Fremadrettet — et hadeord

Fremadrettet er en af de mest forhadte gloser i det danske sprog i disse år. Det behøver man blot at kaste et blik på avisernes debatsider for at få bekræftet. I dagbladet Politiken mener en læserbrevsskribent således at ”sprogpolitiet bør rykke ud med grøn sæbe og børste og vaske munden på de sprogforbrydere, der tager det skrækkelige ord ‘fremadrettet’ i mund og pen” (Politiken 12.4.2013). En anden skribent gør sig i samme avis til talsmand for at man slet og ret bør ”snitte strengen” på ”alle mødedeltagere, der bruger ordet ‘fremadrettet’” (Politiken 14.9.2012), mens en tredje debattør nøjes med at konstatere at statskassen ville ”svulme, hvis den opkrævede bøde på .. 50 kroner, hver gang ordet “fremadrettet” bliver anvendt” (Politiken 15.1.2013).

I Berlingske (25.5.2011) finder en læser det ”enerverende at være vidne til politikeres, nyhedsoplæseres, journalisters, meteorologers og andet godtfolks misbrug af ordet fremadrettet”, og i Fyens Stiftstidende (3.4.2010) er en journalist ligefrem ”ved at kaste op over brugen af ordet fremadrettet.” Overfor Dansk Sprognævn stillede en spørger for nogen tid siden diagnosen ”fremadrettet-psykosen”, og desuden mente han at sprogbrugen måtte være udtryk ”for mental el. intellektuel analfabetisme”. Og på euroman.dk kunne man d. 18. januar i år finde fremadrettet på en liste med ”ting vi skal holde op med at sige i 2018”.

Men hvordan er det kommet så vidt? Hvad er der egentlig i vejen med ordet fremadrettet? Hvorfor er det så upopulært? Og hvad mener Sprognævnet?

Fremadrettet i ordbøger

Den Danske Ordbog (på ordnet.dk/ddo) angiver dels en bogstavelig betydning af fremadrettet (’som vender fremad eller bevæger sig i retning fremad’), dels en overført (’som peger fremad i tiden; som arbejder med henblik på fremtiden’). Den bogstavelige betydning er illustreret med citatet ”Gardisternes ansigter var næsten helt skjult af den brede hagerem, og man kunne kun lige ane de alvorlige, fremadrettede ansigter” (Familie Journalen 1984); den overførte med citaterne ”En vigtig fremadrettet opgave er at få sikret langt bedre og mere omfattende genbrug af vort affald” (Grenaa Bladet 1990) og ”Aktivitetsplanen kan kun ændres fremadrettet, hvis forudsætningerne er ændret væsentligt” (hjemmeside, fagforening, 2001). I det første citat er fremadrettet brugt som adjektiv (tillægsord); i det andet som adverbium (biord).

Den bogstavelige betydning af fremadrettet er den ældste i sproget. Den er i Ordbog over det danske Sprog (supplementsbind 3, 1997, ordnet.dk/ods) illustreret med tre citater: ”en fremadrettet, klart lysende Lygte” (Lov nr. 144, 1.7.1927), ”(pindsvinets) fremadrettede Fortænder” (Salmonsens Leksikon-Tidsskrift, 1941-42) og ”vi lever ligesom fremadrettet” (Det danske Magasin, 1954). Ordbogen henviser desuden til fremadvendende og fremadvendt.

Ordet fremadrettet har desuden været med i Politikens Nudansk Ordbog siden første udgave fra 1953. Her er eksemplet ”hans blik var altid fremadrettet mod målet” (bogstavelig betydning), og dette eksempel genfindes uændret i ordbogen til og med 15. udgave fra 1992. Fra og med 1996-udgaven er betydningen af fremadrettet angivet til ’som er målbevidst og fremtidsorienteret’ (overført betydning), og eksemplerne er ”fremadrettede initiativer til løsning af arbejdsmarkedsproblemet” og ”føre en fremadrettet politik”. Skiftet fra bogstavelig til overført betydning i Nudansk Ordbog antyder at den overførte betydning af fremadrettet i dag er den mest almindelige. I Retskrivningsordbogen dukker fremadrettet op i 1986.

Fremadrettet som adverbium

Den bogstavelige betydning af fremadrettet generer vist ingen. Hvad der derimod synes at irritere en del sprogbrugerne, er den overførte betydning af fremadrettet og måske især den adverbielle brug af den overførte betydning. I Dansk Sprognævn har vi de sidste 20-25 år registreret adskillige eksempler på denne sprogbrug, fx

”Sandsynligheden taler .. for, at de reducerede tilskud i mange tilfælde kan anvendes mere fremadrettet end nu” (Politiken 5.3.1990).

”I bedes .. fremadrettet benytte følgende adresse ved skriftlig henvendelse til afdelinger i Hovedkontorene” (Brev fra Unibank, februar 2000).

”Vi arbejder fremadrettet på, at vi kan afhøre flere vidner, når de tekniske undersøgelser er færdige” (BT 8.7.2008)

Nu er der som udgangspunkt ikke noget underligt i at bruge et adjektiv som adverbium. Sådan kan de fleste adjektiver anvendes:

Der er tale om hårdt arbejde (hårdt= adjektiv)
Hun arbejder hårdt (hårdt = adverbium)

Han bar en fjollet hat (adjektiv)
Hun grinede fjollet (adverbium)

Bandet spillede foran et veloplagt publikum (adjektiv)
Hun talte veloplagt om sin nye bog (adverbium)

Osv.

Når den adverbielle brug af lige netop fremadrettet lægges for had, skyldes det nok snarere at sprogbrugen i manges ører lyder som udpræget politikerjargon, managementlingo eller lidt for smart mediesprog. Det er med andre ord for længst blevet en kliche at bruge fremadrettet som adverbium. Ordet er således i visse kredse blevet brugt så meget at det næsten er blevet tømt for indhold. Der er jo sjældent grund til eksplicit at påpege at man vil gøre noget fremadrettet (’med henblik på fremtiden’). Hvis man fx som politiker ikke arbejder på løsninger der stemmer overens med fremtiden, er der jo tale om dårlige løsninger. Der er derfor ingen grund til ustandselig at påpege at man har fremtiden med i sine overvejelser. Når man kritiserer den beskrevne brug af fremadrettet, er det altså lige så meget en kritik af de personer der bruger ordet.

Og hvad mener Sprognævnet så?

Ifølge loven har Dansk Sprognævn til opgave at fastlægge ords stavemåde (i Retskrivningsordbogen), at følge med i sprogets udvikling ved fx at indsamle nye ord og at besvare spørgsmål fra offentligheden om sprog og sprogbrug, men Sprognævnet bestemmer ikke hvilke ord og udtryk man må bruge. Derimod giver nævnet gerne råd og vejledning om hvordan man mest hensigtsmæssigt udtrykker sig i forskellige sammenhænge.

Når man rådgiver om sprog, må man naturligvis vide noget om den faktiske sprogbrug, men man må også vide noget om holdningerne til den pågældende sprogbrug. Det er eksempelvis en kendsgerning at konstruktioner som kommentere på, lykkes med og gro skæg findes og bruges i dansk. Når Sprognævnet får spørgsmål om sådanne udtryk, svarer vi at det er ganske almindeligt at sige og skrive sådan, men vi anbefaler samtidig at man er lidt tilbageholdende med udtryksmåderne. Det gør vi ikke fordi der rent sprogligt kan siges at være noget i vejen med konstruktionerne: Ministeren ville ikke kommentere på forslaget betyder ikke nødvendigvis det samme som ministeren ville ikke kommentere forslaget; han har groet skæg i ferien kan være et kort og mundret alternativ til fx han har tillagt sig skæg i ferien, og angriberen lykkedes med sine driblinger er i mange tilfælde nemmere og hurtigere at sige end fx det lykkedes angriberen at udføre sine driblinger (i øvrigt forekom konstruktionen lykkes med allerede i 1700-tallet, bl.a. hos Ludvig Holberg, jf. Ordbog over det danske Sprog). Når vi anbefaler at man er tilbageholdende med de nævnte udtryk, skyldes det derimod at de beviseligt irriterer mange sprogbrugere, og at man derfor står sig bedst ved at udtrykke sig på en anden måde.

Tilsvarende med fremadrettet. Det er ikke forkert at bruge fremadrettet i overført betydning, og det er heller ikke forkert at bruge ordet som adverbium. Men hvis man vil undgå kritik, kan det være en god idé at lade være. I stedet vil man i mange tilfælde kunne udskifte fremadrettet med fx i fremtiden, med tiden, fremover eller lignende. Der er faktisk nok at tage af.