Sportsvaske blev i december 2021 kåret til årets ord i Norge. Vi kender også ordet sportsvaskning i Danmark, nok først og fremmest i den engelske form sportswashing, og det lægger sig smukt i kølvandet på andre lignende orddannelser, fx hvidvaskning og greenwashing.
I december 2021 kårede Språkrådet i Norge årets ord, nemlig sportsvaske. Ordet betegner ifølge Språkrådets hjemmeside det at “myndigheter i autoritære land bruker store sportsarrangement for å sette seg selv i et bedre lys eller søker å oppnå det samme ved å kjøpe opp eller sponse populære sportsklubber” (https://www.sprakradet.no/Vi-og-vart/hva-skjer/Aktuelt/2021/sportsvaske-er-arets-ord-2021/). Sportsvaske er relateret til det engelske substantiv sportswashing, der kan oversættes til sportsvaskning.
Ordene sportsvaske, sportsvaskning og sportswashing findes også på dansk, men er endnu ikke kommet ind i ordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag. De ældste belæg stammer ifølge en søgning i Infomedia (pressens samlede dataarkiv) fra 2019, og der er således tale om en relativt ny orddannelse. En søgning i Infomedia viser også at vi i dansk tilsyneladende foretrækker den engelske form, altså sportswashing, fremfor den danske form sportsvaskning.
Både på norsk og dansk er efterleddene –washing/-washe (eller –vask(n)ing/-vaske) produktive. De findes i forskellige sammensætninger hvor forleddet kan være en farve, fx hvid eller grøn, og de betegner som udgangspunkt at man har ”vasket” noget således at det er blevet det som forleddet betegner – på trods af at dette er usandt. Hvidvaskning handler således om at gøre sorte penge hvide, mens grønvaskning handler om at gøre fx en virksomhed eller lignende mere grøn (dvs. mere klimavenlig eller miljørigtig). I Danmark kan man danne et utal af sammensætninger med dette efterled, fx velfærdswashing og nordicwashing, og det minder orddannelsesmæssigt om et andet engelsk andetled, nemlig –bashing, der er kendt fra 1970.
I Danmark har vi eksempler på hvidvaske ‘kanalisere penge tilvejebragt ved kriminalitet over i legal virksomhed’ og hvidvaskning ‘det at hvidvaske’, der begge er kendt fra 1965. Hvidvask i samme betydning er kendt fra 1968, men fik fornyet opmærksomhed da det i 2018 blev kåret til årets ord efter at Danske Bank var blevet anklaget for netop hvidvask. Ifølge Nye ord i dansk 1955 til i dag er hvidvaske dannet efter udtrykket sorte penge, der betyder ‘illegale penge’. Dette udtryk er også kendt fra 1965.
Det ældste belæg vi har fundet på ordet grønvaske i dansk, er fra 1991. Forleddet er her adjektivet grøn, som ifølge Nye ord i dansk 1955 til i dag er kendt fra 1975 i den nye brug om ‘foranstaltninger der skal beskytte miljøet’.
Grønvaske betyder ‘få til at fremstå som mere miljøvenlig end der er belæg for’, og det er ifølge ordbogen en oversættelse af det engelske ord greenwash. Grønvaskning og grønvask er begge kendt fra 1997, mens den engelske form, greenwashing, er kendt fra 1996. Det engelske verbum greenwashe er observeret noget senere i dansk, nemlig i 2007. En søgning i Infomedia peger på at greenwashing (ligesom sportswashing) i dag er langt mere udbredt end grønvaskning.
Det engelske lån pinkwashing, der betegner ‘forsøg på at fremstå mere tolerant og accepterende overfor homoseksuelle end man i virkeligheden er’, er kendt fra 2010. Forleddet pink- er her brugt fordi farven lyserød (eller pink) for nogle er et symbol for homoseksuelle. Et ord med tilsvarende betydning er rainbowwashing, der er kendt fra 2019. Nye ord i dansk 1955 til i dag indeholder (endnu ikke) ordene pinkwashe, pinkvaskning og rainbowwashing, men de findes i dansk. De ældste belæg i Infomedia på pinkwashe og pinkvaskning er fra hhv. 2017 og 2016. Det danske verbum pinkvaske er der ingen eksempler på i Infomedia.
Sportsvaskning eller sportswashing er formentlig dannet parallelt til greenwashing og pinkwashing, men indeholder altså ikke et adjektiv som førsteled, men et substantiv. Og mens man kan sige at fx greenwashing kan oversættes til ‘vaske eller gøre mere grøn’, kan sportswashing ikke rigtig oversættes til noget brugbart. Ordet giver kun mening hvis man dels kender den overførte betydning af efterleddet -washing, dels ved at der er visse lande med en tvivlsom holdning til menneskerettigheder der afholder store sportsbegivenheder og dermed ønsker at fremstå som mere attraktive end deres menneskerettighedspolitik egentlig berettiger til.
Også for formerne pinkwashing/pinkvaskning gælder det at den engelske form, altså pinkwashing, tilsyneladende er mere udbredt end den danske. Det kan undre at det forholder sig sådan, for når vi allerede har de etablerede ord hvidvaske og hvidvaskning, ligger det egentlig lige for at bruge hhv. grønvaske, pinkvaske og sportsvaske og grønvaskning, pinkvaskning og sportsvaskning. Når de engelske former alligevel vinder indpas, kan det skyldes den prestige der er forbundet med det engelske sprog i Danmark. Den samme prestige findes ganske vist også i Norge, men her har Språkrådet til opgave at gøre en mere aktiv indsats for at fremme hjemlige oversættelser end Sprognævnet har i Danmark.
Om en sådan mere puristisk indsats fra Sprognævnets side ville have afgørende betydning for sprogbrugernes valg af danske kontra engelske gloser, er dog tvivlsomt. Danskerne vil som regel gerne selv vælge hvilke ord de skal bruge uden indblanding fra Sprognævnet eller andre instanser. Spørger man Sprognævnet om sportsvaskning er et godt ord, vil man derfor formentlig få at vide at det er et udmærket ord der ligger smukt i forlængelse af andre ord på -vaskning, og man vil nok også få oplyst at sportswashing også er en gangbar term, og at den måske endda er mere udbredt end den danske term. Og så er det op til den enkelte sprogbruger at afgøre hvilket ord han eller hun vil bruge.