Forside / Nye ord i dansk 🔍 / Om Nye ord i dansk 7.12.2018

Om Nye ord i dansk

Nye ord er betegnelser for nye ting, men det er også nye betegnelser for eksisterende ting, nye betydninger af gamle ord og nye overførte betydninger.

Netordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag har som basis den trykte bog Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Den er udarbejdet af Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, og den udkom på Gyldendals Forlag i 1999. Pia Jarvad har velvilligt givet tilladelse til at Sprognævnet har kunnet lægge den på nettet, og Gyldendals Forlag har velvilligt stillet den elektroniske version til rådighed for denne netversion.

Ordbogen opdateres løbende med nye opslagsord fra perioden 1955 til i dag.

Hvad er nye ord?

Betegnelser for nye ting og fænomener

Whistleblower: person som fortæller om forhold som vedkommende burde holde skjult, men som vedkommende røber af hensyn til almenvellet.

Klaptelefon: lille, kompakt mobiltelefon som kan klappes sammen.

Nye ord er også:

  • Ord for noget som har eksisteret længe, men som får et nyt - eller et ekstra - navn, fx deal som slet og ret er en aftale
  • Gamle ord som får tillagt nye betydninger, fx adressere der nu også bruges i betydningen ’tage fat på, bringe på bane, håndtere’, fx adressere et problem
  • Ord der bruges på en ny og overført måde, fx futtog der er barnesprog for tog, men som nu også bruges billedligt om anholdte personer der sidder tæt sammen i en række på jorden med hænderne bundet bag ryggen
  • Nye forkortelser, fx LGBT

 

Udvalget af ord

De nye ord og vendinger i Nye ord i dansk 1955 til i dag skal være almindelige i det gængse danske sprog, og de skal have en vis geografisk udbredelse. Derfor er nyopståede regionale ord ikke medtaget.

Faglige ord og udtryk kommer kun med hvis de også tilhører almensprog, fx ord fra it-verdenen.

Der er begrænsninger for ord og vendinger som hører til en bestemt generation. Her er kun medtaget ord som har nået en vis udbredelse ud over den generation de er opstået i. At trække en grænse mellem henholdsvis fagsprog, slang, gruppesprog, aldersbetinget sprog over for almensprog er dog problematisk. Det kan afhænge af det kildemateriale som er tilgængeligt, og de supplerende undersøgelser man kan foretage, men er i sidste ende redaktørens skøn.

 

Sådan søger du

Simpel søgning

I søgefeltet indtaster man det søgte ord. Man kan bruge jokertegnene * og ?, som står for hhv. "nul eller flere bogstaver" og "netop et vilkårligt bogstav”.

Der skelnes ikke mellem små og store bogstaver. Der skelnes heller ikke mellem bogstaver med og uden accent.

Hvis man vil søge eksakt på dele af ord eller sekvenser af ord, skal man sætte sin søgning i anførselstegn.

Indstillinger

Under indstillinger kan man begrænse søgningen. Man kan filtrere på

  • ordklasser
  • sprog
  • årstal for første belæg

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor finder jeg ikke det ord jeg søger?

Svar: Det kan der være flere grunde til. Nye ord i dansk beskriver tilvæksten i ordforrådet fra 1955 til i dag. Hvis det ord du søger, er ældre end 1955, er det derfor som hovedregel ikke med i ordbogen. Søg i stedet efter ordet i Ordbog over det danske Sprog.

Nye ord i dansk beskriver ordforrådet i almensproget. Nye dialektord, fagord, slangord og lignende er således kun med hvis de også har en vis udbredelse i almensproget. Læs mere om ordudvalget i ordbogen ovenfor.

Endelig kan det ord du søger, være så nyt at vi ikke har opdaget det endnu. Du er meget velkommen til at sende det til os.

Hvorfor er det ældste citat ikke med?

Svar: Ved hvert ord i ordbogen er årstallet for ældste belæg oplyst i parentes, men det er ikke altid at selve belægget er nævnt. Det skyldes at det ældst kendte belæg ikke nødvendigvis er særlig illustrativt. Selvom citaterne i ordbogen først og fremmest skal dokumentere at et ord eksisterer, er der ved udvælgelsen også lagt vægt på at citaterne siger noget om fx betydningen, udtalen, oprindelsen, de specifikke årsager til det nye ords opståen og om holdningerne til det. Læs mere nedenfor.

Hvorfor er der stavefejl i ordbogsartiklerne?

Svar: Alle ord i ordbogen er illustreret med autentiske eksempler, og som hovedregel er der fulgt de stavemåder som citatet har haft. Det samme gælder bøjninger, tegnsætning, grafiske særmarkeringer (fx kursiv eller fed skrift) o.l. Helt åbenlyse trykfejl er dog rettet.

Hvad bygger dateringen af ordene på?

Svar: Dateringen bygger slet og ret på det tidligste belæg vi har kunnet finde i de kilder vi har adgang til. Det betyder at dateringerne i Nye ord i dansk skal tages med et vist forbehold, for undertiden vil man kunne finde ældre belæg i andre kilder.

Hvis et eksisterende opslagsord er blevet tilbagedateret, fremgår det i bunden af artiklen hvornår og af hvem tilbagedateringen er foretaget, se fx tovholder og shawarma.

 

Artiklernes opbygning

De nye ord beskrives efter et bestemt mønster:

  1. Opslagsordet.
  2. Ordklasse.
  3. Redaktionelle oplysninger om ordet.
  4. Baggrundsoplysninger om artiklen

Kilderne til Nye ord i dansk er mangfoldige og meget forskelligartede. Mange af kilderne er skrevet i kompakt (forkortet) form. I sådanne tilfælde vises kildens fulde navn ved mouseover.

Opslagsordet

Opslagsordet står først, og grundformen er valgt, fx græsrod som oftest er i pluralis: græsrødderne og al xx's moder med eksempler som alle briefingers, kommoders, hotdogs, kriges moder.

Sammensætningsled og afledningselementer der i perioden er blevet meget produktive, behandles i én artikel, fx barfods- (produktivt førsteled i udvidet brug) om noget som hviler på en kun elementær uddannelse eller viden; amatør-. En stor del af de nye ord og vendinger er sammensat af i forvejen velkendte elementer, fx randeuropæer, reagensglasbarn. I disse tilfælde følges den retskrivning som fremgår af Retskrivningsordbogen, 2. udgave, 1996, for de ords vedkommende som stammer fra Pia Jarvad: Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998 (1999). Hvis et nyt ord er optaget i Retskrivningsordbogen, 4. udgave, 2012, skrives ordet som dér, men det oplyses hvis der er en almindelig skrivemåde i sprogbrugen, fx backup, back-up og RAM, ram hvor Retskrivningsordbogen fra 1996 kun medtager henholdsvis backup og ram.

Ordklasse

Ordklassen er angivet, og der er brugt disse betegnelser:

sb. = substantiv, navneord
adj. = adjektiv, tillægsord
vb. = verbum, udsagnsord
adv. = adverbium, biord
konj. = konjunktion, bindeord
pron. = pronomen, stedord
præp. = præposition, forholdsord
ptc. = participialadjektiv, tillægsord i udsagnsordsform
udråbsord, etordsytring
navn
sbforb. = substantivisk forbindelse, fx passiv rygning
vbforb. = verbal forbindelse, fx tænke ud af boksen
forb. = forbindelse, fx filmen knækker

Der er ikke anført ordklasse ved samleartikler med produktivt førsteled, fx geo- og skrabe-, eller produktivt andetled, fx -ghetto og -agtig.

Redaktionelle oplysninger om ordet

Årstallet for første belæg er oplyst i parentes. Der er to typer: et med et årstal og et med o. (= omkring) foran årstallet, som angiver at ordet vel er fra omkring det pågældende årstal. Selvom årstallet angiver første belæg, er det ikke altid at selve belægget er nævnt. Det skyldes at det ældst kendte belæg ikke nødvendigvis er særlig illustrativt.

Egentlig skulle alle ord have haft en cirkaangivelse; det er meget sjældent at man kan konstatere et fødselsår for et ord. Og trods al den umage man kan gøre sig, viser det sig alligevel at ord er ældre end man tror. Det kan således være en overraskelse at fx modeordet trend i betydningen ’tendens, strømning’ er fra 1930'erne og den nye brug ’moderetning’ allerede findes i 1960'erne. Ligesådan er det for stoffet fleece, som figurerer i et tøjkatalog, allerede i 1959.

Hvis et eksisterende opslagsord er blevet tilbagedateret, fremgår det i bunden af artiklen hvornår og af hvem rettelsen er foretaget, se fx tovholder, shawarma og blind date.

Udtale angives oftest med formuleringer som med tilnærmet engelsk udtale, med tilnærmet engelsk udtale i andetleddet m.v. En beskrivelse af det system af lydlig tilpasning som sker af det fremmede lånestof, ligesom den geografiske, sociale og aldersmæssige variation i udtalen, er således ikke dækket i ordbogen.

Billedlig brug benyttes til at angive at ordet ikke er nyt, men at betydningen er det. Indholdet er en metaforisk overførelse af indholdet til et andet målområde, fx filmen knækker forb. (billedlig brug) et forløb afbrydes, går i stykker.

Fork. for (= forkortelse for) bruges om forkortelser og initialord.

Ny brug er anvendt når det drejer sig om et ord som er kendt og brugt i forvejen, men hvor ordet har fået en ny betydning eller en anden brug end den gængse. Det vil sige at ordet på udtrykssiden er gammelt, på indholdssiden nyt, fx morfar om 'lur'. Når det kan antages at den gamle brug ikke er synderlig velkendt, eller den gamle brug er en forudsætning for den nye, er den gamle brug oplyst i afsnittet om den hjemlige etymologi.

Udvidet brug er anvendt for ord med et bestemt brugsområde, men hvor ordets brugsområde i perioden ændres til at omfatte andre eller flere brugsområder, fx game (udvidet brug om andet end sport og spil).

Øget brug bruges når et ord nok har været brugt før i samme betydning, men hvor ordet er blevet ualmindeligt eller sjældent og så får en renæssance i ordbogens periode. Det kan også dreje sig om ord som i perioden får en stor popularitet, og som sådan virker som en nydannelse, selvom ordet altså førhen også har været kendt, fx invitere vb. (øget brug) ’opfordre’.

Der kan også gives redaktionelle oplysninger som vedrører det enkelte ord, og som derfor ikke bruges generelt, fx fedterøvstillæg sb. (uformelt, spøgende om) personligt løntillæg.

Betydningsangivelse følger herefter i ordinær skrift. Semikolon mellem to betydninger angiver at der er tale om så tæt beslægtede betydninger at de ikke er opført i to artikler. Bruges ordet både i konkret og overført betydning, er det også oplyst. I nogle tilfælde er der henvisninger til et andet ord som betyder det samme eller ligefrem det modsatte, fx frisørhoved sb. dukkehoved som især piger bruger til at sætte hår og sminke på d.s.s. ► sminkehoved, og hot adj. moderne, in, det modsatte af ► not. I en del tilfælde giver de belysende citater betydningen af ordet, og der er derfor ikke nogen betydningsangivelse.

Citater i ordbogen skal først og fremmest dokumentere at et ord eksisterer, men der er ved udvælgelsen også lagt vægt på at citaterne siger noget om fx betydningen, udtalen, oprindelsen, de specifikke årsager til det nye ords opståen og om holdningerne til det.

Citater udgør den centrale del af artiklen, og de er udvalgt af en større samling belæg for at verificere ordets betydning og brug. Dernæst er der valgt belæg som siger noget om udtalen, oprindelsen og om de specifikke årsager til det nye ords opståen.

Belæggene består af citat og kilde. I citaterne kan der være anvendt to prikker som angiver at der er sprunget noget over som i denne sammenhæng har været uvæsentligt. Med kursiveret skrift i parentes er der gengivet det der har stået i teksten. Ofte er det blot ordstillingen som er vendt om som følge af en forkortelse af citatet. Der er fulgt de stavemåder som citatet har haft, dog er en del åbenlyse trykfejl rettet. Det samme gælder for tegnsætning, brugen af kursiv og ordinær o.l. Efter citatet følger en kildeangivelse. Kildeangivelserne er ofte forkortet. I så fald vises kilden i fuldstændig form ved mouseover.

Belæg fra ordbøger : Efter de belysende belæg er der undertiden anført om ordet eller ordbetydningen er optaget i Gyldendals Fremmedordbog, Nudansk Ordbog og Retskrivningsordbogen. Hvis et nyt ord slår an, bliver det i løbet af en vis tid optaget i ordbøger. Når der her anføres at ordet er kommet med i en eller flere af disse centrale ordbøger, viser det at ordet i hvert fald på et tidspunkt har været anset for et gængs ord af de pågældende ordbogsredaktører.

Når gammelkendte ord bruges i udvidet, billedlig eller ny brug, kan det således ikke ses om det er dette nye indhold der er med i Retskrivningsordbogen, og den er i sådanne tilfælde ikke angivet som kilde. Det gælder fx for ord som fed, komfortabel. Ved ordet fil derimod er der i Retskrivningsordbogen givet en identifikation, nemlig ’datasamling’, som er den betydning som var ny da den blev tilføjet i ordbogen. Så oplyses det at Retskrivningsordbogen har ordet med. Har Retskrivningsordbogen ordet med i en af de stavemåder som angives i opslagsordet, er det angivet hvilken, ligesom det er angivet hvis Retskrivningsordbogen har en helt anden stavevariant.

Der er ikke taget hensyn til at ordbøger også tager ord ud, fx er småpakke (1956) med i Nudansk Ordbog i 1974, men ikke i 1996, skatteunddragelse (1966) er med i 1979-udgaven, men ikke i 1996-udgaven; Gyldendals Fremmedordbog har tingsliggøre (1966) med i 1971-udgaven, men ikke i 1993-udgaven. Alle disse ord har oplysningen at de har været optaget i de pågældende ordbøger. Det er desuden angivet om ordet er optaget i visse centrale leksikoner, nemlig Lademanns Leksikon, Fakta. Gyldendals Leksikon og Gads Lille Leksikon.

Krydshenvisninger følger efter de belysende citater, og de er markeret med det grafiske tegn ► . Krydshenvisninger gør at læseren kan følge både ord- og sagudviklinger, fx arkitekttegnet (1959) ► fodformet (1967) ► politisk korrekt (1991).

Kortord bruges som fællesbetegnelse for ord som er kortet af på forskellig måde, fx dramedie (af drama og komedie).

Hjemlig etymologi oplyser om ældre ord som er udgangspunkt for det pågældende ord. Der er henvisninger til især ODS, ODS-S1, ODS-S2, ODS-S3, ODS-S4 og ODS-S5 og til de utrykte samlinger til supplementet til ODS (angivet: ODS-S), men også andre ordbøger kan komme på tale. Hele artikler om opslagsordet kan der også henvises til her. Desuden kan der være oplyst at ordet er dannet i forbindelse med visse særlige forhold, eller at det er dannet af en bestemt person.

Udenlandsk etymologi oplyser om hvor ord stammer fra, og det er ofte verificeret med henvisninger til ordbøger over nye ord for andre sprog. Med udtrykket fra angives det at det er et direkte lån; med efter at det er et indirekte lån, altså enten en oversættelse, en delvis oversættelse, eller det kan være et betydningslån. Med jf. signaleres det at ordet kan være en paralleldannelse til et fremmed ord, eller at ordet eventuelt kan stamme fra det pågældende sprog, men at det lige så godt kan være dannet herhjemme.

Baggrundsoplysninger om artiklen

Her angives forfatteren til den pågældende artikel og årstal for artiklens udgivelse, ændring eller rettelse.

Redaktionen

Ordbogen har været tilgængelig på nettet siden 2007. Den opdateres løbende med nye opslagsord af en redaktion bestående af:

  • Jørgen Nørby Jensen (siden 2009)
  • Margrethe Heidemann Andersen (siden 2013).

Endvidere har følgende personer bidraget til ordbogen:

  • Christian Becker-Christensen (cb-c) (2011-2014)
  • Rasmus Løfgren (2011)
  • Marianne Rathje (2011)
  • Katja Årosin Laursen (2010)

Nye ord i dansk 1955 til i dag viderefører beskrivelsen af det danske sprogs udvikling efter de samme principper som i Nye Ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-1998. Det gælder for optagelse af nye ord og i selve redaktionen af de enkelte ord.

Nye ord i dansk vil også gerne modtage reaktioner fra brugerne, forslag til nye ord mv. På linket Nye ord, ja tak kan man sende sine forslag.

Forbehold

Dansk Sprognævn tager forbehold for fremtidige ændringer i funktionen af Nye ord i dansk 1955 til i dag, herunder også ændringer som kan betyde at gamle henvisninger bliver uanvendelige.

Dansk Sprognævn har copyright på Nye ord i dansk 1955 til i dag, inklusive alle ordbogsdata som fremkommer ved søgninger.

Senest tilføjet
2001 owne
2000 tankini
1985 qigong
1970 trippe
Tilfældige opslag
Nye ord fra ...

1980'erne

Se alle 1980

Nye ord fra ...

Sprog

Se alle

Cookies og privatliv

Dsn.dk bruger cookies, men du kan vælge dem fra.

Cookie- og privatlivspolitik