Dansk Sprognævns opslagsbog om grammatik er nu kommet i 2. oplag.
Grammatiske termer indeholder 275 termer og begreber der alle er forsynet med en definition, relevante eksempler, synonymer og henvisninger til beslægtede termer. 21 faktabokse og oversigter giver overblik og konkrete råd.
Med bogen i hånden er læseren udstyret med en nøgle fra andre grammatiske terminologier og traditioner til den danske. Over 400 henvisninger hjælper hurtigt læseren hen til det opslagsord hvor det sproglige begreb er defineret og beskrevet.
Bogen henvender sig primært til studerende ved sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen, men også grammatikinteresserede og studerende på andre uddannelser vil kunne have gavn af bogen.
Køb bogen via Bogpriser.dk eller hos din lokale boghandler.