Dansk sprogs status 2012

Pressemeddelelse: Dansk Sprognævn opfordrer til en koordineret indsats til styrkelse af dansk på alle niveauer.

Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu et notat om dansk sprogs status 2012.

Notatet beskriver udviklingen i brugen af dansk i de sidste 4 år med særlig fokus på:

• dansk som undervisningssprog fra 0. klasse til ph.d.-niveau,
• dansk sprogs forhold til den nationale strategi for fremmedsprog,
• dansk i EU og i den offentlige forvaltning,
• dansk sprogteknologi.

Sprognævnet konkluderer at presset på dansk sprog fortsat øges. Lovgiverne bør derfor overveje nøje hvordan de sikrer at dansk som modersmål ikke svækkes, hvis de beslutter at fremme brugen af engelsk og andre sprog især i uddannelsessystemet.

Notatet bygger bl.a. på de seneste evalueringer fra Evalueringsinstituttet samt på tre aktuelle europæiske undersøgelser af sprogpolitiske forhold og sprogpolitiske praksisser i de europæiske lande. Ved siden af en lang række anbefalinger og et katalog over mulige virkemidler indeholder notatet en introduktion til grundbegreberne i den sprogpolitiske debat og en gennemgang af hvordan sprogpolitiske forhold reguleres i Danmark og i andre lande.

Notatet er tænkt som et inspirations- og referencedokument for politikere og andre som deltager i den aktuelle sprogdebat.

Notatet anbefaler overordnet:

• at lovgivning og strategiske tiltag der involverer sproglige forhold, samordnes så de ikke modarbejder hinanden,
• at der regelmæssigt følges op på dansk sprogs status, fx ved at en statusrapport forelægges regeringen og/eller folketinget med passende intervaller,
• at dansk fagsprog styrkes, fx ved at der oprettes en flersproglig termbank hvor fagudtryk på dansk og fremmedsprog samt deres definitioner registreres og gøres tilgængelige for alle.

”Der er brug for øget opmærksomhed og en koordineret indsats og for at styrke undervisningen i dansk og give lærerne de nødvendige redskaber til at lære eleverne et klart og udtryksfuldt dansk samtidig med at de tilegner sig det globale kontaktsprog engelsk og andre fremmedsprog. Ønsket om at øge undervisningsudbuddet på engelsk har forplantet sig fra især universiteterne til gymnasier og folkeskolen, og det er blevet mere uklart hvor ansvaret for dansk er placeret.

Vi må se i øjnene at vi lever i et flersprogligt, globalt samfund. Men det behøver jo ikke at gå ud over vores sprog”, siger Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier-Andersen.

”På uddannelsesområdet har sproget en central betydning i kraft af sin vidensbærende funktion. Valg af sprog er afgørende for hvor godt man tilegner sig ny viden. Man overser let hvilken betydning undervisningen i fag som matematik, historie og geografi har for at udvikle gode udtryksmuligheder på dansk. I disse fag tilegner man sig ikke kun faktuel viden om tal, begivenheder og steder, men også et sprog til at begribe sammenhængen mellem de faktuelle oplysninger, til at analysere og ræsonnere. Så faglærerne skal i højere grad til at tage et medansvar for elevernes sproglige udvikling”, understreger notatet fra Dansk Sprognævn.

Se notatet her.

Kontakt:

Sabine Kirchmeier-Andersen

33 74 74 06

sabine @ dsn.dk