Grammatiske termer henvender sig primært til studerende ved sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen, men også grammatikinteresserede og studerende på andre uddannelser vil kunne have gavn af bogen.
Har du lært grammatik i tysk- eller franskundervisningen, så kan du have lært begreber og betegnelser som passer dårligt til beskrivelsen af dansk. Her i bogen kan du slå fx imperfektum op og få at vide at den term der er relevant for dansk, er præteritum (og datid).
Med bogen i hånden er du som læser udstyret med en nøgle fra andre grammatiske terminologier og traditioner til den danske. Over 400 henvisninger hjælper dig hurtigt hen til det opslagsord hvor det sproglige begreb er defineret og beskrevet.
Grammatiske termer indeholder 275 termer og begreber der alle er forsynet med en definition, relevante eksempler, synonymer og henvisninger til beslægtede termer. 21 faktabokse og oversigter giver overblik og konkrete råd.
Om forfatterne
- Lars Heltoft er professor ved Københavns Universitet.
- Eva Skafte Jensen er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.
- Ida Elisabeth Mørch er seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn.
- Jørgen Schack er seniorforsker ved Dansk Sprognævn.
Bogen kan købes hos boghandleren eller via Bogpriser.dk. Vejledende pris: 149 kr. inkl. moms. 112 sider. ISBN: 978-87-89410-84-5.
Udgivelsesdato: 18. december 2020.