Det danske ordforråd

Hvad indeholder ordsamlingen?

Sprognævnets ordsamling indeholder nye ord, nye betydninger af gamle ord, nye konstruktioner og nye stave- og bøjningsformer. Indsamlingen begyndte i 1955 da nævnet blev oprettet, og i dag indeholder Sprognævnets ordsamling ca. 1,1 mio. citater fordelt på mere end 475.000 forskellige ord. Der bliver hele tiden tilføjet nye citater.

Ordsamlingen er digitaliseret, men startede som en fysisk seddelsamling der med sine ca. 1 million ordsedler i dag er klassificeret som kulturarv.

Hvorfor ordsamlingen?

En af Dansk Sprognævns hovedopgaver er at følge det danske sprogs udvikling, bl.a. ved at indsamle nye ord, nye ordforbindelser, nye ordanvendelser og nye forkortelser.

Det sker ved hjælp af en bred og omfattende overvågning af aviser, tidsskrifter, fagblade og bøger (primært skønlitteratur), suppleret med tekst-tv, sproget på de sociale medier, i radio og tv og i almindelige samtaler.

Indsamlingen af de nye ord og udtryk er først og fremmest en selvstændig forskningsopgave med sproghistorisk værdi, og det er en opgave som det i Danmark påhviler Sprognævnet at udføre (jf. lov om Dansk Sprognævn, § 1, stk. 2, pkt. 11).

Lidt populært kan man betegne ordsamlingen som ‘det danske sprogs hukommelse’, og hovedparten af ordene findes ikke i nogen ordbøger. Ordsamlingen og ordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag er to forskellige resurser.

Ordsamlingen er den base hvorfra Sprognævnet kan hente de nye ord som ud fra en faglig vurdering skal med i nyordsordbogen Nye ord i dansk 1955 til i dag; nyordsordbogen kan dermed betegnes som et udstillingsvindue til hele det ordarkiv som ordsamlingen repræsenterer.

Nye ord i dansk 1955 til i dag er en frit tilgængelig digital ordbog med avancerede søgemuligheder, som alle borgere kan søge i når som helst.

Ordsamlingen er også tilgængelig for offentligheden, dog kun efter forudgående aftale.

Hvad kommer med i ordsamlingen?

Når et nyt ord eller en ny ordforbindelse bliver indlemmet i ordsamlingen, er det fordi det af hensyn til beskrivelsen af sprogudviklingen eller forskningen er interessant.

Det kan fx være fordi der er tale om et helt nyt ord (fx coronaskam, der er registreret i 2020), fordi et etableret ord optræder med et andet køn end det normale (fx et fælg i stedet for det normale en fælg, registreret i 2015), fordi et etableret ord indlånes i en ny ordklasse (fx blush brugt som adjektiv, registreret i 2020) eller bruges i en ny betydning (fx morfar, der siden 1999 også har kunnet betyde ’en lille lur’).

Ofte forsvinder et ord igen uden at være blevet etableret i sproget (fx discojazz, der er registreret i 2003, men ikke har fundet vej til nogen af Sprognævnets ordbøger), det grammatiske køn skifter måske alligevel ikke (det kan ifølge ordbøgerne stadigvæk kun hedde en hamster, ikke et hamster), og den nye betydning af ordet når aldrig at etablere sig og forsvinder igen (jf. undergrundslitteratur, der ifølge et citat fra 2001 kan bruges spøgende om litteratur der sælges i undergrunden ved en togstation).

Sådanne ord når aldrig at bliver optaget i ordbøgerne, men eksisterer blot i ordsamlingen som et vidnesbyrd om sprogets forandringer og om hvordan sproget afspejler kulturelle og historiske ændringer i samfundet.

Dansk Sprognævn har modtaget støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 2 millioner kroner samt Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond på 200.000 kroner til projektet Ordsamlingen.dk. Projektet har til formål at digitalisere og offentliggøre Dansk Sprognævns ordsamling, som er den største arkiverede samling af danske ord i brug.

Projektet repræsenterer både en fremtidssikring af væsentlig kulturarv, en tilgængeliggørelse af dansk sproghistorie for alle interesserede og et væsentligt bidrag til den danske forskningsinfrastruktur.

Dansk Sprognævn har siden sin oprettelse i 1955 indsamlet nye ord og ordforbindelser, og i dag rummer Sprognævnets ordsamling ca. 1,1 mio. ordsedler fordelt på ca. 475.000 forskellige ord. Hver ordseddel angiver ikke blot det enkelte ord, men også et autentisk tekststykke, som viser ordet i brug og indikerer dets betydning.

I Dansk Sprognævns ordsamling kan man finde mange ord som ikke er opført i nogen danske ordbøger, bl.a. blækspruttepædagogik (1990), dummernikkeautoritet (1994), ferielængslende (1973), onkelmorfar (2001), skærmdansk (1982) og uræsonabelhed (1997).

Digitaliseringen vil give alle mulighed for at søge i denne omfattende og enestående samling af danske sprogbrugseksempler. Projektet vil også give forskere uden for Dansk Sprognævn mulighed for at bedrive sprogvidenskabelig forskning på baggrund af fund i ordsamlingen. Derved kan samarbejdet med fx leksikografer fra de andre nordiske lande styrkes. Således kommer digitaliseringen og udstillingen af ordsamlingen til at sikre væsentlig og unik dansk kulturarv og at bidrage til forskningsinfrastrukturen i dansk sprog, både til strategisk forskning i og udvikling af sprogteknologi og til den frie grundforskning.

Ved projektets afslutning (forventet i 2026) bliver det muligt for alle at tilgå den komplette ordsamling på hjemmesiden ordsamlingen.dk.

Arbejdet med projektet Ordsamlingen.dk starter nu og vil fortsætte de kommende år.

Kontakt

Projektkoordinator: videnskabelig kommunikationskoordinator Johanne Niclasen Mortensen, jnm@dsn.dk

Projektleder: direktør Thomas Hestbæk Andersen, tha@dsn.dk