Spørg os

• Relæ og stafet
• Officielle (minoritets)sprog i Danmark
• Udtalen af -ment i låneord
• Efter eller efter at
• Sidensvans

Relæ og stafet

?

Da der var olympiske lege i 2021, lagde jeg mærke til at stafet hedder relay på engelsk. Nu ved jeg godt at I helst svarer på spørgsmål om dansk, men er der nogen forklaring på at engelsk bruger et helt andet ord end dansk?

!

Det er altid svært at forklare hvorfor vi er kommet til at bruge det ene ord frem for det andet for et bestemt begreb. Vi kan ikke spørge vores forfædre om det og heller ikke altid regne det ud på baggrund af de sproglige kilder.

Etymologien til relay passer glimrende med betydningen af stafetløb, så det er ikke underligt at det hedder det på engelsk. På dansk bruger vi samme ord i formen relæ med betydningen ’anordning der ved modtagelse af en elektrisk impuls tænder eller slukker en kontakt’ (Den Danske Ordbog på ordnet.dk). Ordet har vi ifølge Politikens Etymologisk Ordbog fra fransk relais, som betyder ’skiftestation, skifteheste på poststation, reservehunde langs en jagtrute’, og det er en afledning af relayer som betyder ’afløse, forny’.

På dansk har vi længe brugt stafet og stafetløb om sportsdisciplinen, og i Ordbog over det danske Sprog (bind 21, 1943, ordnet.dk/ods) defineres stafetløb som ’holdkapløb, ved hvilket hver deltager gennemløber sin del af distancen og ved afløsningen giver den næste løber en stafet’. Ordbogen dækker sproget fra 1700 til 1950, og som kilder nævnes Idrætsbogen (bind 2) fra 1909 af A.C. Meyer og Spartanerne fra 1919 af Emil Bønnelycke.

Ordet stafet har vi lånt fra tysk, som har lånt det fra italiensk med betydningen ’(lille) stigbøjle’. Det blev tidligere brugt om et ridende sendebud, men den betydning er i dag sjælden. Stafet bruges også synonymt med depeche om selve staven som man giver videre.

Som et lille tillæg kan det nævnes at man indenfor svømning bruger ordet holdkap om en stafetkonkurrence hvor fire svømmere på et hold efterfølger hinanden i bassinet. I svømning er der ingen stafet der gives videre, men den næste svømmer må springe i vandet når svømmeren før rører bassinkanten.

IEM

Officielle (minoritets)sprog i Danmark

?

Findes der lovgivning der siger noget om officielle sprog eller minoritetssprog i Danmark?

!

Der findes ikke nogen egentlig sproglov som siger noget om officielle sprog eller minoritetssprog i Danmark, og generelt har vi i Danmark meget få retslige bestemmelser (forfatning, love, bekendtgørelser o.l.) som regulerer hvad der er officielle sprog i Danmark. Et officielt sprog er et sprog som bruges af staten og statens institutioner i kommunikationen med borgerne.

Hvad angår grundloven fra 1953 – og alle de tidligere udgaver af den – så nævner den ikke det danske sprog, men den er skrevet på dansk. Loven om folkeskolen nævner intet om at dansk er officielt sprog, og det gør universitetsloven heller ikke. Folketingets forretningsorden nævner heller ikke dansk sprog, men den er skrevet på dansk. Heller ikke loven om folkekirken angiver dansk som officielt sprog.

Det er således ganske begrænset hvad vi kan finde i lovgivningen af formuleringer som kan siges at give dansk status som officielt sprog. Kun i retsplejeloven finder vi en formulering i den retning, idet § 149 angiver at ”[r]etssproget er dansk”.

Vender vi os mod Den Store Danske på www.lex.dk, finder vi denne formulering “Sproget i Danmark er dansk. Det er modersmål for langt størstedelen af befolkningen og enerådende som offentligt sprog” i artiklen “Danmark – Sprog”. Leksikonartiklen tilføjer at tysksindede danske statsborgere både taler dansk og tysk. Her nævnes det også hvordan det forholder sig i Grønland, Island og på Færøerne. Der står:

“På Færøerne er dansk efter hjemmestyreloven officielt sidestillet med færøsk, idet færøsk dog er hovedsproget på Færøerne; dansk er obligatorisk skolefag og første fremmedsprog. I Grønland skal dansk kunne anvendes i offentlige anliggender, selv efter at grønlandsk blev anerkendt som officielt sprog med selvstyreloven af 2009. Også i den islandske skole undervises der i dansk, omend sproget ikke længere har status som første fremmedsprog. Dansk er her et middel til nordisk kontakt.”

Vi ved at der tales rigtig mange sprog i Dan­mark, men Danmarks Statistik registrerer ikke hvilke, eller hvor mange der taler dem. Via Den europæiske pagt om regionale sprog eller min­dretalssprog (ETS nr. 148) anerkender Danmark tysk i Sønderjylland som minoritetssprog for det tyske mindretal. Og for dansk tegnsprog gælder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, hvor den danske stat ifølge artikel 21 e) skal “anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog”.

I andre lande har man en anden sprogpolitik – fx i Sverige, hvor en lang række sprog har status som officielle mindretalssprog: svensk tegnsprog, samisk, finsk, meänkieli (kaldes også tornedalsfinsk), romani og jiddisch.

Der har gennem årene været fremlagt forslag i Folketinget om at indføre en egentlig sproglov i Danmark, men det har der ikke være politisk opbakning til. Den regulering vi finder i Danmark – og den regulering som er afgørende for Dansk Sprognævn – angår derfor ikke dansk som sådan, men derimod retskrivningen (af dansk). § 2 i lov om dansk retskrivning angiver således: “Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten.”

THA & IEM

Udtalen af ‑ment i låneord

?

Oprindelige låneord med endelsen –ment kan udtales på to måder: med en mænt-lyd, som fx cement og instrument, eller med en mang-lyd, som fx arrangement og møblement. Hvad er reglerne for hvordan den slags ord udtales?

!

Ifølge Ordbog over det danske Sprog er det generelt sådan at ord der er indlånt fra fransk, udtales med mang, mens ord der er indlånt fra latin, udtales med mænt. Arrangement og møblement er indlånt fra fransk og udtales derfor med en mang-lyd, hvorimod cement og instrument er indlånt fra latin og derfor udtales med en mænt-lyd (med stød).

Der er dog nogle undtagelser. Parlament og piment er indlånt fra fransk, men udtales alligevel med en mænt-lyd, og traktement, som er indlånt fra latin, udtales med mang-lyd. Derudover er der også nogle ord der er indlånt fra engelsk; disse ord udtales med en mænt-lyd (uden stød), fx entertainment, establishment og statement. Du kan læse mere om emnet i svaret Incitamang fra Mål og Mæle på sproget.dk.

MN

Efter eller efter at

?

Er det korrekt at skrive Hun ankom til festen efter jeg var taget hjem? Eller skal det være med at: Hun ankom til festen efter at jeg var taget hjem?

!

Det er før i tiden blevet regnet for ukorrekt at udelade at når efter står før en ledsætning. Begrundelsen var at en ledsætning skulle indeholde at når den var styret af en præposition, i dette tilfælde efter.

Der kan argumenteres på flere måder for at udeladelse af at efter efter ikke længere bør regnes for ukorrekt. For det første har ordet efter længe været opført i ordbøgerne som konjunktion (foruden som præposition og adverbium), jf. fx Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog. I en sætning som Hun ankom til festen efter jeg var taget hjem kan man netop sige at efter er en konjunktion.

For det andet kan man se bort fra idéen om at en ledsætning nødvendigvis skal indeholde at når den er styret af en præposition, og i stedet analysere efter som en præposition der direkte efterfølges af en ledsætning. Det er ikke usædvanligt at ledsætninger følger lige efter præpositioner på dansk, fx Vi regner med hun kommer til festen.

Allerede i nummer 14 af Nyt fra Sprognævnet fra april 1975 skrev Erik Hansen at konstruktionstypen efter uden at med efterfølgende ledsætning var udbredt: ”I de senere år har man kunnet se at en konstruktionstype med efter + bisætning har vundet stærkt frem: efter vi havde set fabrikken, tog vi hjem.” I samme artikel beskriver Hansen det ulogiske i at regne sætninger som denne for ukorrekte, og han konkluderer: ”Hvad vi end gør[,] kan vi ikke vise at efter + at er mere systematisk eller konsekvent end efter uden at.”

Nu hvor vi nærmer os 50-årsjubilæet for Erik Hansens artikel, slår vi fast at det hverken er ukorrekt eller dårligt sprog at udelade at i forbindelsen efter + ledsætning.

ASH & MN

Sidensvans

?

Jeg har læst at den smukke fugl silkehale også kaldes sidensvans. Hvor kommer dette mærkelige ord fra?

!

Ordet sidensvans stammer ifølge Ordbog over det danske Sprog fra det tyske ord seidenschwanz, der direkte oversat betyder ‘silkehale’ (Seiden betyder ‘silke’, og Schwanz betyder ‘hale’).

Forleddet siden- findes ifølge ordbogen også i forældede sammensætninger som sidenskrud og sidenslæb, altså ‘silkeskrud’ (skrud betyder ‘festtøj’) og ‘silkeslæb’.

MHA