Bogstavrimene i min overskrift er lidt for sjov. Men det er det ikke at Dansk Sprognævn nu er flyttet ind i Bogense. Det er et nyt vilkår for vores virke, og vi arbejder dagligt med at udvikle arbejdsrutiner og finde resurser så vi i Sprognævnet kan fortsætte vores virke for at normere dansk retskrivning, følge sprogets udvikling, oplyse om dansk og betjene Dansk Tegnsprogsråd.
Vi er flyttet ind i vores nye hus i Bogense; det skete pr. 1. april. ’Vi’ er en blanding af gamle og nye ansatte, for ikke alle Sprognævnets medarbejdere har valgt at tage turen med over Storebælt fra Frederiksberg. Otte gamle ansatte er blevet blandet med syv nyansatte, og forskydninger er sket mellem ansvarsområder. Fordi vi har oplevet så stor en udskiftning og omvæltning, vil jeg gerne benytte disse spalter til at præsentere dem som aktuelt udgør Dansk Sprognævns forsknings- og formidlingsinstitut.
■ Jørgen Schack (cand.mag. 1989, ansat ved Dansk Sprognævn siden 1991) er seniorforsker. Jørgen arbejder bl.a. med grammatik, ordforrådsstudier og undersøgelser af skole- og gymnasieelevers stave- og tegnsætningsfærdigheder. Han er desuden redaktør på Retskrivningsordbogen.
■ Margrethe Heidemann Andersen (ph.d. 2003, ansat ved Dansk Sprognævn siden 1997) er seniorforsker. Margrethe arbejder for tiden på et projekt om engelskpåvirkningen af dansk og er redaktør på Retskrivningsordbogen. Hun er også medredaktør på tidsskriftet NyS, Nydanske Sprogstudier, og på Nyt fra Sprognævnet. Derudover arbejder hun med nye ord i dansk.
■ Eva Skafte Jensen (ph.d. 2001, dr.phil. 2011, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2012) er seniorforsker. Eva er grammatiker og sproghistoriker og arbejder med såvel sprogsystemer som sprogforandring. Desuden forsker hun i hverdagssprogbrug, herunder skriftsproget på de nye digitale platforme som sms, Twitter osv. For tiden arbejder hun blandt andet med hilsner i e-mail, brugen af pronominalkasus i dansk (jeg – mig osv.) og grammatiske forskelle på gammeldansk og moderne dansk. Eva deltager regelmæssigt i radioprogrammet Klog på Sprog på DR P1.
■ Marianne Rathje (ph.d. 2009, ansat ved Dansk Sprognævn i 2001-2013 og igen siden april 2019) er seniorforsker. Marianne arbejder med nævnets nyordsordbog, med det nordiske samarbejde mellem sprognævnene i Norden og er en del af redaktionen af Nyt fra Sprognævnet. Mariannes forskningsområder er sprogbrugen på sociale medier, aggressiv sprogbrug og skriftsproglighed i uddannelsessystemet.
■ Peter Juel Henrichsen (ph.d. 2000, ansat fast ved Dansk Sprognævn fra oktober 2019) er seniorforsker og arbejder med det danske sprog som kommunikationsredskab, som teknologisk resurse og som alle danskeres daglige nydelsesmiddel.
■ Anne Kjærgaard (ph.d. 2010, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2006) er forsker. Anne arbejder for tiden på et projekt om sygemeldte borgeres oplevelse af to forskellige versioner af et brev om sygedagpenge. Hun er desuden involveret i en europæisk undersøgelse af hvordan offentlige myndigheder i forskellige europæiske lande kommunikerer med borgere, og i et projekt om hvordan man bedriver (sproglig) rådgivning i Danmark. Desuden arbejder Anne 15 timer om ugen med dansk tegnsprog ved Afdeling for Dansk Tegnsprog, der ligger under Dansk Sprognævn. Her bruger hun især sin tid på at oplyse og formidle om dansk tegnsprog.
■ Janne Boye Niemelä (cand.mag. 2004, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2015) arbejder 22 timer om ugen som faglig leder på Afdeling for Dansk Tegnsprog, hvor hun besvarer sproglige spørgsmål indenfor dansk tegnsprog. Ved siden af dette arbejder Janne på Ordbog over Dansk Tegnsprog på Københavns Professionshøjskole.
■ Anna Sofie Hartling (cand.mag. 2011, ansat ved Dansk Sprognævn siden maj 2019) er videnskabelig medarbejder. Anna arbejder bl.a. med påvirkning fra andre sprog i dansk. Hun er herudover redaktør på Retskrivningsordbogen, og hun er tilknyttet ROhist, som er et projekt om retskrivning og retskrivningsordbøger fra slutningen af 1700-tallet til i dag.
■ Lene Rotne (ph.d. 2018, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2014) har skrevet ph.d.-afhandling om unges sprog på Facebook og i stile. For tiden arbejder hun med postdocprojektet ”Skriftlig dansk til studentereksamen. En undersøgelse af gymnasieelevers skriftlige danskniveau”. Projektet er finansieret af Kulturministeriets Forskningspulje. Lene er p.t. på barsel.
■ Ida Elisabeth Mørch (cand.mag. 1998, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2005) er seniorkonsulent og souschef. Ida er projektleder og redaktør på sproget.dk og arbejder desuden i den sproglige rådgivning, med hjemmesiden og med nogle af nævnets forlagsopgaver.
■ Thomas Widmann (cand.mag. 2002, ansat ved Dansk Sprognævn siden april 2019) er seniorkonsulent. Thomas arbejder med sprogteknologi, korpuslingvistik og digitalisering.
■ Kirsten Lindø Dolberg-Møller (cand.phil. 2003, mag.art. 2006, ansat ved Dansk Sprognævn siden januar 2019) er videnskoordinator. Kirsten har ansvaret for Sprognævnets bibliotek og forlagsvirksomhed. Desuden sidder Kirsten i redaktionen for Nyt fra Sprognævnet.
■ Anne Sofie Bøllingstoft (ansat ved Dansk Sprognævn siden maj 2019) er kontorassistent. Anne Sofie hjælper med alle de praktiske drifts- og kontoropgaver som skal løses for at huset og nævnet fungerer.
■ Thomas Hestbæk Andersen (ph.d. 2003, ansat ved Dansk Sprognævn siden februar 2019) er direktør. Thomas forestår den daglige ledelse og repræsenterer nævnet i forhold til samarbejdspartnere. Når Thomas forsker, arbejder han med hvad der sker med menneskelig betydningsdannelse (særligt brugen af sproget) når vi digitaliserer vores relationer, især i forbindelse med organisationskommunikation.
■ Sabine Kirchmeier (ph.d. 1997, ansat ved Dansk Sprognævn siden 2006) har været direktør for Sprognævnet og er nu på konsulentbasis international rådgiver i forhold til nævnets internationale projekter og samarbejdspartnere. Sabines vigtigste forskningsområder er sprogpolitik, sprogteknologi, virksomheders og institutioners sproglige strategier og valensteori.
■ Dansk Sprognævns øverste ledelse er bestyrelsen, og den består (også efter flytningen) af: Anne Holmen (formand), Per Lindegaard Hjorth (næstformand), Mads Poulsen, Inger Schoonderbeek Hansen, Lars Heltoft, Tonny Skovgård Jensen og Jørgen Schack (medarbejdernes repræsentant)
Dansk Sprognævn sætter et aftryk på det danske (sprog)samfund
Ifølge loven skal Dansk Sprognævn følge det danske sprogs udvikling, give råd og oplysninger om det danske sprog og fastlægge den danske retskrivning.
’Hvorfor skal vi det?’, kan man så spørge. Eller bør man spørge!
Enhver institution på finansloven – og ikke mindst institutioner med monopol som det Sprognævnet har i forhold til retskrivningen – bør stille sig selv spørgsmålet: ’Hvilket aftryk sætter vi på Danmark?’. Eller måske formuleret som ’Hvilken værdi har vores arbejde?’. Den værdi kan ikke opgøres simpelt eller i tal, endsige som økonomisk værdi, men spørgsmålet bør debatteres og diskuteres så institutionens aftryk fremstår klart.
Så hvad er Dansk Sprognævns aftryk? Et forsimplet svar vil være at vi i Dansk Sprognævn følger udviklingen i dansk og normerer sproget for (1) at fastholde og udvikle sproget som en resurse man kan arbejde med, og (2) at sætte dansk på dagsordenen – på spil, så at sige – som noget man kan spejle sig i, som en menneskelig kommunikationsform man kan være enig i udviklingen af eller begræde forfaldet af.
Den første effekt af vores arbejde minder lidt om arkivets. Når vi jf. (1) sigter på at fastholde dansk som en resurse man kan arbejde med, så sigter vi eksempelvis på at bidrage til klarere kommunikation mellem offentlige myndigheder og borgerne, til udviklingen af sprogteknologiske applikationer som kan sikre at vi kan tale og skrive dansk med den digitale virkelighed, herunder de robotter som i stigende omfang omgiver os, og til uddannelsen af sprogkyndige medborgere.
Når vores arbejde jf. (2) kan sætte dansk på spil, så har vores arbejde kulturel værdi på den sprogpolitiske kampplads hvor selve vores sproglige identitet er i fokus. Dansk Sprognævns virke sætter således både ganske konkrete og mere abstrakte aftryk på det samfund vi er en del af.