Den voksen eller den voksne?
?
Hedder det den voksen der har ansvaret eller den voksne der har ansvaret?
!
Både den voksen der har ansvaret og den voksne der har ansvaret er korrekt.
Oprindelig er ordet voksen et adjektiv, og i bestemt form og i flertal er bøjningsendelsen –e. Det resulterer i den voksne søn, de voksne mennesker og altså også den voksne der har ansvaret. Dette følger mønstret fra andre adjektiver i bestemt form og flertal: den gamle søn, de gamle mennesker; den erfarne medarbejder, de erfarne lærere og lign.
Ordet voksen har dog undergået en forandring de seneste årtier – muligvis i forbindelse med at offentlig børnepasning er blevet normen snarere end undtagelsen. Det kan nu også bruges som substantiv; substantivbrugen er kommet med i Retskrivningsordbogen ved den årlige opdatering i december 2017, og også i Den Danske Ordbog (på ordnet.dk) er voksen med som substantiv.
Når voksen bruges som substantiv, følger det ikke længere adjektivmønstret i bestemt form. Vi har da den nye voksen hedder Anders; den voksen der har det overordnede ansvar på stuen og lign.
Grammatisk set er begge dele altså rigtigt, men man kan komme ud for at nogle sprogbrugere endnu ikke har vænnet sig til den nye brug og derfor bliver overrasket over at møde den.
ESJ
I eller på de sociale medier?
?
Jeg har lagt mærke til at I nogle steder på jeres hjemmeside, www.dsn.dk, skriver i de sociale medier, fx under punktet ”Vi arbejder også med”. Det er vel ikke ligefrem forkert, men jeg er ret sikker på at på de sociale medier er mere almindeligt, og jeg synes også det lyder meget bedre.
!
Du har ret i at på de sociale medier er mere almindeligt end i de sociale medier. En søgning i mediearkivet Infomedia viser at på de sociale medier er blevet brugt i over 17.000 artikler i perioden august 2016 til august 2017, mens i de sociale medier kun forekommer omkring 300 gange.
Man siger jo fx på Facebook, på Twitter og på Instagram, og det må være grunden til at de fleste foretrækker på de sociale medier fremfor i de sociale medier. På den anden side hedder det jo i medierne, og derfor kan det også hedde i de sociale medier.
I de tilfælde hvor vi i Sprognævnet har valgt at bruge i de sociale medier, er det som regel i forbindelsen sproget i de sociale medier, og i denne sammenhæng virker det for os naturligt at bruge i i stedet for på, sandsynligvis fordi det sammenholdes med sproget i de traditionelle medier eller sproget i de trykte medier e.l.
AÅJ
Ikkedigital borger
?
Har Sprognævnet et bud på en betegnelse der dækker personer som er fritaget for digitale selvbetjeningsløsninger og digital post fra det offentlige eller ikke har digitale kompetencer? Vi har drøftet betegnelserne analog borger og ikkedigital borger.
!
Ordforbindelsen digital borger om ’borgere der bruger it i kommunikationen med det offentlige’ er ret etableret på kommunernes websites, fx har mange af dem en side der hedder sådan. Det betyder at man må acceptere at det er den ordforbindelse der er gængs.
Ordet digital er måske ikke helt velvalgt i denne sammenhæng, for det betyder ifølge Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) ’med trinvis overgang fra en tilstand til en anden så hver tilstand entydigt kan udtrykkes ved hjælp af fx tal’, og det er jo ikke borgeren der er sådan indrettet, men den computer hun bruger til sin kommunikation.
Sprognævnets nyordsordbog, Nye ord i dansk 1955 til i dag, på dsn.dk/noid daterer ordet digital i denne anvendelse til 2006 i ordforbindelserne digital indfødt, digital indvandrer, digital immigrant og nu altså også i digital borger. Tilsvarende betyder analog ’med trinløs eller glidende overgang fra én tilstand til en anden’, og sådan er mennesker formentlig i visse henseender indrettet rent biologisk, men udtrykket ville ikke være heldigt i denne sammenhæng. Borgere som ikke anvender digitale løsninger, bør ikke betegnes som analoge, men som ikkedigitale, evt. med bindestreg: ikke-digitale, jf. § 57.8 om ”usædvanlige sammensætninger” i retskrivningsreglerne.
OR
Smiley som erstatning for punktum?
?
Kan man brug en smiley som erstatning for punktum?
!
Vi kan i hvert fald se at det sker ret hyppigt i sms’er og opslag på de sociale medier som Facebook og Twitter. Det forekommer også på virksomheders hjemmesider, typisk i sammenhænge hvor tonen ikke er så formel.
Dansk Sprognævn udstikker ikke faste regler for brugen af smileyer (emojier og emotikoner). Men vi holder øje med de praksisser man kan se udfolde sig i de nye skriftlige forummer. Se også denne vejledning andetsteds på vores hjemmeside.
Her kan vi netop se at der er en udbredt praksis med smiley i slutningen af en sætning. Hvor der for nogle år siden var en tendens til både at have smiley og punktum som afslutning, er den nye tendens at man simpelthen erstatter punktum med smiley. Typisk er der et mellemrum mellem sidste ord og smiley. Hvis teksten fortsætter på den anden side af smileyen, kan man iagttage at sprogbrugerne veksler mellem at begynde den nye sætning med stort bogstav eller med lille. Nogle laver tvungent linjeskift efter smileyen, og en eventuel ny sætning står da typisk med stort begyndelsesbogstav 🙂
ESJ
Navne på uddannelser
?
Jeg er lige startet på en ny uddannelse, og jeg er kommet i tvivl om om jeg skal skrive min uddannelse med stort eller lille begyndelsesbogstav. Jeg troede egentlig at det skulle skrives med lille, men jeg synes at jeg ser det skrevet med stort flere og flere steder. Hvad er det rigtige?
!
Du skal skrive betegnelsen for din uddannelse med lille begyndelsesbogstav.
Det fremgår af Retskrivningsordbogen, 4. udg., 2012, § 12, stk. 9, at generelle benævnelser på fag, emner, discipliner, studier og uddannelser normalt skrives med lille, fx biologi, faget dansk, dansk, nationaløkonomi, ergoterapeutuddannelsen.
Det er ganske rigtigt almindeligt at se den slags skrevet med stort, fx ”Jeg læser Dansk og Engelsk på Københavns Universitet”, men det er ikke desto mindre forkert.
MHA