De der eller dem der?

Et af de spørgsmål som Sprognævnet ofte får, er om det hedder til de der eller til dem der. Med udgangspunkt i dronningens nytårstaler har Sprognævnets direktør undersøgt forholdet mellem de to konstruktioner i forskellige korpusser.

Dronningens nytårstale får altid stor bevågenhed, og nytårstalen 2016 var ingen undtagelse. Denne gang var det dog mere formen end indholdet der fangede offentlighedens interesse. Det skyldtes dronningens brug af kasus i forbindelse med pronomenerne (stedordene) de og dem.

”Her er god grund til at sige tak til alle de, der gør en indsats for vores sikkerhed,”

sagde dronningen bl.a., og lignende formuleringer gentog sig 3 andre steder i talen:

”Danmark kan ikke fungere uden alle de, der gør en indsats i produktionen.”

”Min tak og nytårshilsen går også til alle de, der sørger for, at vi kan leve trygt i hverdagen såvel som på en festaften som denne.”

”Det gælder Politiet og Forsvaret, Beredskabet og de, der har vagt, blandt andet på sygehusene.”

Det gav en del reaktioner i aviserne, på de sociale medier og også i Sprognævnets svartjeneste. Mange mente at dronningen skulle have brugt dem i stedet for de. Andre mente at fænomenet efterhånden er så udbredt at det ikke længere burde give anledning til debat. Men hvor udbredt er det egentligt? Det har jeg forsøgt at belyse i denne artikel.

Hovedreglen for brugen af de og dem

Hovedreglen er følgende: Når et personligt pronomen er subjekt i sætningen, bruges normalt nominativ (jeg, du, de), mens den oblikke form (mig, dig, dem) bruges i alle andre tilfælde (jf. Håndbog i Nudansk, Galberg Jacobsen & Stray Jørgensen 2013).

I de første tre eksempler ovenfor er de en del af en forholdsordsforbindelse (til alle de, der …, uden alle de, der …). I det sidste eksempel står de som led i en sideordningsforbindelse der er objekt (Politiet og Forsvaret, Beredskabet og de, der …). Pronomenet er dermed ikke subjekt i nogen af sætningerne, og derfor skulle den oblikke form dem have været brugt frem for den nominative form de. Ingen af sætningerne overholder altså hovedreglen.

De-tendensen

Ændringerne i brugen af kasus i sætninger af denne type har været kendt længe. I 1960’erne noterede bl.a. grammatikeren Åge Hansen at brugen af nominativ (de) i stedet for oblik (dem) var på vej ind i rigssprogsnormen i sætninger som:

”Forpligtelse til at beskytte de, der var mindre.”

”… dog var det synd at le ad de to gamle koner, for mange af de, som lo vidste ikke selv meget om penge” (Hansen 1967).

Ligesom i dronningens nytårstale er der tale om sætninger hvor pronomenet efterfølges af en bestemmende relativsætning – altså hvor pronomenet ikke står alene, men er en del af et mere komplekst led.

Håndbog i Nudansk kalder udviklingen for de-tendensen. Håndbogen konstaterer at den såkaldte de-tendens er almindeligt udbredt, men ikke accepteret af alle, og anbefaler at man følger hovedreglen og skriver dem (os, jer) i sætninger hvor pronomenet ikke er subjekt, og altså nøjes med at skrive de (vi, I) i de tilfælde hvor pronomenet virkelig er subjekt i helsætningen.

Galberg Jakobsen (1989) kalder fænomenet for overkorrekt sprogbrug: … ”af frygt for at komme til at virke udannede kommer de så til også at udskifte dem med de (og mig med jeg osv.) på steder hvor dannede sprogbrugere aldrig ville gøre det, dvs. der hvor hovedreglen kræver at der bliver brugt dem”. De-tendensen opstår således der hvor ikke-rutinerede sprogbrugere vil gøre sig ekstra umage.

De og dem i danske tekstsamlinger

Der findes i dag et antal tekstsamlinger som gør det muligt at undersøge udbredelsen af sproglige fænomener. I vores undersøgelse af de-tendensen indgår følgende samlinger:

• Danske aviser (2011-2017 – 267 mio. ord)
• Korpus 90 (1983-1992 – 28 mio. ord)
• Korpus 2000 (1998-2002 – 28 mio. ord)
• Sprognævnets twitterkorpus (2008-2016 – 36 mio. ord)
• Sprognævnets samling af gymnasiestile (2016 – 328.000 ord)

Teksterne dækker forskellige perioder, mange forskellige tekstarter og forskellige grader af talesprogsnær og uformel stil. Ud fra Åge Hansens og Galberg & Jørgensens beskrivelser af at de-tendensen er stærk og på vej ind i rigssproget, skulle man umiddelbart forvente at de nyere tekster indeholder flere brud på hovedreglen end de ældre, dvs. at Korpus 90 skulle indeholde færre brud på hovedreglen end danske aviser 2011 – 2017 og Korpus 2000. Endvidere kunne man forestille sig at de-tendensen er mere udpræget hos mindre rutinerede sprogbrugere, altså hos gymnasieeleverne.

De og dem i danske aviser

Danske aviser dækker Sprognævnets samling af artikler fra de store dagblade Berlingske Tidende, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad, Politiken samt fra Weekendavisen. Samlingen omfatter 267 mio. ord. Der er mange forekomster af de der og dem der med og uden komma imellem. For at gøre undersøgelsen håndterbar blev der søgt på en konstruktion hvor man kan være sikker på at der entydigt er tale om hhv. den oblikke og den nominative form, nemlig konstruktionerne … til dem der … og … til de der … Den nominative form er dog ikke helt entydig, så eksempler som ”Jeg er ikke så god til de der fine ord …” (Jyllands-Posten 23.8.2005) er blevet sorteret fra. Alt i alt gav søgningerne i danske aviser 3075 forekomster af de to konstruktioner tilsammen. Heraf var 66 med nominativ, dvs. 2,1 % af forekomsterne fulgte ikke hovedreglen.

De og dem i Korpus 90

Korpus 90 dækker et bredt spektrum af tekster og sprogbrugere fra perioden 1983-1998 og omfatter i alt 28 millioner ord. Korpusset dækker først og fremmest aviser, blade og bøger, men også en del andre tekster, herunder tekster fra to gymnasier. Fremgangsmåden var den samme som beskrevet for danske aviser: Søgningerne blev begrænset til … til dem der … og … til de der … med og uden komma. Her blev der i alt fundet 372 forekomster af de to konstruktioner. Heraf var 23 med nominativ, dvs. 5,8 % af forekomsterne fulgte ikke hovedreglen.

De og dem i Korpus 2000

Korpus 2000 dækker et bredt spektrum af tekster fra forskellige sprogbrugere fra perioden 1998-2002 og omfatter i alt 28 millioner ord. Som korpus 90 dækker korpus 2000 først og fremmest aviser, blade og bøger, men antallet af andre tekster er større, bl.a. er der tekster fra 14 grundskoler og 4 gymnasier samt tekster fra en lang række privatpersoner. Fremgangsmåden var den samme som beskrevet for danske aviser: Søgningerne blev begrænset til … til dem der … og … til de der … med og uden komma. I Korpus 2000 blev der i alt fundet 343 forekomster af de to konstruktioner. Heraf var 34 med nominativ, dvs. 9 % af forekomsterne fulgte ikke hovedreglen.

De og dem på Twitter

Sprognævnets twitter-korpus indeholder 36 mio. ord fra perioden 2008-2016. Også her blev den begrænsede søgning anvendt. I de gennemsøgte tweets fandtes 162 forekomster af de to konstruktioner, heraf fulgte 14, dvs. 8,6 %, ikke hovedreglen.

De og dem i danske stile fra studentereksamen

Sprognævnet indsamlede i 2016 193 danske stile fra studentereksamen på HHX, HTX, STX, HF og EUX. Teksterne består af 328.000 ord. Der forekommer i alt 64 sætninger fordelt på 38 elever indeholdende de der og dem der. I disse sætninger står pronomenet som subjekt 14 gange og i andre funktioner 49 gange. Ud af disse 49 gange forekommer pronomenet i nominativ 5 gange, dvs. 9,3 % af sætningerne følger de-tendensen og overholder ikke hovedreglen. Ser man nærmere på de 5 eksempler, viser det sig at en enkelt elev står for de 4 af forekomsterne, dvs. et helt overvejende antal af gymnasieeleverne (36 ud af 38) overholder altså hovedreglen i deres stile. Sammenholder man de 5 forskellige undersøgelser, danner der sig følgende billede:

Den tekstsamling hvor vi i højeste grad ser hovedreglen overholdt, altså oblik i stedet for nominativ, er i danske dagblade fra 2011-2017. Her udgør bruddet på hovedreglen kun 2,1 % af det samlede antal forekomster. Dernæst følger Korpus 90 med 5,8 %. Twitter, Korpus 2000 og de danske gymnasiestile ligger ca. på samme niveau. Brud på hovedreglen forekommer her i mellem 8,6 og 9,3 % af antallet af forekomsterne.

Hypotesen om at de-tendensen har været stigende gennem årene, kan kun delvist bekræftes. Ganske vist er de-tendensen svagere i Korpus 90 i forhold til Korpus 2000, men den er stærkere end i danske aviser fra perioden 2011-2017. Det er ganske overraskende, ikke mindst fordi den digitale udvikling har medført et stigende tempo i avisernes redaktioner og dermed mindre og mindre tid til korrekturlæsning. Brud på hovedreglen fanges heller ikke af stavekontrollen.

Heller ikke hypotesen om at de-tendensen er stærkere hos de urutinerede sprogbrugere, kan bekræftes. Både Korpus 2000 og Korpus 90 indeholder en blanding af tekster fra både urutinerede og rutinerede sprogbrugere, men dog overvejende af den sidste slags. Også på Twitter finder man eksempler på begge dele, dvs. officielle tweets skrevet af rutinerede kommunikationsfolk og private tweets skrevet af mere urutinerede sprogbrugere. Ganske vist ligger gymnasieeleverne samlet set højest, men ikke meget over Korpus 2000 og Twitter, og ved nærmere eftersyn viser det sig at kun to elever ikke har styr på hovedreglen.

Vi kommer nok aldrig til bunds i hvad der lå bag dronningens valg af pronomen – om det var et bevidst signal eller et tegn på at også dronninger kan påvirkes af sproglige tendenser i samfundet.  Men det er nok også for tidligt at spå om sædernes forfald, for det ser ud til at der er forholdsvis få brud på hovedreglen i danske aviser, og at i hvert fald størstedelen af de unge der forlod gymnasiet sidste år, ikke er så stærkt påvirket af de-tendensen som man kunne forvente.

Måske har deres lærere lært dem den gode tommelfingerregel som er beskrevet i Erik Hansens sprogbrev nr. 2 fra 1985, og som vi fortsat kan anbefale:

 ”Sagen er at vi aldrig er i tvivl når de og dem står alene. Problemet kommer når der er noget mere med: de/dem derovre, de/dem fra Roskilde, de/dem der var her i går, de/dem vi har skrevet til.

Den traditionelle korrekthedsregel siger at valget mellem de og dem overhovedet ikke har noget at gøre med om ordene står alene eller ej. Det vil jo sige at man bare fjerner tilføjelsen og indpakningen, vælger sin form og sætter tilføjelsen på igen. Sådan:

vi skal give besked til de/dem der var her i går →

vi skal give besked til dem →

vi skal give besked til dem der var her i går

(…)

Det er ikke svært. Kunsten består egentlig kun i at komme i tvivl.” (Hansen 1985).

Litteratur
Hansen, Aage (1967). Moderne Dansk. Bind 2. København: Grafisk Forlag.
Hansen, Erik (1985). De og dem. Sprogbrev, nr. 2. 1985.
Jacobsen, Henrik Galberg & Peter Stray Jørgensen (6. udg., 2013): Håndbog i Nudansk, København: Politikens Forlag, s. 122-28.
Jacobsen, Henrik Galberg (1989): Til de der …?. Nyt fra Sprognævnet 1989/2, s. 1-7.