Forside / Nye ord i dansk 🔍 / Om Nye ord i dansk / Hvad er nye ord? 13.12.2018

Hvad er nye ord?

Betegnelser for nye ting og fænomener

Whistleblower: person som fortæller om forhold som vedkommende burde holde skjult, men som vedkommende røber af hensyn til almenvellet.

Klaptelefon: lille, kompakt mobiltelefon som kan klappes sammen.

Nye ord er også:

  • Ord for noget som har eksisteret længe, men som får et nyt - eller et ekstra - navn, fx deal som slet og ret er en aftale
  • Gamle ord som får tillagt nye betydninger, fx adressere der nu også bruges i betydningen ’tage fat på, bringe på bane, håndtere’, fx adressere et problem
  • Ord der bruges på en ny og overført måde, fx futtog der er barnesprog for tog, men som nu også bruges billedligt om anholdte personer der sidder tæt sammen i en række på jorden med hænderne bundet bag ryggen
  • Nye forkortelser, fx LGBT

Udvalget af ord

De nye ord og vendinger i Nye ord i dansk 1955 til i dag skal være almindelige i det gængse danske sprog, og de skal have en vis geografisk udbredelse. Derfor er nyopståede regionale ord ikke medtaget.

Faglige ord og udtryk kommer kun med hvis de også tilhører almensproget, fx ord fra it-verdenen.

Der er begrænsninger for ord og vendinger som hører til en bestemt generation. Her er kun medtaget ord som har nået en vis udbredelse ud over den generation de er opstået i.

At trække en grænse mellem henholdsvis fagsprog, slang, gruppesprog, aldersbetinget sprog over for almensprog er dog problematisk. Det kan afhænge af det kildemateriale som er tilgængeligt, og de supplerende undersøgelser man kan foretage, men er i sidste ende redaktørens skøn.

Senest tilføjet
2001 owne
2000 tankini
1985 qigong
1970 trippe
Tilfældige opslag
Nye ord fra ...

1980'erne

Se alle 1980

Nye ord fra ...

Sprog

Se alle

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik