Spring navigation over
Forside/Nyheder og arrangementer/Årets tegn 2025

2.12.2025

Årets tegn 2025

Afdeling for Dansk Tegnsprog under Dansk Sprognævn indkalder forslag til årets tegn 2025. Alle kan bidrage og deltage i den efterfølgende afstemning. En nøje udvalgt jury afgør hvilket tegn blandt finalekandidaterne der skal kåres som årets tegn 2025. Resultatet offentliggøres på dansktegnsprog.dk og Afdeling for Dansk Tegnsprogs facebookprofil den 13. maj 2026 på dansk tegnsprogsdag.
Du kan give os dine forslag ved at sende én video pr. tegn på WhatsApp på 33 74 74 15 eller mail: [email protected]. Du må gerne indsende flere videoer/forslag. For at komme i betragtning skal mindst ét af disse tre kriterier være opfyldt:
  • Et tegn som kendetegner året 2025
  • Et tegn som du så første gang i 2025
  • Et tegn som fangede din opmærksomhed i 2025

I videoen må du gerne fortælle følgende:

  • Hvad skal være årets tegn 2025?
  • Hvorfor?
  • Hvad betyder tegnet?
  • Dit navn og din e-mailadresse (hvis vi må kontakte dig for at høre nærmere om dit forslag)

Sidste frist for indsendelse af forslag er den 31. januar 2026.