Sprogteknologi og fagsprog
Mobiltelefoner, robotter, selv biler bliver bedre og bedre til at håndtere sprog og kommunikere sprogligt. Sprognævnet interesserer sig for hvor gode de er til dansk.
Det Centrale Ordregister (COR)
Retskrivningsordbogen vil i fremtiden omfatte et standardiseret ordregister kaldet COR (det Centrale Ordregister). Alle ord og bøjningsformer i Retskrivningsordbogen får tildelt COR-numre. Klik her for at se en interaktiv demonstration (på et eksternt website).
Sprogteknologisk udvalg (sprogtek2018)
Sprognævnet fik til opgave at lede det sprogteknologiske udvalg som var nedsat efter ønske fra kulturministeren. Udvalget skulle kortlægge de nuværende og fremtidige behov for at benytte dansk i intelligente teknologier. Gå til Sprogteknologisk udvalg.
Fagrådet for fagsprog og sprogteknologi
Sprognævnets fagråd for fagsprog og sprogteknologi består af medlemmer med kontakt til danske forskningsmiljøer og følger udviklingen indenfor dansk sprogteknologi og terminologiforskning.
Hvordan virker sprogteknologi?
Sprognævnet har bragt en serie artikler for alle interesserede om hvordan stavekontroller, talegenkendelse, terminologihåndtering og maskinoversættelse egentlig virker. Se links til artiklerne på siden Hvordan virker sprogteknologi?