1.7.2022
NyS 61 er netop udkommet
I det seneste nummer af Nydanske Sprogstudier, NyS 61, kan du læse artikler om temaet Sprog og identitet.
Nummeret indeholder fire artikler som giver forskellige bud på hvordan man kan undersøge og forstå de komplekse relationer der er mellem sprog og identitet. To artikler zoomer ind på hvordan man konstruerer og forhandler identitet i interaktion, og to artikler zoomer ud og undersøger sproglige identiteter knyttet til Danmark og danske regioner.
NyS 61 indeholder følgende artikler:
- Brian L. Due, Ann Merrit Rikke Nielsen og Savi D. Jakobsen: ”Den sociale konstruktion af uvidenhed: en medlemskabskategoriseringsanalyse (MCA) af samskabelsen af identiteter, når ældre svagsynede borgere møder ny teknologi”
- Elisabeth Muth Andersen: ””Since I am Danish …”: National identitet brugt til at skabe tilknytning til fænomenet ’hygge’ i vlogs på YouTube”
- Inger Schoonderbeek Hansen: ”Findes der en særlig jysk sprogidentitet?”
- Dorte Lønsmann, Janus Mortensen og Jacob Thøgersen: ”Er engelsk stadig et fremmedsprog i Danmark? Et spørgsmål om kollektiv sproglig identitet”
NyS, Nydanske Sprogstudier, er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab som udkommer gratis online på www.nys.dk. Tidsskriftet beskæftiger sig med de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteori.