Pia Jarvad blev ansat i Sprognævnet i 1974 og er dermed den person på nævnet som har kendt og arbejdet sammen med Erik Hansen i længst tid.
Erik Hansen, vores gamle formand, døde 2. september 2017, 85 år gammel. Erik Hansens tilknytning til Sprognævnet var lang og engageret; måske var Sprognævnet der hvor han befandt sig bedst i forhold til de mange andre steder han udøvede sin gerning. Sådan følte vi ansatte det. I Sprognævnet fandt han et helle, en forskningsinstitution hvor der først og fremmest blev diskuteret dansk sprog, og hvor tiden ikke skulle bruges til undervisning, studieplaner, administration og alt det der hører til i et stort universitetsinstitut i en periode med betydelige omvæltninger. Erik kunne være ilter og til tider barsk, men det var ikke den side af Erik vi oplevede, derimod den altid venlige, imødekommende og opmuntrende Erik.
Erik Hansen var i 1959-60 umiddelbart efter sin kandidatgrad ansat som vikar for den daværende sekretær i det i 1955 oprettede Dansk Sprognævn. I det år behandlede han sagen om lysthuset som sidenhen blev en god historie om de juridiske spørgsmål som jævnligt bliver stillet til Sprognævnet: En mand køber en grund med en klausul om at der kun må bygges lysthus på grunden, manden bygger et rigtigt hus som han kalder sit lysthus – og Sprognævnet skal afgøre hvad et lysthus egentlig er for noget. I 1959-60 blev der stillet ganske få sproglige spørgsmål til nævnet, så han fik lige stiftet bekendtskab med den genre i Sprognævnet som nu har vokset sig stor med flere tusinde svar om året. Efter vikariatet i Sprognævnet blev han ansat ved Københavns universitet i 1963, fra 1973 som professor, og samme år blev han indvalgt i nævnet og i dets arbejdsudvalg. Sprognævnets opbygning var dengang at nævnet bestod af repræsentanter fra forskellige områder som havde dansk sprog som arbejdsgrundlag, og nævnet valgte et arbejdsudvalg som vitterligt var arbejdende, og som påtog sig dataindsamling til brug for beslutninger om retskrivningen, særligt vanskelige sproglige spørgsmål mv. I dette arbejde var Erik Hansen en af de flittigste, og en stor del af de gennemgribende ændringer i redaktionen af 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen og i dens retskrivningsvejledning kommer således fra hans hånd.
Kun 2 år efter at Erik Hansen var indtrådt i arbejdsudvalget, kom artiklen Den hemmelige præmis. Argumenter og skinargumenter i sprogrigtighedsspørgsmål fra 1975. Den var et resultat af hans analyser af argumentationen i nævnets svarpraksis. I argumentationen fandt han de sproglige argumenter som logik, analogi, etymologi brugt i nævnets svar, men der manglede det vigtigste led i argumentationen, nemlig dannelsesargumentet. Ved to konkurrerende, men i og for sig lige gode former, fx pennalhus/penalhus, parentes/parantes er kun den ene form korrekt, og det er den der bruges af ”de rutinerede, bevidste og omhyggelige sprogbrugere hvis sprog traditionelt kaldes ”dannet””. Erik Hansens egen konklusion er for ham ikke utypisk et både-og, at den hemmelige præmis er et undertrykkelsesmiddel, og at sprogrigtighedsdiskussionen er en bestræbelse for demokratisering af sproget. Det var en artikel som fik stor betydning for Sprognævnets arbejde. Da bekendtgørelsen om Sprognævnet fra 1955 blev revideret i 1997, blev det således nedfældet at ”ord og ordformer i dansk [skrives] i overensstemmelse med den praksis, som følges i gode og sikre sprogbrugeres skriftlige sprogbrug”. Helt tilfredsstillende har det dog ikke altid været at operere med denne gode og sikre sprogbruger; jagten på ham/hende er fortsat.
Erik Hansen blev formand for Dansk Sprognævn i 1985. Formanden var formand for nævnet og dets arbejdsudvalg, men dengang var han også daglig leder af sekretariatet, som vi ansatte kaldtes. ”Vi har en god mellemtid”, kunne formanden normalt konstatere ved frokosttid ved de månedlige arbejdsudvalgsmøder, som han ledte med en fast og til tider utålmodig hånd. Alle fik givet deres holdninger til kende, også de ansatte fik taletid i arbejdsudvalget, og der kunne konkluderes. Med Erik Hansen som formand trådte sekretariatet ind i en ny æra hvor vi for alvor fik rystet det noget støvede og nørdede af os. Formanden, som han herefter altid blev kaldt, satte vores svarpraksis til debat, vores faglige stringens blev under hans skarpe blik hele tiden skærpet. Selvom ordet som studieobjekt er i centrum for de fleste opgaver i Sprognævnet, ønskede formanden at vi også arbejdede med større helheder end blot ordet (Dansk Ordnævn var Sprognævnet blevet kaldt). Det lå i naturlig forlængelse af hans egen hovedinteresse: grammatikken. Formanden fik et stort folkeligt gennembrud med den såkaldte majonæsekrig ved udgivelsen af 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen, og med Sprognævnet fik han en platform (eller omvendt var det Sprognævnet der fik en platform med ham) for både sproglig vejledning og sproglig provokation, begge dele drevet med humor og elegance og altid med de slående eksempler på sprogbrug i diskussionerne. Han gav Sprognævnet en kolossal gennemslagskraft, Sprognævnet blev kendt vidt og bredt, og vi ansatte blev tilskyndet til at tage aktiv del i sprogdebatten ved at deltage i tv- og radioprogrammer som Sprogminuttet og Stav et Tal, og vi stillede op til utallige interview om det danske sprog.
Ved årsmødet for hele nævnet i 1989 blev der taget hul på drøftelserne om kommatering. Det blev en langvarig drøftelse helt op til i dag. Formanden var svoren pausekommatist; han har engang fortalt mig at han havde et stempel hvorpå der stod ”de kommaer som mangler, skal mangle!” til brug for sine artikler. Formanden var jo klar over at der ”i virkeligheden kun er et system: det grammatiske” som han udtalte ved et årsmøde i 1990 og tilføjede på sin særligt prægnante måde: ”Folket ønsker en fuldautomatisk løsning, og folket ønsker at sætte komma foran at, som, der. Kommaer er ligegyldige og skaber derfor et sydende raseri. En kommadebat kan vælte en regering”. Det sidste er nu ikke sket, men debatten har været heftig, både indenfor og udenfor Sprognævnet. Det første kompromis blev at pausekommaet blev afløst af nyt komma og det grammatiske komma bevaret i Retskrivningsordbogen fra 1996, og disse to systemer blev senere fusioneret til ét kommasystem med mulighed for at vælge startkomma foran ledsætninger til eller fra. Denne sidste krusedulle på kommasagaen skete dog efter at formanden i 2002 var gået af. Da var formanden ramt af sygdom som plagede ham i lange perioder derefter, men som ikke forhindrede ham i at komme på Sprognævnet og følge med i vores arbejde. Han helligede sig nu arbejdet med at fuldføre sit hovedværk Grammatik over det Danske Sprog 1-3, 2011, sammen med professor Lars Heltoft.
Erik Hansen er død. Han efterlader et stort savn hos os alle, men heldigvis har vi gennem de mange år haft ham nært på og fået fra ham en utrolig inspiration til at arbejde videre i hans ånd: med entusiasme og glæde at formidle og åbne det danske sprog for folket.
Ære være hans minde.