Spring navigation over

Fagrådet for fagsprog og sprogteknologi

Fagrådet for fagsprog og sprogteknologi følger udviklingen indenfor dansk sprogteknologi og forskning i fagterminologi.

Forside/Forskning/Sprogteknologi og fagsprog/Fagrådet for fagsprog og sprogteknologi

Emneområder

Ifølge fagrådets kommissorium er nogle af de emner som fagrådet beskæftiger sig med:

  • Sprognævnets behandling af fagsprog og særlige initiativer inden for fagsprog
  • udviklingen af sprogresurser både nationalt og internationalt der kan have betydning for udviklingen af dansk fagsprog og sprogteknologi, fx en national sprogbank og en national termbank
  • håndteringen af dansk i forbindelse med moderne teknologi, fx talegrænseflader til mobiltelefoner, kommunikation på dansk med velfærdsrobotter og lign.
  • overvågning af om og i givet fald hvordan sprogudviklingen påvirkes af brugen af sprogteknologiske produkter som maskinoversættelse, talegenkendelse og skrivestøtteværktøjer som fx stavekontrol
  • problemstillinger vedr. automatisk datafangst fra bl.a. internettet og de sociale medier samt håndtering af store datamængder
  • problemstillinger vedr. rettigheder til sproglige data, fx i ophavsretsloven, persondataloven og forvaltningsloven.

Fagrådet drøfter endvidere Sprognævnets egne sprogteknologiske og fagsproglige tiltag, fx indsamling og opmærkning af data, udviklingen af ordlister, taggere og korpus- og søgeværktøjer, samt i hvilket omfang disse kan stilles til rådighed for at stimulere udviklingen af dansk sprogteknologi.

Fagrådet følger og/eller faciliterer de aktiviteter der præsenteres under overskriften sprogteknologi og fagsprog.

Medlemmer

Ifølge kommissoriet består fagrådet af medlemmer fra repræsentantskabet og instituttet og er rådgivende i forhold til sprognævnets forskningsinstitut. Medlemmerne sidder i 4 år ad gangen. Fagrådets medlemmer er:

Dorthe Duncker (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet; formand for fagrådet)

Tina Thode Hougaard (Institut for Kommunikation og Kultur – Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet)

Sanne Petersen (Digitaliseringsstyrelsen)

Tommi Bernitz (DANTERM Research)

Sussi Olsen (Center for Sprogteknologi)

Peter Juel Henrichsen (Dansk Sprognævn)

Thomas Widmann (Dansk Sprognævn; sekretær for fagrådet)