30.3.2023
Nyt Dansk Tegnsprogsråd 2023-2026
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har den 20. januar 2023 beskikket fem nye medlemmer til Dansk Tegnsprogsråd for perioden 2023-2026. Rådet består nu af følgende:
- Flemming Wang Jensen, afdelingsleder hos Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi.
- Helle Skjoldan, konsulent hos Danske Døves Landsforbund.
- Mads Jonathan Pedersen, akademisk medarbejder hos Ordbog over Dansk Tegnsprog, KP.
- Tinne Steen Lund, cand.mag. i lingvistik og selvstændig tegnsprogstolk.
- Vivien Mirjam Batory, institutionsleder hos Døvefilm.
På det første møde valgte rådet at indstille Mads Jonathan Pedersen til formand for rådet, og kulturministeren fulgte rådets indstilling.
Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og med at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog. Tegnsprogsrådet sekretariatsbetjenes af Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn.