Sprognævnets onlineordbog Nye ord i dansk 1955 til i dag er i 2021 blevet opdateret med 136 nye opslagsord.
De nye opslagsord er ikke nødvendigvis nye i den forstand at de første gang er blevet set eller hørt i 2021. Nogle af ordene har ligget og ”simret” i nogle år (måske endda i mange år) inden de er blevet så almindelige at de fortjener en plads i ordbogen. Det gælder fx selvtest, altså en test man udfører på sig selv, som faktisk kan dateres til 1964. I dag er det så blevet så udbredt at det er kommet med i nyordsordbogen.
Andre ord er helt nye, fx maskne, dvs. ’akne der skyldes brugen af maske eller mundbind’, og vaccinepas, dvs. ’dokumentation for at man er vaccineret mod corona’. De kan begge dateres til 2020.
Og så er der en gruppe ord som nok burde have været indlemmet i ordbogen for længst, fx champ, der er et kortord for champion, ’mester’, og vandseng i betydningen ’seng med madras lavet af vandfyldt gummibeholder’. Disse ord kan dateres til hhv. 1976 og 1968.
Hvilke kilder er ordene hentet fra?
Ordene er hentet fra mange forskellige kilder. Nogle stammer fra avislæsning, fx eksofiktion/exofiktion ’litteratur der tager udgangspunkt i en kendt persons liv, men digter videre på det’, reboot ’gendigtning af fx film eller tv-serie’ og helbredsangst ’angst for at være alvorligt syg’.
Også magasiner og blade har været inspiration til nye ord, fx cottagecore ’romantisk forestilling om livet på landet med traditionelle sysler som havearbejde og brødbagning’ og wabisabi ’udtryk for at skønheden ligger i det uperfekte’.
Andre ord kommer fra reality-serien Ex on the beach. Her har vi ikke blot fundet nyere engelske slangudtryk som fx cockblocke ’forhindre en anden person i at have sex’, men også ord som luksus (brugt som et adjektiv i betydningen ’luksuriøs’) og det tidligere nævnte champ (se også artiklen "Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach" på Lingoblog.dk).
Og så er der de ord vi ser eller hører mere tilfældigt, fx random ’tilfældig, ikke planlagt’, som er meget udbredt blandt børn og unge.
Hvilke sprog stammer de nye ord fra?
Mange af de nye ord er dannet af danske bestanddele. Det gælder fx affaldsø ’område med flere skraldespande, ofte skraldespande til fordeling af forskellige typer affald’, fjerdebølgefeminisme ’feminisme der fokuserer på retten til at gøre hvad man har lyst til, uden at blive fordømt af andre’ og studieretningsprojekt ’større skriftlig opgave der skal laves i 3. g med udgangspunkt i studieretningsfagene’.
En del af de nye ord er oversat fra engelsk, fx bedragerfænomen ’følelse af at have bedraget sig til succes’, der er oversat fra engelsk imposter/impostor phenomenon, hadkriminalitet ’kriminalitet begået pga. had til offerets race, religion eller seksuelle orientering’, af engelsk hatecrime, og kropspositiv fra engelsk body positive der betegner en ’positiv indstilling til kroppen uanset dens udseende’.
I flere tilfælde kan man diskutere om et ord er dannet herhjemme, eller om det er oversat fra engelsk eller andre sprog. Det gælder fx lighund ’hund der opsporer lig’, der kan være dannet herhjemme (og eventuelt være en ny betydning af det gamle ord lighund, der betegner en hund hvis vedvarende hylen varsler død) eller være en oversættelse af det engelske ord cadaver dog. Det er ikke til at afgøre hvilken forklaring der er den rigtige, og det er i ordbogen angivet med betegnelsen ”jf.”. Denne betegnelse findes også ved et ord som klimavenlig, der enten er oversat fra engelsk climate-friendly, eller er dannet herhjemme i lighed med miljøvenlig. Et andet eksempel er ventesorg ’sorg man kan føle når man er pårørende til en person der er dødeligt syg, eller som mentalt er forsvundet, fx pga. demens’. Dette ord kendes også fra norsk ventesorg og fra engelsk anticipatory grief, men vi kan faktisk ikke dokumentere den præcise lånevej, og derfor har vi også her brugt betegnelsen ”jf.”.
Andre nye ord er ikke overraskende hentet direkte fra engelsk uden oversættelse, fx deeplike ’like andres gamle billeder på de sociale medier’, homewear ’tøj der både er smukt og behageligt at have på’ og mindset/mindsæt ’tankegang eller indstilling’.
Selvom der ikke er nogen tvivl om at engelsk er det sprog vi låner flest ord fra, er der også andre sprog der gør sig gældende blandt de nye ord. Det gælder fx det italienske ord burrata ’mozarellalignende ost fra Syditalien’, det tyske ord spitzenklasse, der betyder ’topklasse’, og forskellige lån fra japansk, fx bentoboks ’japansk kasse eller æske, ofte med inddelte rum, som man kan transportere mad i’, edamamebønne ’frø fra sojabønnen’ og det tidligere nævnte wabisabi. Også et enkelt kinesisk ord har fundet vej til de nye opslagsord, nemlig gua sha/gua-sha, der dels betegner en massageteknik, dels den massagesten som massagen udføres med.
Sociale medier, mode og corona
En stor del af de nye ord er hentet fra den del af vores hverdag der tager udgangspunkt i de sociale medier. Det gælder fx instamoment ’billede der er så perfekt at det kan lægges på instagram’, nethader ’person der udtrykker sig hadefuldt på sociale medier’, spamfilter ’program der forhindrer spam i at komme igennem til en mailmodtager’ og forleddet trolde- ’som har at gøre med adfærd, især på sociale medier, som skal påvirke andres adfærd og mening’.
En del ord har med mode at gøre, fx croptop ’kort bluse som gør at man kan se et stykke bart maveskind’ og sweatpants ’træningsbukser’.
Og så har coronaen igen sat sit aftryk på de nye ord, om end antallet af nye coronaord er mindre end forrige år. Blandt de nye coronaord er coronapas ’dokumentation for at man er vaccineret mod corona, har været smittet med corona eller er testet negativ for nylig’, vaccinepas ’dokumentation for at man er vaccineret mod corona’ og social boble ’gruppe på 5-10 personer som man pga. smittefare må begrænse sig til at se når man vil omgås andre udenfor fx arbejde og skole’.
Endelig er der en mængde ord som ikke rigtigt lader sig gruppere, fx Arne-/arne- (der er et produktivt førsteled der bruges i betydningen ’nedslidt senior’), demensby ’by med forretninger m.m. hvor der udelukkende bor demente’ og sort is ’tyndt lag is som er transparent og næsten usynligt på et mørkt underlag’.
Er de nye ord en blivende del af ordforrådet?
Det er et spørgsmål som det er svært at svare på. Som udgangspunkt medtager vi ord som er udbredte på det tidspunkt hvor de indlemmes i ordbogen, men vi er klar over at nogle af ordene måske glider ud af sproget igen. Det er fx muligt at maskne vil forsvinde igen når brugen af masker og mundbind er helt forsvundet, men vi har valgt at tage det med fordi det siger meget om årene 2020 og 2021, hvor covid-19 jo har været altdominerende. Også et ord som vildmarksbad ’udendørs badekar der opvarmes vha. brænde’ vil måske forsvinde igen hvis vi holder op med at investere i udendørs badekar. Det må tiden vise.
Læs alle ordene på listen Opslagsord tilføjet i 2021 til Nye ord i dansk 1955 til i dag.