almen betyder ifølge samme ordbog ’som gælder for de fleste eller alle mennesker’, og den angiver at ordet er synonymt med almindelig. Eksemplerne er ”almen interesse” og ”alment accepteret”, men det angives ikke at mennesker kan være ”almene”. Derimod kender vi især almen fra udtrykkene ”almen praksis” og ”alment praktiserende læge”, som altså er hhv. en praksis og en læge der henvender sig til alle generelt (modsat en speciallæge). En almen praksis og en almindelig praksis er dermed ikke synonyme.
Der er dog ikke tvivl om at udtrykket den almene dansker bruges i praksis i betydningen ’den almindelige dansker’. En søgning i Infomedia, pressens samlede dataarkiv, 10.5.2019 giver således knap 1500 artikler med dette udtryk, bl.a. dette: ”Hvis politikerne ikke fremlægger en nøjagtig beskrivelse af, på hvilke områder Danmark skal afgive yderligere suverænitet i forbindelse med afstemningen om Maastricht-aftalerne, så må de forudse, at den almene dansker stemmer nej til Unionen” (Berlingske Tidende 10.4.1992).
Her må udtrykket betyde det samme som ”den almindelige, gennemsnitlige dansker”. Samme søgning giver dog næsten 19.000 artikler med udtrykket ”den almindelige dansker”, som dermed er langt hyppigere.
Konklusionen er derfor at vi på baggrund af ordbogsoplysningerne og sprogbrugen vil anbefale at man bruger udtrykket den almindelige dansker frem for den almene dansker.
MHA
Inhouse
?
Hvordan skrives adjektivet inhouse på dansk? Er det inhouse, in-house eller måske in house?
!
Inhouse er et adjektiv vi har lånt fra engelsk, hvor det betyder noget i retning af ’intern’, ’i eget regi’ (jf. Engelsk-Dansk Ordbog på ordbogen.com). På engelsk skrives det tilsyneladende med bindestreg, altså in-house (se fx Oxford Dictionaries), ligesom også in-store (der betyder noget i retning af ’inde i butikken’). Sådanne ord anbefaler vi at man skriver uden bindestreg (altså også fx instore), så vi behandler dem på samme måde som fx online, der også på engelsk skrives uden bindestreg (se igen Oxford Dictionaries).
Sammensætninger med inhouse skrives enten i ét eller to ord, alt efter hvor trykket ligger. Det kan derfor både hedde inhouseproduktion (med et hovedtryk) og inhouse produktion (med tryk både på inhouse og produktion), ligesom det også kan hedde både en online ordbog og en onlineordbog.
MHA
Komma i sætningsknude
?
I en artikel i Politiken så jeg følgende kommatering: Det, synes jeg faktisk, er okay præcist formuleret. Er det korrekt kommateret?
!
Nej, det er det faktisk ikke. Der er tale om det man kalder en sætningsknude, hvor et led fra en ledsætning er placeret forrest i oversætningen. I Retskrivningsordbogens § 49.5 finder man eksemplet: Det ved han (,) at vi gør (med startkomma valgt til) overfor Det ved han at vi gør (med startkomma valgt fra). Dette eksempel minder meget om dit, og det vil sige at hvis man sætter startkomma, skal kommateringen være således: Det synes jeg faktisk (,) er okay præcist formuleret, dvs. ikke noget komma efter det og valgfrit komma efter faktisk. Hvis man ikke sætter startkomma, skal der ikke være noget komma overhovedet.
Når så mange sætter kommaerne på samme måde som man har gjort det i Politiken, skyldes det formentlig at man tror der er tale om et indskud: Det (synes jeg faktisk) er okay præcist formuleret. Denne mulighed vil dog være ret påfaldende i det nævnte eksempel.
MHA
Komme eller være i vælten
?
Jeg mener at udtrykket at komme eller være i vælten bruges om nogen eller noget der omtales meget og er på mode – og dermed er et positivt udtryk. Imidlertid synes jeg oftere og oftere at jeg ser udtrykket brugt i en negativ betydning. Kan det være rigtigt?
!
Ja, udtrykket at være eller komme i vælten kan nu også bruges i en negativ betydning. Der er tale om et af den slags udtryk som de fleste af os kender, men hvor man ikke rigtig ved hvor udtrykket kommer fra. Hvad er det for en vælt der er tale om? Ordbøgerne giver ikke megen hjælp med hensyn til vælts oprindelse. I Ordbog over det danske Sprog på ordnet.dk oplyses det at vælt muligvis er knyttet til det tyske wählen i betydningen ’lægge trumf op’, mens Den Danske Ordbog (også på ordnet.dk) under opslagsordet vælten oplyser at det er bestemt form af det forældede ord vælt ’trumf’, der er af uvis oprindelse.
Såvel Ordbog over det danske Sprog som Den Danske Ordbog angiver altså en forbindelse mellem det forældede ord vælt og ordet trumf. I Ordbog over det danske Sprog på ordnet.dk angives betydning 1 netop som ’trumf’, og der gives et citat fra Christian Molbechs Dansk Ordbog, hvor der i førsteudgaven fra 1833 står om vælt at det nu næsten er fortrængt ”af det fremmede Trumf”. Det (måske) tyske låneord vælt, der ser så dansk ud, er altså allerede engang i 1800-tallet blevet fortrængt af det franske låneord trumf, og nu kender vi kun vælt i udtrykket at være i vælten.
Dette udtryk findes i betydning 2.2 i Ordbog over det danske Sprog, og det angives at det betyder ’have, faa en betydningsfuld position, stor indflydelse, betydning; være, blive toneangivende, førende, feteret, omtalt, paa mode’. Den Danske Ordbog angiver at udtrykket betyder ’være genstand for megen (medie)omtale; være på mode’, mens Nudansk Ordbog på ordbogen. com giver den mere kortfattede betydningsoplysning ’være populær’. Ingen af de nævnte ordbøger angiver altså at det skulle være negativt at være i vælten.
I Den Danske Netordbog på ordbogen.com er være i vælten delt op i to betydninger, nemlig ’som har interesse og betydning på det givne tidspunkt for en stor gruppe af mennesker, enten lokalt, nationalt eller internationalt’ og ’som er under øget bevågenhed af særligt medierne eller den brede befolkning grundet mistanke om lovbrud, uetisk opførsel, provokerende udtalelser eller lignende’.
Ordbogen knytter en såkaldt leksikalsk anmærkning til udtrykket der lyder: ”Som det ses af betydning 1, er det normalt noget positivt at være i vælten. Dette udtryk kan dog også bruges neutralt eller endda negativt for at signalisere, at noget er i fokus på en negativ måde”.
Det sidste fremgår bl.a. af dette citat fra dr.dk 19.12.2018: ”Facebook kom særligt i vælten, da det i foråret kom frem, at virksomheden havde givet adgang til data fra 50 millioner til en akademiker, som solgte dem videre til analysefirmaet Cambridge Analytica – uden brugerne vidste besked”.
MHA
… at brunsvigeren – i betydningen ’gærdejskage overhældt med en brun masse af farin og smør’ – blev ”indført i Handelen under dette Navn for mange Aar siden af en københavnsk Bager”? Sådan står det opført i Ordbog over det danske Sprog (se ODS). Og her gik vi og troede at vi med Sprognævnets nye adresse på Fyn var kommet til brunsvigerens oprindelsessted.
KLD
