Hvilken farve refererer ordet hudfarvet til? Indtil for få år siden var der ingen tvivl: Hudfarvet betød ”med samme lyse farve som huden hos en typisk nordeuropæer; lys og afdæmpet beige eller ferskenfarvet” (Den Danske Ordbog, hudfarvet, betydning 1).
Ordet bliver (eller blev) især brugt i forbindelse med visse produkter: farvekridt, perler (til perleplader), makeup, nylonstrømper mv. Men det er ved at ændre sig. Ordet bruges nu også i en bredere, relativ betydning, som er tilføjet i Den Danske Ordbog: ”vedr. beklædning eller makeup med en farve der svarer til bærerens hud” (Den Danske Ordbog, hudfarvet, betydning 1.a). En tilsvarende udvikling ses i andre sprog, fx i engelsk, hvor ordet nude i brugen som hudfarveord har gennemgået en tilsvarende betydningsudvikling (fra snæver til bred betydning), som også afspejler sig i ordbøgernes definitioner. Nude bruges også i dansk, især i forbindelse med tøj og makeup.
Ordet hudfarvet har ligesom mange andre ord der falder indenfor det identitetspolitiske område, været debatteret i medierne, ikke mindst på de sociale medier. Lars Trap-Jensen, som er seniorredaktør ved Den Danske Ordbog, beskriver i en artikel i tidsskriftet LexicoNordica (Trap-Jensen 2020: 143) hvordan ordbogsopslaget hudfarvet blev genstand for en målrettet kampagne fra en gruppe på Instagram. Gruppen anså den traditionelle, snævre betydning, dvs. ’lysbeige’, som udtryk for strukturel racisme og opfordrede til at artiklens forklaring blev ændret. Ordbogsredaktionen fastholdt i begyndelsen den traditionelle, snævre betydning fordi den ikke kunne finde sikre autentiske eksempler på den nyere, relative betydning, dvs. ’med en farve der svarer til bærerens hud’. Men som det allerede er fremgået, endte det dog med at redaktionen, efter en omfattende kilderesearch, tilføjede den nye betydning (dvs. 1.a).
Det er rigtigt at det kan være meget svært at finde autentiske eksempler som i sig selv viser at hudfarvet betyder ’med en farve der svarer til bærerens hud’. Faktisk viser ingen af de brugseksempler som Den Danske Ordbog bringer under den nye betydning, om ordet er brugt i den snævre eller den relative betydning, fx ”under Wimbledon er det værd at kaste et ekstra blik på Serena Williams og hendes ben, for dér sidder et par hudfarvede strømpebukser.” Kun den der har set den sorte amerikanske tennisspiller Serena Williams optræde ved den pågældende Wimbledonturnering (2018), ved at hendes strømpebukser/tights faktisk var mørkebrune – og altså ikke lysbeige.
Bevidstheden om at hudfarvet ikke længere uden videre kan bruges i den traditionelle betydning, ’lysbeige’, har indfundet sig hos mange af dem der forhandler produkter af en type hvor ordet kan være relevant at bruge, jf. fx følgende tekst fra et firma som sælger materialer, herunder farver, til dekorationsformål:
Vejledning: Lær at blande hudfarver
Hudfarve er et vidt begreb, da man selvfølgelig ikke kan snakke om at en bestemt farve er hudfarvet. Her finder du derfor vejledning til at blande en lys, kaukasisk hudfarve. Denne kan du ændre nuancen på ved at blande sort eller brun i, og på den måde opnå en mørkere hudfarve. (www.makemake.dk/saadan-blander-du-forskellige-nuancer-af-hudfarve)
Og til dem der ikke vil forsøge at blande sig frem til den ønskede hudfarve, findes der adskillige producenter af farvekridt o.l. som kan levere æsker med 8-12 forskellige ”hudfarver”.
Én mulig løsning på problemet med hudfarvet er altså at man undgår ordet ved i stedet at tale om forskellige hudfarver. En anden mulig løsning er at man i sine produktbeskrivelser o.l. helt undgår at referere til hud, men i stedet benytter farvebetegnelser som ikke giver associationer i retning af hud(farve). Efter henvendelse fra en socialdemokratisk lokalpolitiker besluttede plasticperleproducenten Hama således at ændre navnet på perlerne med navnene ”hud” og ”lys hud” til henholdsvis ”mat rosa” og ”lys fersken”. Her er producentens begrundelse for ændringen:
”Hama skal ikke genere nogen, hvis nogen kan føle sig stødt over det. Hama er kreativ leg, hygge og læring. Der skal ikke være nogen, der er kede af det på baggrund af det,” begrunder direktør i Hama Lene Haaning beslutningen til TV Midtvest. (Jyllands-Posten.dk 24.6.2020)
Hudfarve(r) er i øvrigt på dagsordenen mange steder. De fleste har sikkert bemærket at man i nogle år har kunnet bruge emojis, fx ”thumbs up”, i mange forskellige (hud)farver på mobiltelefonen.
Det er normalt ikke noget problem for sprogbrugerne at et ord har mere end én betydning, da den intenderede betydning normalt vil fremgå af konteksten. Men hudfarvet kan vi langtfra altid vide hvad betyder, jf. eksemplet med Serena Williams’ strømpebukser. Det kan i sig selv være grund nok til at man finder en anden måde at beskrive en bestemt farve på. En anden nok så væsentlig grund til at undgå ordet hudfarvet er at man risikerer at gøre nogen vred eller ked af det hvis man bruger det, i hvert fald i sammenhænge hvor det ikke er tydeligt at man bruger det i den nye, relative betydning.
Referencer
Trap-Jensen, Lars (2020): Inklusion eller mindretalsdiktatur? Om politisk korrekthed, minoritetshensyn og leksikografisk deskriptivisme i Den Danske Ordbog. LexicoNordica 27, s. 137-156.
Overskriften Farlige ord er temaet for en række artikler som bringes i dette og kommende numre af Nyt fra Sprognævnet i 2026.
Med ”farlige ord” menes i denne sammenhæng ord som tilhører det identitetspolitiske område, og som i en eller flere henseender kan opfattes som kontroversielle, dvs. ord som fx brun, bøsse, eskimo, etnisk, hudfarvet, indianer, slave(gjort).
Vi lægger ud med fire artikler med følgende titler: Bøsse, Etnisk, Hudfarvet og Hudfarver.
Vil du citere denne artikel?
Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste:
Schack, Jørgen & Marianne Rathje, 2026: Farlige ord: Hudfarvet. I: Nyt fra Sprognævnet 2026/1.