Det danske ordforråd

Hvad indeholder ordsamlingen?

Sprognævnets ordsamling indeholder nye ord, nye betydninger af gamle ord, nye konstruktioner og nye stave- og bøjningsformer. Indsamlingen begyndte i 1955 da nævnet blev oprettet, og i dag indeholder Sprognævnets ordsamling ca. 1,1 mio. citater fordelt på mere end 475.000 forskellige ord. Der bliver hele tiden tilføjet nye citater.

Ordsamlingen er digitaliseret, men startede som en fysisk seddelsamling der med sine ca. 1 million ordsedler i dag er klassificeret som kulturarv.

Hvorfor ordsamlingen?

En af Dansk Sprognævns hovedopgaver er at følge det danske sprogs udvikling, bl.a. ved at indsamle nye ord, nye ordforbindelser, nye ordanvendelser og nye forkortelser.

Det sker ved hjælp af en bred og omfattende overvågning af aviser, tidsskrifter, fagblade og bøger (primært skønlitteratur), suppleret med tekst-tv, sproget på de sociale medier, i radio og tv og i almindelige samtaler.

Indsamlingen af de nye ord og udtryk er først og fremmest en selvstændig forskningsopgave med sproghistorisk værdi, og det er en opgave som det i Danmark påhviler Sprognævnet at udføre (jf. lov om Dansk Sprognævn, § 1, stk. 2, pkt. 11).

Lidt populært kan man betegne ordsamlingen som ‘det danske sprogs hukommelse’, og hovedparten af ordene findes ikke i nogen ordbøger. Ordsamlingen og ordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag er to forskellige resurser.

Ordsamlingen er den base hvorfra Sprognævnet kan hente de nye ord som ud fra en faglig vurdering skal med i nyordsordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag; nyordsordbogen kan dermed betegnes som et udstillingsvindue til hele det ordarkiv som ordsamlingen repræsenterer.

Nye ord i dansk 1955 til i dag er en frit tilgængelig digital ordbog med avancerede søgemuligheder, som alle borgere kan søge i når som helst.

Ordsamlingen er også tilgængelig for offentligheden, dog kun efter forudgående aftale.

Hvad kommer med i ordsamlingen?

Når et nyt ord eller en ny ordforbindelse bliver indlemmet i ordsamlingen, er det fordi det af hensyn til beskrivelsen af sprogudviklingen eller forskningen er interessant.

Det kan fx være fordi der er tale om et helt nyt ord (fx coronaskam, der er registreret i 2020), fordi et etableret ord optræder med et andet køn end det normale (fx et fælg i stedet for det normale en fælg, registreret i 2015), fordi et etableret ord indlånes i en ny ordklasse (fx blush brugt som adjektiv, registreret i 2020) eller bruges i en ny betydning (fx morfar, der siden 1999 også har kunnet betyde ’en lille lur’).

Ofte forsvinder et ord igen uden at være blevet etableret i sproget (fx discojazz, der er registreret i 2003, men ikke har fundet vej til nogen af Sprognævnets ordbøger), det grammatiske køn skifter måske alligevel ikke (det kan ifølge ordbøgerne stadigvæk kun hedde en hamster, ikke et hamster), og den nye betydning af ordet når aldrig at etablere sig og forsvinder igen (jf. undergrundslitteratur, der ifølge et citat fra 2001 kan bruges spøgende om litteratur der sælges i undergrunden ved en togstation).

Sådanne ord når aldrig at bliver optaget i ordbøgerne, men eksisterer blot i ordsamlingen som et vidnesbyrd om sprogets forandringer og om hvordan sproget afspejler kulturelle og historiske ændringer i samfundet.