Sprognævnets specialestipendium går til et grundforskningsprojekt om pronominalkasus i dansk

I Sprognævnet har vi valgt at tildele årets stipendie til Oliver Rix Johannsen, Syddansk Universitet, som skal skrive speciale med titlen Pronominalkasus. En korpuslingvistisk undersøgelse af kasusvalg i plurale personlige pronomener i moderne dansk.

Projektet er velafgrænset med klare forskningsspørgsmål, og det er både fagligt interessant og ligger i fin forlængelse af aktuel forskning i Sprognævnet, samtidig med at det udvider denne med nye indsigter.

Stipendiaten skal arbejde med sit speciale mindst én dag om ugen på Sprognævnets adresse i Bogense. Herigennem vil Oliver Rix Johannsen få et indblik i nævnets arbejde og have adgang til dialog med Sprognævnets medarbejdere.

Ved aflevering af specialet kommer stipendiet på 10.000 kroner til udbetaling.

Projektbeskrivelsen i hovedtræk

Pronominalkasus er den sidste rest af kasusbøjning i dansk og angår kun syv personlige pronomener (jeg – mig, du – dig, han – ham, hun – hende, vi – os, I – jer, de – dem). Alligevel volder det der er tilbage, en del sprogrigtighedsproblemer. Det der er kendt som ’hovedreglen’, foreskriver at nominativformen (jeg, du osv.) bruges i subjekt (fx jeg maler), og at den oblikke form (mig, dig osv.) anvendes i alle andre tilfælde (fx Jesper ser mig male). Men det er kun en hovedregel, og den gælder altså ikke altid. Det er blandt andet hvor pronomenet knytter et bestemmende led til sig (fx ham derovre ser godt ud eller dem hun har inviteret, kommer om lidt). Der er givet flere bud på undtagelser til hovedreglen der indfanger denne brug, men brugen af de plurale pronomener (vi, I og de) er generelt underbelyst. Specialet giver netop en sådan undersøgelse af brugen af de plurale personlige pronomener i dansk som det tales og skrives efter år 2000. Undersøgelsen er en korpuslingvistisk undersøgelse og anvender sprogteknologiske værktøjer såsom ordklassetagging og parsing. Med specialet søges følgende spørgsmål besvaret:

• Hvordan kan brugen af pronominerne beskrives i andre typer data end de allerede undersøgte? Er der relevante forskelle?
• Hvilke faktorer kan på baggrund af beskrivelsen af sprogbrugen siges at spille ind på distributionen af nominativ og oblik form?
• Hvilken eller hvilke af de eksisterende regler med evt. undtagelser indfanger bedst sprogbrugen? Kan en af reglerne eller undtagelserne evt. kvalificeres med ovennævnte beskrivelse af sprogbrugen?

Specialet har relevans for Sprognævnets forskning i dansk sprog og sprogbrug idet det undersøger en gruppe centrale ord og deres brug i moderne dansk. Specialets resultater antages desuden at være relevante i Sprognævnets arbejde med at svare på spørgsmål og vejlede om dansk sprog og sprogbrug eftersom pronominalkasus er et tilbagevendende emne i den offentlige debat – og i Spørgetelefonen.