Skriftsprogets referencemeter – et forord

Læs direktør Thomas Hestbæk Andersens forord til årets første Nyt fra Sprognævnet.

Retskrivningsordbogen ligger nu klar i sin 5. udgave. Både på tryk og digitalt. Sammen med forlaget Alinea har vi i Sprognævnet udgivet den trykte udgave, og på Sprognævnets hjemmeside findes den digitale udgave frit tilgængelig. 67.489 opslagsord (lemmaer) og yderligere 11.502 ord i sammensætningseksempler rummer den nye udgave af ordbogen. Dertil kommer i alt 62 paragraffer med retskrivningsregler.

For nogle rangerer Retskrivningsordbogen et sted i bevidstheden ved siden af minderne om tyskundervisningens ’mit styrer dativ’, for andre er den slet ikke noget der bruges kræfter på, men heldigvis er den for mange væsentlig, og for nogle i denne gruppe er den ligefrem indprentet i hjernebarken. Jeg hører selvfølgelig til den sidste kategori og betragter Retskrivningsordbogen som aldeles fundamental i og for det danske
(sprog)samfund!

Hvor vi i Danmark måler afstand ud fra den prototype af en meter som opbevares af Bureau International des Poids et Mesures i Paris, måler vi sproglig korrekthed ud fra Retskrivningsordbogen. I Paris finder vi altså fundamentet for vores forståelse af afstand, mens vi med Dansk Sprognævns offentliggørelse af normeringen af dansk retskrivning finder fundamentet for det danske skriftsprog. Retskrivningsordbogen er en resurse der danner rettesnor for en lang række andre ordbøger og opslagsværker. Uden en fælles norm for retskrivningen vil både analoge og digitale
skriftlige kommunikationsprocesser være vanskelige og mindre effektive – ja måske bryde helt sammen. Så derfor – til trods for at det måske er lidt flot – italesætter jeg Retskrivningsordbogen som skriftsprogets referencemeter.

Bruges Retskrivningsordbogen?

Et sikkert fundament er selvfølgelig godt i mange sammenhænge, men har i sig selv ikke den store værdi hvis ikke der bygges ovenpå. Retskrivningsordbogen er ikke så meget i sig selv, men får sin værdi fordi den bruges. Og det gør den! Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen (som kan tilgås via kanaler som dsn.dk, sproget.dk og Ordbogen.com) er så efterspurgt i manges hverdag at den har i omegnen af ½ mio. opslag om dagen året rundt.

Hvor og hvordan bruges Retskrivningsordbogen?

I såvel den offentlige forvaltning som i uddannelsessystemet skal skriftsproget følge Retskrivningsordbogen. Det er givet af Lov om dansk retskrivning, som i § 2 fastslår at ”dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.”

For uddannelsessystemet har det altid været princippet at retskrivningen skal følge den til enhver tid gældende udgave af Retskrivningsordbogen, nemlig den senest udkomne trykte udgave. Det betyder at uddannelsessystemet, herunder folkeskolen, indtil 5. udgave af Retskrivningsordbogen blev lanceret, kun kunne stille sine elever til regnskab for hvad der står i 4. udgave fra 2012, til trods for at vi i Sprognævnet siden udgivelsen ved de årlige opdateringer har tilføjet i alt 2.242 opslagsord (i den digitale version af ordbogen). Det er der gjort op med nu hvor 5. udgave er udkommet. Denne 5. udgave er først og fremmest en digital udgave, sekundært en trykt udgave. Det betyder at hver af de årligt tilbagevendende opdateringer af den digitale version af Retskrivningsordbogen vil komme til at tælle som senest udkomne udgave. I ’digital’ sprogbrug kan man kalde disse digitale udgaver 5.1, 5.2, 5.3 osv.

Også i sammenhænge hvor man måske har en opfattelse af at det betyder mindre at skrive korrekt, kan et korrekt skriftsprog betyde meget. Eksempelvis viser undersøgelser at man har bedre chancer for at komme til jobsamtale hvis man udtrykker sig på et korrekt dansk – også selvom jobbet ikke kræver at man kan skrive korrekt. Undersøgelser viser endda at også på datingportaler højner et korrekt dansk chancerne for at finde en partner.

Det skal også bemærkes at i en digital nutid og fremtid er det helt afgørende at normere og dermed fastholde et skriftsprog. Uden en vedtaget norm for ords former som den der gives i Retskrivningsordbogen, vil maskiner og algoritmer ikke kunne arbejde med dem – oversætte dem til rækker af 0 og 1 – og uden en sådan vil sprogteknologi og kunstig intelligens således ikke kunne fungere optimalt.

Værsgo

Normeringen af dansk retskrivning er Dansk Sprognævns centrale opgave, og Retskrivningsordbogen er nævnets væsentligste redskab til at fastholde den skriftlige norm for dansk. Med den netop udgivne 5. udgave har vi ajourført ordbogen så også stavningen af det nyere ordstof er tilgængelig, og således at retskrivningsreglerne afspejler klar og nutidig sprogbrug.

I de øvrige artikler i denne udgave af Nyt fra Sprognævnet kan du læse meget mere om det store arbejde og de mange faglige overvejelser som ligger bag ordbogen.