Nye ord i dansk 1955 til i dag er blevet opdateret med 62 nye opslagsord, bl.a. alenehed (1957), bolo (2006), disclaime (2010), diversitetskonsulent (2018), havfald (2016), shitposting (2016), mastesug (2016) og havremælkselite (2024). De nye opslagsord strækker sig tidsmæssigt fra 1957 til 2024, og der er således ikke nødvendigvis tale om ord der er nye i dansk. De afspejler dog alle det der er en af nævnets kerneopgaver, nemlig at følge sprogets udvikling. De afspejler også at Nye ord i dansk 1955 til i dag er en ordbog hvor man skal kunne finde ord og udtryk der vedrører såvel tidstypiske sproglige tendenser som generelle tendenser i det danske samfund. Og derfor vil man også kunne se at ordbogen nu indeholder de kønsneutrale personlige pronomener de (brugt som entalspronomen) og hen, som jo begge er omdrejningspunkt for sproglige diskussioner i disse år. De er i øvrigt dateret til omkring 2010, mens hen er dateret til 1981.
Hvad angår bøjningen af de og hen i tekster, findes Sprognævnets anbefalinger på side 12-13 i Nyt fra Sprognævnet 2023/1.
Den fulde liste kan læses her:
alenehed sb. det at være alene
(1957)
bioblitz sb. begivenhed hvor forskere og frivillige indenfor et afgrænset naturområde registrerer dyrearter
(2011)
biokul sb. en særlig slags kul som er fremstillet ved pyrolyse
(2010)
blomsterbrak sb. tilsåning af jord med blomsterfrø i stedet for spiselige afgrøder
(2016)
blomsterstribe sb. stribe af tilsåede eller tilplantede blomster i en plæne eller i en mark
(1966)
bolo sb. kortord for (spaghetti) bolognese
(2006)
borgerforsker sb. borger der indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2013)
borgerforskning sb. det at borgere indgår i forskningsprojekter og bl.a. hjælper med at indsamle data
(2010)
brookie sb. kage der er en blanding af en brownie og en cookie
(2017)
bruger sb. (ny brug) konto, brugeradgang
(o. 2005)
de pron. (ny brug) pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(o. 2010)
DEI sb. tiltag for mangfoldighed og lige muligheder
(2021)
disclaime vb. (med tilnærmet engelsk udtale) tage forbehold eller fraskrive sig ansvar for noget
(2010)
diversitetskonsulent sb. person der er ansat til at sikre diversitet, fx på en arbejdsplads
(2018)
1. elastikkørsel sb. (især indenfor cykelsport) kørsel hvor man skiftevis kører langsomt og stærkt
(2000)
2. elastikkørsel sb. kørsel hvor man skiftevis holder stille og kører stærkt
(2004)
endorse vb. officielt støtte
(2009)
endorsement sb. officiel støtte
(2004)
fandom sb. fankultur, fællesskab af fans
(1978)
fastlancer sb. freelancer med en mere fast tilknytning til en arbejdsplads
(1990)
fedmemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. 
vægttabsmedicin slankemedicin
(1995)
fejlkønne vb. referere til med et forkert køn
(2011)
femicide sb. mord på kvinde begået af en mand
(2007)
flyver sb. vikar i fx børnehave der kan bruges forskellige steder og til forskellige opgaver i institutionen
(2006)
frøbombe sb. masse af jord o.l. og blomsterfrø som man smider et sted hvor man gerne vil have blomster
(2009)
følepølse sb. person der føler (for) meget
(2018)
grøntid sb. den tid et lyssignal lyser grønt
(1972)
haul sb. (med tilnærmet engelsk udtale) video på sociale medier hvor en person fremviser og omtaler sine nyindkøbte varer
(2017)
havfald sb. kortord for havaffald
(2016)
havremælkselite sb. veluddannet, vellønnet og kreativ del af befolkningen der signalerer deres velstand og livsstil ved hjælp af (luksus)produkter
(2024)
hen pron. pronomen for person der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, eller som ikke ønsker at blive referereret til som mand eller kvinde; pronomen for person hvis køn er ukendt eller uden relevans i sammenhængen
(1981)
interkøn sb. person som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)
interkønnet adj. som har både mandlige og kvindelige kønstræk, fx kønshormoner, kønskirtler og kønsorganer
(2005)
kropskapabel adj. som ikke er handicappet
(2014)
kærestesvindel sb. svindel der ofte foregår online hvor en person forsøger at franarre en anden penge ved at foregive at de indgår i et forhold; d.s.s. romancescam kærlighedssvindel
(2022)
ladepunkt sb. sted hvor en elbil kan lade
(2011)
mastesug sb. indsamling af data om mobiltelefoners tilknytning til en telemast, typisk til efterforskning
(2016)
menstruationsfattigdom sb. manglende adgang til menstruationsprodukter, sanitære faciliteter, information eller økonomiske ressourcer i forbindelse med menstruation
(2018)
meta adj. som refererer til sig selv
(o. 1995)
newstalgia sb. romantisk og nostalgisk stil
(2008)
orgasmekløft sb. systematisk forskel på hvor ofte mænd og kvinder får orgasme ved samleje
(2019)
overbelastningsangreb sb. fjendtligt motiveret overbelastning af server; d.s.s. ddos
(2001)
overbelæg sb. kortord for overbelægning; bruges især indenfor kriminalforsorgen
(1979)
pov sb synspunkt, synsvinkel
(2013)
rødtid sb. den tid et lyssignal er rødt
(1972)
scrubber sb. rensningsanlæg
(1973)
shitposting sb. det at dele grovkornede el. intetsigende vittigheder, kommentarer, memes o.l. på de sociale medier, fx for at chikanere andre
(2016)
skyggeflåde sb. flåde af ikkeregistrerede ofte ældre tankskibe som anvendes til at omgå sanktioner
(2022)
slangeolie sb. fupprodukt; d.s.s. snakeoil
(1986)
slankemedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. vægttabsmedicin fedmemedicin
(1960)
sløjfeskrift sb. skråskrift, skønskrift
(1975)
snakeoil sb. fupprodukt; d.s.s. slangeolie
(1999)
spirejob sb. fritidsjob for en teenager der foregår på et plejehjem
(2018)
spirejobber sb. teenager der som fritidsjob arbejder på et plejehjem
(2020)
stealthing sb. det at tage et kondom af under samleje uden at partneren ved det
(2017)
swiftie sb. fan af popstjernen Taylor Swift
(2013)
tidspessimist sb. person der overvurderer hvor lang tid noget tager og derfor ofte bliver tidligt færdig med opgaver el. kommer for tidligt til aftaler
(2000)
tidsrealist sb. person der har et realistisk forhold til hvor lang tid noget tager
(2005)
tumlekirke sb. aktivitet i kirken for meget små børn og deres forældre
(2020)
vinkekat sb. siddende katteformet figur hvis ene forben kan vinke
(2008)
vinkevoksen sb. ansat i børneinstitution som tager imod børnene når de ankommer
(o. 2010)
vægttabsmedicin sb. medicin der hjælper med vægttab, fx ved at reducere appetitten; d.s.s. slankemedicin fedmemedicin
(2001)
Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget?
Dansk Sprognævn søger en studentermedhjælper til 7,5 timer per uge til at støtte vores forskning i dansk og bidrage til vores udvikling af sproglige it-værktøjer og intranetsider. Vi søger altså en it-profil med interesse for sprog.
Som en del af Sprognævnet vil du fx kunne komme til:
- At udvikle og vedligeholde scripts til fx rensning af tekster og konsistenskontrol
- At assistere med forskningsprojekter, fx med dataanalyse og opmærkning af større tekstmængder
- At skrive intern dokumentation
- At udvikle og vedligeholde små intranetsider
- At udnytte LLM’er til at løse sproglige opgaver
Du vil altså få praktisk erfaring og færdigheder der styrker din faglige profil og dit CV, og du vil komme til at arbejde sammen med nogle af landets bedste hoveder indenfor nævnets fagområde.
Du skal være aktiv studerende i gang med en relevant universitetsuddannelse, og derudover lægger vi vægt på følgende færdigheder og kompetencer, idet vi dog godt ved at du næppe kan vinge alle af:
- Kendskab til Python, PHP, XSLT, regulære udtryk og Linux
- Erfaring med hjemmesideredigering og webprogrammering
- Erfaring med databaser
- Gode færdigheder i skriftligt dansk
- Erfaring med sproglige data.
Ansættelsessted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Du vil kunne løse nogle arbejdsopgaver hjemme og på den måde tilpasse jobbet til dit studie, men vi forventer også din tilstedeværelse i Bogense (ca. 3-4 gange om måneden).
Tiltrædelse: primo september 2025.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
Ansøgning m.v.: Er du interesseret, så send ansøgning, CV, eksamenspapirer/seneste karakterudskrifter og eventuelle anbefalinger senest d. 6. august 2025. Ansøgningen sendes til adm@dsn.dk. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.
Vil du være vores nye kollega og hjælpe med at holde øje med sproget? Dansk Sprognævn søger en studentermedhjælper 2-4 timer per uge til at hjælpe med statistisk analyse i forbindelse med forskningsprojekter.
En stor del af Sprognævnets forskning involverer statistisk arbejde, og du vil komme til at spille en nøglerolle i dette. Du vil altså få konkret erfaring, bl.a. med at formidle statistiske resultater til forskere, og færdigheder der styrker din faglige profil og dit CV, og du vil komme til at arbejde sammen med nogle af landets bedste hoveder indenfor sprogvidenskabelig forskning.
Du skal være i gang med en relevant uddannelse, og derudover lægger vi vægt på at du har erfaring med statistik og statistiske analyser, herunder signifikanstests, ligesom vi gerne ser at du har erfaring med programmering i R. Har du i øvrigt erfaring med (simpel) programmering og/eller sprogvidenskabeligt arbejde, er det en fordel, men det er ikke et krav.
Ansættelsessted: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense. Du vil i høj grad kunne løse opgaverne hjemmefra.
Tiltrædelse: 1. september 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsesvilkår: Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
Ansøgning m.v.: Ansøgningen (mærket statistik) med kopi af cv, eksamenspapirer, anbefalinger osv. skal være Dansk Sprognævn i hænde senest 4. august 2025 kl. 9.00. Ansøgningen sendes til adm@dsn.dk
Alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Dette års udgave af Sprog i Norden er netop udkommet. Tidsskriftet bliver udgivet af Netværket for Sprognævnene i Norden og udkommer i forbindelse med sprognævnenes årlige netværksmøde. I år finder mødet sted i Vejle i dagene 21.-23. maj 2025.
Tidsskriftet består hvert år af litteraturoversigter over udvalgte nordiske udgivelser om sprog som er udkommet i det forgangne år. Desuden indeholder tidsskriftet hvert andet år artikler baseret på foredrag holdt under det foregående års nordiske netværksmøde. Denne udgivelse består udelukkende af litteraturoversigter over udvalgte sprogfaglige publikationer om nordisk sprog som er udkommet i løbet af 2024.
Sprog i Norden er udkommet siden 1970 og redigeres af de nordiske sekretærer for sprognævnene i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige. Den nordiske sekretær fra Danmark er Marianne Rathje, mens hovedredaktøren er Kirsten Lindø Dolberg-Møller fra Dansk Sprognævn.
Tidsskriftet er gratis og kan læses på Tidsskrift.dk.
I årets andet nummer af Nyt fra Sprognævnet kan du læse om kommatering i sætningsknuder og -kløvninger, om etymologien bag ordet samleje samt om Sprognævnets nyeste bogudgivelse, Mange grublende Dage ere gaaede forud, som behandler grammatik i 1800-tallet som nøgle til moderne normproblemer.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf’en og læser den via fx Adobe Acrobat Reader.
Artiklerne
Knuder, kløvninger eller relativsætninger? Kommatering i nogle komplicerede sætningsstrukturer
Cirka en fjerdedel af alle de spørgsmål som Dansk Sprognævn får i spørgetelefonen, handler om komma. I denne artikel behandler forsker Michael Nguyen en række sætningskonstruktioner som mange sprogbrugere finder særligt udfordrende: sætningsknuder, sætningskløvninger og relativsætninger.
Samleje uden samtykke — er det overhovedet muligt?
I straffelovens § 216, som handler om voldtægt, bruges ordet samleje fire gange. Men kan man overhovedet bruge ordet samleje om en handling der ikke er gensidig? Det spørgsmål har Sprognævnet fået, og i denne artikel undersøger seniorforsker Anna Sofie Hartling ordets etymologi og brug gennem tiden.
Ny udgivelse: Mange Grublende Dage ere gaaede forud
Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammeldags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stavemåderne der virker gammeldags, det gør grammatikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under forandring i de seneste 200 år, og hvordan forandringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller i at der er mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på.
Spørgsmål og svar
Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder uddybende svar om henholdsvis ordet avocadoscanner og forkortelserne fx og f.eks. og de fuldt udskrevne ord for eksempel.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.
I anledning af dansk tegnsprogsdag den 13. maj er tegnet for abdicere blevet kåret som det tegn der bedst karakteriserer det forgangne år. Begrundelsen for valg af tegnet ABDICERE var at det er et tegn der blev meget udbredt i 2024, som følge af dronning Margrethe II’s abdikation den 14. januar 2024.
Kåringen af årets tegn er initieret af Afdeling for Dansk Tegnsprog ved Dansk Sprognævn og blev i år afholdt for sjette gang.
Tegnet overlevede to afstemningsrunder hvor feltet af kandidater gradvist blev reduceret til tre tegn. Derefter drøftede og valgte en jury bestående af 3 medlemmer, Josefine Steenberg, Brit Holm Andersen og Mads Jonathan Pedersen, hvilket tegn der skulle kåres til årets tegn 2024.
Årets tegn 2024 var oppe imod tegnene SYTTE [at lytte med øjnene] og SPROG^DEPRIVATION, men i sidste ende løb tegnet for abdicere altså af med sejren. Se årets tegn, ABDICERE, i denne video. Du kan læse mere om selve kåringen her.
Dansk Sprognævn er løbende på jagt efter nye slangkandidater til Slangordbogen. Siden 2023 har Sprognævnet nemlig samarbejdet med Slangordbogens redaktør, Torben Christiansen, om at registrere og beskrive slangudtryk i det danske sprog.
Slangudtryk kan være svære at få fat i, og derfor søsatte Sprognævnet et pilotprojekt på Frederikssund Gymnasium og Vordingborg Gymnasium. Her har gymnasielærere spurgt deres elever hvilke slangudtryk de har hørt for nylig, hvad disse udtryk betyder, og hvordan eleverne ville bruge udtrykkene i en sætning.
Det har kastet i alt 131 forskellige slangudtryk af sig, og 19 af dem er nu blevet optaget i Slangordbogen.
Blandt de nye slangudtryk som er indsamlet fra gymnasieeleverne, er bl.a.:
- cooked: fortabt, havnet i en håbløs situation
- despawne: gå sin vej
- mumme: (om mad) lækker, velsmagende
- pookie: kærlig betegnelse for en person
Næste skridt er nu at brede indsamlingen af slangudtryk ud så vi kan få slang fra hele landets gymnasier.
Så er du gymnasielærer, og har du og din gymnasieklasse lyst til at medvirke, så skriv til Johanne Niclasen Mortensen på jnm@dsn.dk.
122 slangudtryk fra realityserien Ex on the Beach kommer i Slangordbogen
Siden 2023 har Dansk Sprognævn samarbejdet med Slangordbogen, der redigeres af Torben Christiansen. Samarbejdet indebærer bl.a. at Sprognævnet leverer nye slangudtryk til Slangordbogen og bidrager til datering af ord og udtryk, dvs. de årstal hvor vi første gang har registreret at ordene er blevet brugt i dansk.
Som led i dette samarbejde har Dansk Sprognævn nu bidraget med 122 slangudtryk fra realityprogrammet Ex on the Beach til Slangordbogen. Heriblandt:
- Girlcode: uskrevne regler for at piger holder sig fra andre pigers fyre
- Hælde fløde ud: give komplimenter
- Shots fired: markering af at et verbalt angreb er blevet foretaget
- Grinde: at danse tæt op ad en anden
- Chicks before dicks: veninder skal prioriteres før mandlige bekendtskaber/kærester el.lign.
Udtrykkene vil være med i den næste opdatering af Slangordbogen.
Dansk Sprognævn arbejder med slang fordi det er en vigtig del af ordforrådet i dansk talesprog, som dog kan være vanskeligt at undersøge.
Slangordbogen findes digitalt som en app med 12.000 opslagsord, 5.000 udtryk og 17.100 definitioner (jf. seneste opdatering i 2022) og afspejler således omfattende dele af det danske sprog.
Du kan læse mere om Slangordbogen på ordbogens hjemmeside.
Dansk Sprognævn har modtaget støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 2 millioner kroner samt Skibsreder Carsten Brebøls Almennyttige Fond på 200.000 kroner til projektet Ordsamlingen.dk. Projektet har til formål at digitalisere og offentliggøre Dansk Sprognævns ordsamling, som er den største arkiverede samling af danske ord i brug.
Projektet repræsenterer både en fremtidssikring af væsentlig kulturarv, en tilgængeliggørelse af dansk sproghistorie for alle interesserede og et væsentligt bidrag til den danske forskningsinfrastruktur.
Dansk Sprognævn har siden sin oprettelse i 1955 indsamlet nye ord og ordforbindelser, og i dag rummer Sprognævnets ordsamling ca. 1,1 mio. ordsedler fordelt på ca. 475.000 forskellige ord. Hver ordseddel angiver ikke blot det enkelte ord, men også et autentisk tekststykke, som viser ordet i brug og indikerer dets betydning.
I Dansk Sprognævns ordsamling kan man finde mange ord som ikke er opført i nogen danske ordbøger, bl.a. blækspruttepædagogik (1990), dummernikkeautoritet (1994), ferielængslende (1973), onkelmorfar (2001), skærmdansk (1982) og uræsonabelhed (1997).
Digitaliseringen vil give alle mulighed for at søge i denne omfattende og enestående samling af danske sprogbrugseksempler. Projektet vil også give forskere uden for Dansk Sprognævn mulighed for at bedrive sprogvidenskabelig forskning på baggrund af fund i ordsamlingen. Derved kan samarbejdet med fx leksikografer fra de andre nordiske lande styrkes. Således kommer digitaliseringen og udstillingen af ordsamlingen til at sikre væsentlig og unik dansk kulturarv og at bidrage til forskningsinfrastrukturen i dansk sprog, både til strategisk forskning i og udvikling af sprogteknologi og til den frie grundforskning.
Ved projektets afslutning (forventet i 2026) bliver det muligt for alle at tilgå den komplette ordsamling på hjemmesiden ordsamlingen.dk.
Arbejdet med projektet Ordsamlingen.dk starter nu og vil fortsætte de kommende år.
Kontakt
Projektkoordinator: videnskabelig kommunikationskoordinator Johanne Niclasen Mortensen, jnm@dsn.dk
Projektleder: direktør Thomas Hestbæk Andersen, tha@dsn.dk
Årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet er et temanummer om Retskrivningsordbogens 5. udgave.
Den 18. november udgav Dansk Sprognævn 5. udgave af Retskrivningsordbogen. Dette nummer af Nyt fra Sprognævnet indeholder en række artikler der beskriver det arbejde der ligger bag redigeringen af ordbogen, og hvilke faglige overvejelser der ligger bag.
Læs Nyt fra Sprognævnet som pdf her.
NB: Hvis du bruger Chrome, anbefaler vi at du downloader pdf'en og læser den i fx Adobe Acrobat Reader.
Artiklerne
Skriftsprogets referencemeter – et forord
Læs direktør Thomas Hestbæk Andersens forord til årets første nummer af Nyt fra Sprognævnet.
Oversigt over indhold og ændringer
Denne oversigt indeholder en gennemgang af de væsentligste ændringer i Retskrivningsordbogens 5. udgave.
Adverbielt -t
I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i reglerne om adverbielt -t.
Abbed, hårtrukken og mundret. Betydningsoplysninger i Retskrivningsordbogen 4 og 5
Hvilke ord i Retskrivningsordbogen er opført med betydningsangivelser, og hvorfor?
Afholdskvinde, ankerkvinde og redningskvinde – hvorfor skal sådanne ord være i Retskrivningsordbogen?
Læs om overvejelserne bag beslutningen om at tilføje Retskrivningsordbogen en række ord der slutter på -kvinde.
Ændringer i § 31-35 i retskrivningsreglerne og i opslagsord som disse paragraffer omhandler
I Retskrivningsordbogens 5. udgave er der foretaget en række ændringer i § 31-35. Disse ændringer omfatter også nogle af de opslagsord som disse paragraffer omhandler.
Normændringer på enkeltordsniveau
I opslagsdelen af 5. udgave af Retskrivningsordbogen er der foretaget en række normændringer af ikkeprincipiel karakter.
Pronomener i Retskrivningsordbogen
I denne artikel præsenteres de normændringer i 5. udgave af Retskrivningsordbogen der angår pronomenerne, samt baggrunden for dem.
Om ordbogens opbygning
I artiklen udlægges nogle af principperne for ordningen af ordstoffet i Retskrivningsordbogen.
Den digitale udgave af Retskrivningsordbogen
I denne artikel præsenteres den digitale udgave af Retskrivningsordbogen og dens nye funktionaliteter samt forskellene i forhold til den trykte ordbog.
Spørgsmål og svar
Som altid indeholder Nyt fra Sprognævnet svar på sprogbrugernes spørgsmål om sproget. Dette nummer indeholder et svar om ordet en propel/en propeller.
Praktiske informationer
Nyt fra Sprognævnet udkommer 2-3 gange om året, og tidsskriftet giver et indblik i Dansk Sprognævns projekter, overvejelser og opgaver.
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til tilmeld@nfs.dsn.dk. Så får du en e-mail hver gang tidsskriftet udkommer.
Hvis du senere vil afmelde, sender du en e-mail til frameld@nfs.dsn.dk.
Læs tidligere numre af Nyt fra Sprognævnet.