Rekonvalescenthjem

I disse stressede tider kan alle få brug for et pusterum af og til – især efter sygdom eller en hård arbejdsperiode. Men skal man tage på rekreationshjem eller rekonvalescenthjem?

Sprognævnet har fået et spørgsmål om brugen af de to betegnelser. Hvad betyder ordene rekonvalescenthjem og rekreationshjem, og hvor udbredt er de i moderne dansk? Kan det anbefales at ændre en institutions betegnelse fra rekonvalescenthjem til rekreationshjem for at tilpasse sig moderne dansk sprogbrug?

Svaret er ikke helt så enkelt som man umiddelbart skulle tro. De to ord er nærmest synonyme, men har hvert sit udbredelsesområde. Man bør derfor overveje nøje hvilke konsekvenser det vil få for institutionen hvis man ændrer betegnelsen.

Ordenes betydning

Den Danske Ordbog (ordnet.dk) angiver at ordene er synonyme, og den har identiske betydningsbeskrivelser for de to ord, nemlig:

”(privat drevet) institution hvor man kan få ophold i en periode for at hvile ud og komme til kræfter efter en sygdomsbehandling”

De to ord er dannet forskelligt. Rekonvalescenthjem er dannet som sammensætning med substantivet rekonvalescent som førsteled og hjem som andetled. Rekonvalescent er defineret som ‘person der er ved at genvinde helbred og kræfter efter sygdom eller operation’ (Den Danske Ordbog, ordnet.dk). Rekreationshjem er dannet som sammensætning med substantivet rekreation som førsteled, dvs. ‘det at hvile ud og komme til kræfter, ofte efter en alvorlig sygdom eller en arbejdskrævende periode’ (Den Danske Ordbog, ordnet.dk).

Med ordet rekonvalescent som førsteled tager man således udgangspunkt i tilstanden hos de mennesker der opholder sig på institutionen, mens der med rekreation er fokus på den helbredende proces der foregår. Rekreation dækker endvidere bredere, idet der ikke udelukkende er tale om at hvile ud som følge af sygdom.

Rekreation er det ældste af de to ord. Det kan spores tilbage til 1600-tallet. Det betød oprindeligt ‘adspredelse’ og ‘fornøjelse’ og har altså fået en lidt anden betydning i tidens løb. Rekonvalescent ser ud til at være kommet ind i sproget omkring 1800 og ser ikke ud til at have ændret betydning.

Ordenes udbredelse

Umiddelbart vil de fleste nok mene at førsteleddet rekonvalescent virker noget gammeldags, og de er måske usikre på hvad det præcist betyder. Rekreation er derimod mere gængs og umiddelbart forståeligt. Det skyldes sandsynligvis udbredelsen af de to ord i almensproget.

Slår man de to ord op i mediedatabasen Infomedia, som dækker aviser og netmedier fra 1975 til i dag, ses det tydeligt at rekreation samlet set forekommer i langt flere artikler end rekonvalescent. Rekonvalescent dækker kun 7 % af de samlede forekomster, mens rekreation dækker de resterende 93 %. Søger man kun i dagbladene, er forskellen noget mindre: 14 % til rekonvalescent og 86 % til rekreation. På Google er forskellen virkelig markant: Rekonvalescent dækker her kun 1 % af de samlede forekomster, mens rekreation står for resten. Alle artiklens søgninger er foretaget i juni 2019.

Når de to ord sættes sammen med -hjem, forholder det sig imidlertid lidt anderledes. Begge ord bruges i moderne dansk, og det ser ud til at rekonvalescenthjem fortsat er noget mindre udbredt i almensproget end rekreationshjem, men slet ikke i samme grad som førsteleddene alene. Det fremgår af næste tabel:

Retskrivningsordbogen, som dækker det aktuelle almene ordforråd, har rekreationshjem som selvstændigt opslagsord, mens rekonvalescenthjem står som sammensætningseksempel under rekonvalescent. Dette tyder ligeledes på at rekreationshjem er mere udbredt i almensproget.

Men forekomsterne af rekonvalescenthjem ligger mellem 19 og 30 %, mens de for rekonvalescent ligger mellem 1 og 14 %. Så det ser ud til at sammensætningen rekonvalescenthjem fortsat er ganske hyppig selv om førsteleddet rekonvalescent er i tilbagegang. Der findes forholdsvis mange artikler – også fra 2019 – hvori ordet forekommer.

Rekonvalescenthjem er ligeledes i brug på centrale sider på nettet, fx sygeforsikring.dk, socialjura.dk, Region Syddanmark m.fl. Det anvendes endvidere hyppigt i love og bekendtgørelser, typisk i forbindelsen statsanerkendte rekonvalescenthjem, fx i selskabsskatteloven, som senest blev revideret i 2016.

Lidt overraskende står rekonvalescenthjem faktisk stærkere i lovgivningen end rekreationshjem. I databasen Retsinformation.dk forekommer rekonvalescenthjem i 130 dokumenter (25 love, 36 bekendtgørelser og 69 andre retsdokumenter), mens rekreationshjem kun forekommer i 61 dokumenter (heraf 5 bekendtgørelser og 56 andre retsdokumenter), dvs. ikke blot i færre, men også i mindre vidtrækkende dokumenter.

Rekonvalescenthjem er altså det mest udbredte i lovgivningen, og ordets forekomst på officielle hjemmesider tyder på at det stadig er den mest almindelige betegnelse i officielle sammenhænge.

Også når man ser på de bøjede former af ordene, finder man interessante forskelle. Således forekommer den bestemte form rekonvalescenthjemmet væsentligt hyppigere end formen rekreationshjemmet.

Dette kan skyldes at ordet typisk optræder som en fast del af betegnelsen for den enkelte institution, som ofte er dannet for år tilbage og har fastholdt sit navn, fx Rekonvalescenthjemmet Lysglimt, Rekonvalescenthjemmet Hvalsø Gamle Lægebolig, Rekonvalescenthjemmet Christiansro (som ikke findes mere) m.fl.

Ser man imidlertid på den ubøjede form med ubestemt artikel, dvs. hvor man ikke har en bestemt institution i tankerne, er et rekreationshjem klart den hyppigste form.

Konklusion

Det ser ud til at rekreationshjem er mest udbredt i almensproget, især når man ikke har en specifik institution i tankerne, men at rekonvalescenthjem stadig står stærkt i lovsproget og i offentlige institutioners sprogbrug.

Det bør derfor nøje overvejes om det vil være en fordel at ændre navnet på en given institution til rekreationshjem. Muligvis vil man få lettere ved at kommunikere viden om institutionen ud til almenheden, men man risikerer at komme ud af trit med den officielle sprogbrug og lovgivningen, hvor rekonvalescenthjem fortsat står stærkest.