Forkortelser i Twitter

Der synes at være enighed om at noget der kendetegner skrift-ligheden i de såkaldt nye medier, er at de vrimler med forkortelser.

Allerede tidligt i udforskningen af de nye elektroniske skrivemuligheder (chatforummer, nyhedsgrupper, sms) var man optaget af hvordan brugerne forkortede ord og udtryk, gerne i en sådan grad at kun de indviede forstod det skrevne.

Noget man mente havde indflydelse på de mange forkortelser, var at der i tidlig sms og chat var en øvre grænse for hvor langt man kunne skrive; grænsen i sms var på 160 anslag, og en almindelig øvre grænse i chatforummer var 140 anslag. Man fattede sig altså i korthed, og det var ikke mærkeligt at nye og kreative forkortelser så dagens lys.

Man pegede også på at gruppetilhørsforhold kunne være en motiverende faktor: Det var begrænsede dele af befolkningen der færdedes i chatforummer og nyhedsgrupper, og det var også begrænsede dele af befolkningen der benyttede sig af sms. Indenfor mindre grupper kunne man have egne regler for hvordan man skrev, og disse understøttede den fælles gruppeidentitet. For de indviede kunne svjh således nemt afkodes som ’så vidt jeg husker’ og IMHO som ’in my humble opinion’.

De sidste 10-15 år er sms’en blevet allemandseje; det samme gælder nyere platforme som for eksempel Facebook og Twitter. Dette har blandt andet gjort at noget af det meget indforståede knyttet til de tidlige fora er blevet opblødt til fordel for mere gennemskuelige måder at skrive på; når man potentielt skriver til store heterogene publikummer, kan man ikke nødvendigvis bibeholde skrivemåder der kan virke ekskluderende.

Samtidig er den udfordring der var knyttet til øvre grænser for anslag, fx i sms, blevet fjernet. De fleste moderne telefoner har således ikke en sådan øvre grænse. Ovenikøbet er de nye smartphones meget hjælpsomme med selv at foreslå det næste ord man kunne skrive, og forslaget kommer i korrekt og fuldstændig udfoldet version. Det er altså ikke længere nødvendigvis i sms’en man finder stor opfindsomhed i det skrevne udtryk med alternative skrivemåder som 2tal (’total’) og indforståede forkortelser som imø (’i mine øjne’).

Af de moderne platforme er i stedet især Twitter kendt for stadig at have en øvre grænse for hvor meget der kan skrives, nemlig 140 anslag. Hvis man vil se på hvad man kan finde af forkortelser i de nye medier, kan Twitter altså være et godt sted at kigge. Finder man her den samme form for kreativitet og indforståethed i forkortelserne som man tidligere så på andre platforme hvor man havde en øvre grænse for hvor mange anslag man kunne taste? Svarene på dette spørgsmål fremlægges i denne artikel.

TWEETS

Twitter er en tjeneste der muliggør såkaldt mikroblogging (dvs. digital offentliggørelse af ganske korte skriftlige beskeder fra ens liv, om ens meninger eller andet); de såkaldte statusopdateringer folk skriver på Facebook, er også et eksempel på mikroblogging. På Twitter hedder de beskeder man skriver, tweets. Et typisk tweet er offentligt og kan tilgås af alle med en Twitterprofil.

For at give et indtryk af hvordan almindelige tweets ser ud, gives nedenfor 2 autentiske eksempler; først et hvor maksimalgrænsen er udnyttet fuldt ud med 138 anslag, og derpå et mere kortfattet. Bemærk at alting tæller med i antallet af anslag, altså mellemrum, punktummer og andre tegn, smilyer, hashtags (i dette eksempel #TakAvlerHjælp) og brugernavne (i eksempler her og senere er brugernavne anonymiseret med x’er).

• I dag er en skøn dag. Jeg har fået en mail, hvor der står: ”Du er min yndlingslivline i forhold til store og små spørgsmål” #TakAvlerHjælp (138 anslag)

• @xxxxxxxx så hvilken international stilling må man ikke tage? EU-kommissær? (79 anslag)

Man kan altså udnytte omfanget på de 140 anslag maksimalt, eller man kan nøjes med mindre.

DATA

Til grund for undersøgelsen i denne artikel ligger et korpus på knap 9500 tweets indsamlet i to 3-måneders perioder i vinteren 2015-2016 og sommeren 2016. De to indsamlingsperioder har resulteret i to delkorpusser, K1 og K2.

Forskellen på K1 og K2 er at K1 først og fremmest relaterer sig til beskeder udsendt af mere eller mindre professionelle meningsdannere og debattører, mens K2 ikke gør. K2 består af tweets der overvejende tager udgangspunkt i beskeder skrevet af folk der præsenterer sig som privatpersoner, snarere end personer der har professionel interesse i at være meningsdannere; hvor hovedparten af personerne i K1 beskriver sig selv som journalister, politikere og lign., beskriver hovedparten af personerne i K2 sig selv med personlige træk af typen ’bor på Amager’, ’litterat’, ’elsker leverpostej’, ’far til fire’, ’skofetichist’ og lign.

Emnemæssigt adskiller de to delkorpusser sig ved at man i K1 primært diskuterer politik og andre aktuelle samfundsemner, mens man i K2 især skriver om oplevelser i hverdagen, om job, børn, fester osv. Alle tweets i korpusset er blevet læst og gennemgået.

RESULTATER

Samtlige forkortelser, dvs. hvad som helst der kan opløses til ord, i materialet er blevet noteret. Det gælder dels helt almindelige forkortelser som dvs. og fx, forkortelser for lande, forkortelser for institutioner og partiernes forkortelser og listebogstaver som DK, EU, DSB, DF og Ø, dels de mere iøjnefaldende forkortelser af typerne LOL (’laughing out loud’), OMG (’oh my god’), bogstavet d (anvendt som ’det’, ’de’ eller ’du’) og bogstavet r (anvendt som verbet ’er’). Selv forkortelser som har antaget ordstatus, som bh, o.k. og info, er blevet talt med.

I tabel 2 vises fordelingen af tweets med og uden forkortelser:

Bemærk at cirka 85 % af materialets tweets klarer sig helt uden forkortelser; ikke så meget som et lille USA, p.t., S-tog, NB, sms, o.k. eller tilsvarende kan man finde i disse tweets. Det er faktisk bemærkelsesværdigt.

Man kunne måske have ventet at der ville være flere forkortelser i K2 end i K1: Generelt er emnerne i K2 af mere personlig karakter end i K1, og man kunne derfor have forestillet sig at de appellerede til at det især var folk som kendte hinanden, der gav respons; dette kunne fremme mere indforståede måder at skrive på og resultere i flere forkortelser end i K1. Men som tabel 2 viser, er det ikke tilfældet. Andelen af tweets med forkortelser er stort set ens i de to korpusser.

I det samlede korpus (K1+K2) er langt de fleste forkortelser i øvrigt standardforkortelser, altså forkortelser man kan finde i ordbøger eller på andre officielle lister (fx partiernes navne og listebogstaver), eller forkortelser som er almindeligt brugt uden dog direkte at være kommet med i opslagsværkerne (endnu): dbh, pba. (’de bedste hilsner’, ’på baggrund af’).

Der er dog også en vis mængde forkortelser af de slags man tidligere har nævnt som karakteristiske for fx chat og sms — det gælder dels akronymer som fx LOL, OMG og WTF (‘laughing out loud’, ‘oh my god’, ‘what the fuck’), dels forkortelser af meget hyppige ord som fx r og d (‘er’, ‘de’/’det’/’du’), og også det som nogle kalder ‘verbale kortformer’ som ha, ku, sku (‘have’, ‘kunne’, ‘skulle’); disse typer gøres til genstand for særskilte optællinger fremlagt i tabellerne 3-5.

I tabel 3 (ovenfor) vises korpussets samlede antal forekomster af engelsksprogede forkortelser som LOL, OMG, WTF og lignende.

I nogle af de lister man kan finde over ‘internetslang’, ‘sms-forkortelser’ og lignende, er der flere hundrede akronymer af de typer man ser i tabel 3. I nærværende undersøgelseskorpus er der alt i alt kun dem der er skrevet ind i tabellen. Det er altså et forholdsvis lille sæt akronymer der bruges, og at dømme ud fra tallene i tabel 3 bruges de ikke overvældende ofte.

I tabel 4 vises korpussets samlede antal forekomster af en anden type forkortelser, der i hvert fald tidligere var meget yndet i chat og sms, nemlig d for ‘det’/’de’/’du’ og r for ‘er’:

Den type forkortelse som er repræsenteret i tabel 4, er nok den der mest åbenlyst påkalder sig opmærksomhed i forhold til andre former for skrift­ sprog. Til gengæld er brugen sparsom, som det fremgår af tabel 4. Ovenikøbet fordeler forekomsterne sig på forholdsvis få tweets. Et enkelt tweet i materialet tegner sig fx alene for 5 af forekomsterne med d og 3 af forekomsterne med r.

I tabel 5 vises korpussets samlede antal forekomster af de såkaldte verbale kortformer.

Verbale kortformer som ha, ku og sku (’have’, ’kunne’ og ’skulle’) og andre som dem vist i tabel 5 er i virkeligheden ikke kun knyttet til de moderne skriveteknologier som sms, chat, Facebook og Twitter. De indgår i en lang tradition i dansk skriftsprog hvor man har prøvet at skrive mere i overensstemmelse med udtalen, fx har forfattere som Poul Henningsen, Palle Lauring og Cecil Bødker brugt sådanne skrivemåder. Dette ser dog ikke ud til at fremme brugen af dem. Som det fremgår af tabel 5, er der kun 76 forekomster af disse typer fordelt på 9404 tweets.

REBUSSKRIFT

Den særlige slags kortformer der dannes af bogstaver og tal, hvor tallet pga. lydlige egenskaber eller grafisk lighed med et bogstav bruges til at repræsentere en stavelse eller et bogstav, som fx 2tal (hvor tallet 2 udgør en rebuskomponent i adjektivet ’total’) eller HV4 (hvor tallet 4 bruges i pronomenet ’hvad’ for bogstavet A pga. af den grafiske lighed), forekommer slet ikke, hverken i K1 eller i K2. I den udstrækning tal bruges i tweetene, sker det udeluk-kende i udtryk hvor de faktisk gengiver talværdi: 10 dage, 200 flygtninge, 1st. pladsen, 2’er, 90’erne.

En bestemt andel af de anvendte forkortelser er stærkt kontekstfølsomme og kan ikke forstås udenfor den sammenhæng de indgår i. MM kan være Morten Messerschmidt eller nyhedsbrevet Mandag Morgen alt efter sammenhæng, og tilsvarende forstår man også kun om øk. betyder ’økonomi’ eller ’økologi’ når man har konteksten med. Enkelte er helt uforståelige uden kontekst; det gælder for eksempel k.hj, som dog i den rette sammenhæng er fuldt forståelig:

• @xxxxxxxxx @xxxxxxxxxxxxx @xxxxxxxx Syge på kontanthjælp er formentlig i afklaringsforløb i kommunen – ingen skal være på k.hj hele livet.

Det er imidlertid karakteristisk at mange af de forkortelser der anvendes, og som ikke nødvendigvis kan slås op i standardværkerne, er umiddelbart forståelige også uden kontekst: selvf., xborg, int., mnsk, spg., ig., ansv. (’selvfølgelig’, ’Christiansborg’, ’international’, ’menneske(r)’, ’spørgsmål’, ’igen’, ’ansvar’/’ansvarlig’).

Langt de fleste forkortelser i korpusset er altså umiddelbart afkodelige, enten fordi de er så etablerede at de kan slås op, eller fordi de af andre grunde er forkortet på måder så de stadig er gennemskuelige. Det gør således ikke noget om man forkorter på måder som ikke er kodificeret, bare resultatet er gennemskueligt.

Den tendens til meget stor indforståethed som kunne præge tidligere tiders digital diskurs, ser altså ud til at blive afløst af praksisser der trækker i retning af stadigt større gennemskuelighed og transparens. Dette er i øvrigt en tendens der understøttes af andre nyere undersøgelser af digital skriftlighed. Det kunne se ud som om de nye medier ikke mere bruges som legeplads for kreative sjæle, men snarere er blevet en del af hverdagen for sprogbrugerne i almindelighed, og at en af konsekvenserne af dette er en tilbagevenden til almindelige måder at forkorte og skrive på.

Denne artikel er en forkortet udgave af en forsknings­ artikel udgivet i foråret 2017 (Eva Skafte Jensen: ”Forkortelser og andre kortformer i Twitter”, udg. i Sprogbrug i de nye medier, redigeret af Margrethe Heidemann Andersen, 2017, s. 45-66). Hvis man er interesseret i de nærmere omstændigheder for materialets tilvejebringel­se, for den teoretiske diskussion om forkortelser, og for nærværende undersøgelses sammenhæng med national og international forskning på området, kan man benytte ovenstående link.