Om ordet ‘christianit’

De fleste kender nok ordet christianit og bruger det om en person der bor i fristaden Christiania. Men der er formentlig ikke mange der ved at christianit engang har betydet ’christianshavner’. Denne artikel indeholder en redegørelse for christianit’s betydningsudvikling og de ord som det er blevet brugt side om side med.

Ordet christianit betegnede tilbage i 1800-tallet en person der boede på Christianshavn. I 2. supplementbind af Ordbog over det danske Sprog (udgivet i 1994) står der under opslagsordet Christianit således: ”… beboer af bydelen Christianshavn i København; christianshavner”, og der gives eksemplet Han er en ægte Christianit (fra 1888).

Udover christianit var der i 1800-tallet to andre ord der betegnede en der boede på Christianshavn, nemlig christianshavner og christianitter. Christianshavner findes i Ordbog over det danske Sprog i sammensætningseksemplet Christianshavner-Grundtvigerinde, som er fra 1830, mens det tidligste belæg på christianitter er fra 1860 (se det førnævnte supplementbind af Ordbog over det danske Sprog).

I 1900-tallet kom ordet nitter til. Ordbog over det danske Sprog angiver at det er en afkortet form af christianit eller christianitter (det ekspliciteres ikke hvordan nitter kan være en afkortet form af christianit). Ordbogen giver følgende eksempel fra 1945, hvor det tydeligt fremgår at nitter betød ’christianshavner’:

”Bededag mødtes Christianshavnerdrengene og Amagerdrengene og kæmpede drabelige Kampe med Knortekæppe paa Voldskrænten. Christianshavnerne sang: *Amager, Amager, jeg skal lære, | hvis du ikke lar’ Nitterne være, | for her er Nitternæver, som nok skal klunse dig!”¹

Det er imidlertid ikke klart hvor udbredte nitter og christianitter var i almensproget. I 1981 blev vi i Sprognævnet spurgt om formen christianitter i forbindelse med udgivelsen af V. Rauer Bergstrøms bog En christianitter før Christiania, og da svarede vi at vi ikke var bekendte med formen christianitter. Det kunne tyde på at christianitter har været en slags jargon som måske primært har været anvendt på Amager.

Man kan forestille sig at indbyggerbetegnelsen christianitter kunne have noget med en nitter at gøre, altså en ’person der er udlært til (og har som sit erhverv) at nitte’ (Den Danske Ordbog). Dette giver mening al den stund at det dengang eksisterende værft Burmeister & Wain lå på Christianshavn. Det er således tænkeligt at endelsen –nitter i christianitter er afledt af verbet nitte, på samme måde som substantivet sælger er afledt af verbet sælge.

I moderne sprogbrug bruges christianshavner nu udelukkende om en beboer på Christianshavn, mens christianit nu kun betegner en beboer på Christiania. Denne betydningsændring af christianit er med al sandsynlighed sket i forbindelse med fristadens oprettelse i 1971. Uden denne betydningsændring ville ordet være tvetydigt, og dette ville være uhensigtsmæssigt hvis man skulle skelne mellem folk der boede på Christianshavn, og folk der boede på Christiania. Dette var ikke et problem tilbage i 1968 da Hjalmar Sonnes skulptur ”De elskelige christianitter” blev opført; titlen må dengang have henvist entydigt til folk der boede på Christianshavn.

Sammenfattende kan det altså siges at christianit, i hvert fald fra 1800-tallet til omkring 1971, har betydet ’christianshavner’ – og at det i dén betydning er blevet brugt side om side med ordene christianshavner, christianitter og nitter.

Noter

¹ Asterisken (*) angiver at der er tale om et verscitat.