Nedenfor finder du en beskrivelse af ’Anne’ som er en ”persona”. En persona er et redskab for kommunikationsmedarbejderen, og formålet er at tegne et konkret og plastisk billede af en organisations målgruppe så det bliver håndgribeligt at skrive til denne. En personabeskrivelse kan være en meget omfattende personprofil, men nedenfor fokuserer jeg alene på ’Annes’ sproglige interesser og medievaner.
Hvorfor ’Anne’?
Fra midten af august til midten af december 2019 har jeg været kommunikationspraktikant i Dansk Sprognævn. Min primære opgave har været at udarbejde en kommunikationsstrategi. En kommunikationsstrategi er – lidt groft skåret – en struktur der sikrer overblik over hvem der indgår i kommunikationen (afsender og modtager), hvad der skal kommunikeres om (substans), og hvordan kommunikationen skal foregå (kommunikationskanaler). Jeg har særligt arbejdet med at få et overblik over modtagerne af Dansk Sprognævns kommunikationstiltag – altså over vores målgrupper. I den forbindelse har jeg arbejdet med personaer. Personaen i denne artikel er baseret på tre informanters udsagn om dem selv, deres medievaner, deres interesse for sprog og deres opfattelse af samt forhold til Dansk Sprognævn. Fælles for informanterne er at de alle hører til i den målgruppe som vi har valgt at kalde ”de sproginteresserede danskere”.
’Anne’
Anne bor i Roskilde sammen med sin familie, men da hun var ung, tog hun på mange udlandseventyr. Her forelskede hun sig i forskellige kulturer. På denne måde opstod hendes interesse for sprog. I folkeskolen var hun altid god til dansk, engelsk og tysk, og hun var glad for at bruge sit sprogøre på sine mange rejser. Sidenhen er interessen kun steget. Hun arbejder nu på et museum med administrativt arbejde hvor hendes sprogfærdigheder kommer til udtryk. Ved siden af sit fuldtidsarbejde har hun et lille bijob hvor hun korrekturlæser andres skriverier. Det er dog ikke af økonomiske årsager. Anne elsker bare sprog, og hun har et ønske om at udvikle sig og lære mere, på trods af at hun faktisk mener at hun er langt bedre til dansk end de fleste danskere er.
Derudover er Anne overbevist om at sprog skal være sjovt. Særligt interesserer Anne sig for historierne bag sproget. Det kan optage hende at finde ud af hvorfor vi siger og agerer som vi gør. Alligevel kan det irritere hende grænseløst når andre ikke kan kende forskel på ligge og lægge eller roder med kommaerne. Det kan vel ikke være så svært? Anne er medlem af flere grupper på Facebook som diskuterer det danske sprog. Her kan hun dele sin entusiasme for sproget og sine frustrationer over andres mangel på samme med de andre gruppemedlemmer. Sommetider diskuterer Anne og de andre gruppemedlemmer også Dansk Sprognævns rolle i problematikken. Anne ved godt at sprog er foranderligt, men alligevel kan hun ikke lade være med at undre sig over hvorfor Dansk Sprognævn ikke er mere håndfast når det gælder regler. Er det virkelig nødvendigt at peperoni også skal kunne staves pepperoni? Anne synes at det er problematisk at dansk skal tilpasses dem der ikke orker at sætte sig ind i sprogets kompleksitet.
Anne indrømmer at hun nok bruger mere tid på Facebook end godt er. Hun ser Facebook som en god mulighed for at dokumentere sit liv og socialisere med alle, både venner og bekendte. Facebook er ikke kun hendes primære sociale medie. Anne bruger nemlig også Facebook som et nyhedsmedie. Hun supplerer gerne med andre nyhedskanaler, såsom TV 2 og DR. Men de dage hvor det går stærkt, får hun kun nyheder gennem Facebook, hvilket hun også mener er dækkende. Anne har også en instagramprofil, men betragter sig selv som mere eller mindre inaktiv. Hun lægger kun noget op hvis hun pludselig kommer i tanke om at det rent faktisk også er en mulighed, hvilket sker forholdsvis sjældent. Derudover har hun også en snapchatkonto som hun bruger endnu mindre end Instagram. I første omgang oprettede hun en snapchatkonto for at følge med i hvad hendes børn og yngre kollegaer laver, men nu fylder appen mest af alt bare på telefonens startskærm.
Kan du se (lidt af) dig selv i ‘Anne’?